Søg
 

Sådan bruger vi digitale løsninger

Læs om eHospitalets digtale tilgang og de forskellige løsninger, som du kan møde, når du modtager behandling, rådgivning eller træning.

​​eHospitalet bruger forskellige digitale løsninger. De gør det nemt og fleksibelt for dig at modtage sundhedstilbud fra eHospitalet.

For dig betyder det, at du for eksempel kan have en samtale med lægen eller sygeplejersken via video. Eller du kan måle dit eget blodtryk, og sende resultatet ind til en sygeplejerske i eHospitalet.

Vores kommunikation og sundhedstilbud foregår via sikre IT-forbindelser. Det gælder både for vores digitale løsninger, og når vi skriver til dig på sms og e-mail.

Alle kan være med

For at modtage modtage sundhedstilbud fra eHospitalet skal du have adgang til en smartphone, tablet eller computer med et webkamera og en bredbåndsforbindelse.
 
Vores digitale løsninger er meget stabile og brugervenlige. Du skal ikke have særlig viden om IT, video eller andre digitale løsninger. 

Inden du modtager et sundhedstilbud, vil en medarbejder fra eHospitalet hjælpe dig godt i gang med netop den løsning, du skal bruge. Hvis det er video, kan I for eksempel lave et testopkald. 

 

Video  - et virtuelt møde

I et videomøde kan du trygt og sikkert tale med din behandler. Videomødet afholdes nemlig i et sikkert virtuelt møderum, der er beskyttet via krypterede linjer. ​

Fordele ved videomøder​

  • Du kan mødes med din behandler uanset, hvor I befinder jer 
  • Et møde kan lettere passes ind i en travl hverdag med for eksempel skole og arbejde.
  • Pårørende kan deltage i videomødet, uden at de behøver at tage fri fra arbejde
  • Du sparer transporttid
Et videomøde giver også mulighed for, at du kan mødes med flere parter på en gang. Det kan være parter, der har betydning for din behandling eller dit forløb, for eksempel medarbejdere fra regionens øvrige sygehuse, psykiatrien eller kommunen.
  

Hvornår bruger vi video?

  • Stuegang: når du er indlagt i dit eget hjem, på orlov eller indlagt på en kommunal akutplads
  • Konsultation: når du som indlagt eller kronisk syg, skal have en længere samtale med din behandler
  • Rådgivning: når du indgår i et længerevarende forløb eller skal have specifik faglig rådgivning
  • Træning: når du indgår i et forløb, hvor træning kan afholdes via video (virtuelt)     

Hvad kræver det?

For at deltage i et videomøde skal du enten have en smartphone, en tablet eller en computer med et kamera og internetforbindelse. Du skal ikke have særlige IT-kompetencer.
 
Vores medarbejder i eHospitalet hjælper dig godt i gang. Inden jeres første videomøde, kan I eksem-pelvis foretage et testopkald, så du er helt tryg ved at deltage i videomødet.
 
I pjecen ’Videomøde for borgere og patienter’ kan du få gode råd til opsætning af udstyr. Du kan også læse, hvad du skal gøre, hvis teknikken ikke virker.
 

Find pjecer om det gode videomøde 

Måling i eget hjem

Måling i eget hjem betyder, at du selv indsamler data om dit eget helbred, og at eHospitalet kan få adgang til dine data over afstand.
 
Du kan for eksempel selv måle blodtryk, vægt, blodsukkermåling, infektionstal og iltmætning i blodet mv.
Det er læger og sygeplejersker fra eHospitalet, der modtager dine målinger. På den måde kan de holde øje med din tilstand, og eventuelt ændre på din behandling, hvis det bliver nødvendigt.
 
Fordele ved måling i eget hjem
 
  • Bedre mulighed for at leve et aktivt liv tæt på dine nærmeste

  • Mere viden om de forhold, som du måler på​

Måling i eget hjem giver også gode muligheder for samarbejde mellem sundhedspersoner, der indgår i din behandling. For eksempel kan hjemmeplejen hjælpe med at udveksle billeder (af sår og andet). På den måde kan du hurtigere få den rette rådgivning og behandling.
 
Hvornår bruger vi måling i eget hjem?
 
  • Behandling: når du er indlagt i dit eget hjem og skal følges af en læge eller sygeplejerske
  • Kontrol: når du som kronisk syg, har brug for en kontrol af for eksempel af dit blodtryk
  • Rådgivning: Når du som kronisk syg, har brug for et godt råd eller er i tvivl om noget Måling i eget hjem giver også gode muligheder for samarbejde mellem sundhedspersoner, der indgår i din behandling. For eksemp
Hvad kræver det?
 
For at kunne sende måledata hjemmefra skal du i de fleste tilfælde have en smartphone, en tablet eller en computer med en internetforbindelse. Du skal ikke have særlige IT-kompetencer.
  • Udstyr udleveres og du får en god introduktion af en medarbejder fra eHospitalet, inden brug
  • Hvis måleudstyret ikke virker, kan du ringe til din kontaktperson i eHospitalet

​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
07.05.21
Opdateret
18.05.21
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
eHospitalet
Herlufsvænge 14A,
4700 Næstved
Tlf: 70 20 42 00

Min Sundhedsplatform

MinSundhedsplatform.dk

Se din journal og dine prøvesvar på www.MinSundhedsplatform.dk