Formålet med praksisplanen er at styrke samarbejdet omkring borgeren og skabe klare rammer for aktørernes samarbejde. Høj kvalitet i tilbuddene, inddragelse af patienter og brugere samt geografisk lettilgængelige tilbud for borgerne er i højsædet i planen.
Praksisplanen er blevet til på baggrund af en praksisbeskrivelse af området og indeholder således oplysninger om blandt andet kapacitet og den geografiske placering af de fodterapeutiske tilbud i regionen.
Praksisplanen er udarbejdet af Region Sjælland. I forbindelse med udarbejdelsen har der været nedsat en følgegruppe til at give faglig sparring i forløbet. Følgegruppen består af fodterapeut Ruth Søndergaard og fodterapeut Cille Holse. Følgegruppen har afholdt to møder med Steno Diabetescenter med forskellige emner indenfor diabetesområdet.