Søg
 

Vis fra publikationer

Præhospitalt Center: Årsrapport 2018

Fredag d. 12. april 2019


Statusrapport for Præhospitalt Center aktiviteter 2018 - Region Sjælland.

Forord af Benny S. Jørgensen
Præhospital direktør, Region Sjælland

Præhospitalt Center har i samarbejde med Falck udviklet en Appbaseret kørselsvejledning til brug for reddere i ambulancerne og lægevagten. Den medarbejderdreven innovation og hurtig udvikling har betydet, at Præhospitalt Center har vundet den landsdækkende arbejdsmiljøpris i 2018. Dommerkomiteen har lagt vægt på, at Præhospitalt Center via en medarbejderdreven innovation har udviklet og indført en ny teknologisk og digitaliseret løsning, som i høj grad har medvirket til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Præhospitalt Center har implementeret et nyt vagtcentralkontrolrum
i oktober 2017 og arbejdet med fuld implementering gennem 2018. Præhospitalt Center har modtaget udviklingsprisen Outstanding
Achievement Award 2018 fra Carmenta på en konference i Göteborg.

Hele det præhospitale område er fuldt akkrediteret efter de højeste standarder. Akkrediteringen er gennemført ved Den Danske Kvalitetsmodel version 3. Der er i akkrediteringen lagt stor vægt på den professionalisme, som organisationen fremviser – særligt reddernes store engagement for patienterne er bemærket. Region Sjællands robuste
akutberedskab har således skabt et grundigt fundament, når Styrelsen for Patientsikkerhed besøger området i 2019.

Vi har i 2018 gennemført et pilotprojekt på digitalisering af de ca. 150.000 ansøgninger om befordringsgodtgørelse vi modtager hvert år.
Pilotprojektet er afsluttet og godkendt til implementering i 2019. Det har længe været et ønske at skabe en digital løsning på de arbejdsgange, der
er i forbindelse med godkendelse og udregning af befordringsgodtgørelse.

Region Sjælland har i samarbejde med Region Syddanmark, Dansk Folkehjælp og FirstAED skabt grundlaget for, at frivillige via Appteknologi kan kaldes til hjertestop i Region Sjælland. I et samarbejde med TV2Øst, Sjællandske, DRP4 og Lolland Falsters Folketidende er der gennemført en større mediekampagne, hvor antallet af tilmeldte er eksploderet. Region Sjælland har nu ca. 1.600 frivillige førstehjælpere, som døgnet rundt står til rådighed for at hjælpe i lokalområdet.

Ombygningen af de øverste etager på Næstved Sygehus er påbegyndt, og de første fornemmelser for en fantastisk arbejdsplads begynder at tegne sig. Vi glæder os rigtig meget til at komme på plads i Næstved i oktober 2019.

Jeg håber, at denne årsrapport kan vise vores anstrengelser
på at opnå et velfungerende og robust beredskab til alle borgere i Region Sjælland. ​

​​​​​​​​

Dato
Fredag d. 12. april 2019
Udgiver
Region Sjælland
Antal sider
35
Pris
Gratis
Oprettet
12.04.19
Opdateret
12.04.19
 

 Kontakt

 
Præhospitalt Center
Region Sjælland
Fælledvej 1
4200 Slagelse
Tlf. 57 68 41 00
EAN 5798002040807
​​​​

​​Tidligere årsrapporter

2014
2013

​​​​

​Se også

​​