Søg
 

Behandling af personoplysninger ved ansættelse

Region Sjælland indsamler og opbevarer dine personoplysninger i forbindelse med din ansættelse. Sådan gør vi, og sådan er dine rettigheder.

Oplysning om behandling af dine oplysninger

 

Efter Databeskyttelsesloven har du ret til at blive orienteret om, hvordan vi indsamler og behandler oplysninger om dig i forbindelse med din ansættelse.

De personoplysninger som Region Sjælland behandler om dig, stammer fra følgende kilder: 

  • Dig selv som ansøger eller medarbejder
  • Dig selv og/eller din læge, i forbindelse med eventuel sygdom og indhentning af lægeerklæringer
  • Din nærmeste ledelse og arbejdspladsen i øvrigt
  • Din fagforening
  • Din pensionskasse
  • Politiet
  • Andre offentlige myndigheder

Viderebehandling til andet formål

 
Vi har ikke ret til at behandle oplysninger om dig til andre formål, end det som de er indsamlet til. Hvis vi viderebehandler dine oplysninger til et andet formål, skal vi oplyse dig om det, inden vi går i gang med viderebehandlingen.
 
Regionen videregiver kun personoplysninger i de tilfælde, hvor det er relevant for din ansættelse og hvor der er retlig hjemmel hertil. Det kan f.eks. være oplysninger om indtægtsforhold til SKAT, oplysninger om sygefravær når der ansøges om kommunal lønrefusion, nødvendige personoplysninger til den forhandlingsberettigede organisation (tillidsrepræsentant) i forbindelse med lønforhandlinger, relevante oplysninger til pensionsselskab, relevante oplysninger til regionens feriefond mv.
 

Vi beder om dit samtykke

 
I forbindelse med at du sender din ansøgning til os beder vi dig om tilladelse til at opbevare dine oplysninger i perioden for rekrutteringsprocessen, plus 3 måneder efter rekrutteringsprocessens afslutning i tilfælde af, at en kandidat falder fra.
 
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
 

Dine rettigheder

 
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
 
  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret):
    Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.
  • Ret til berigtigelse (rettelse):
    Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til sletning:
    I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. For at få dine oplysninger slettet skal én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, være opfyldt. 
    Du skal dog være opmærksom på, at regionen er en offentlig myndighed, og at vi derfor er forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på. Vi har derfor kun i begrænset omfang adgang til at slette personoplysninger.
  • Ret til begrænsning af behandling:
    Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 
  • Ret til indsigelse:
    Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Det kan f.eks. være, hvis du har navne- og adressebeskyttelse, og derfor anmoder om, at vores behandling af oplysninger om dit navn og din adresse ophører.
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet):
    Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger, og at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
  • Ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse:
    Region Sjælland udvælger ikke kandidater udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
 

Spørgsmål

 
Hvis du vil gøre krav på dine rettigheder eller har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte regionens databeskyttelsesrådgiver (DPO).
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
25.11.19
Opdateret
29.11.19
Link til denne side:
Andre sider under Når du søger job hos os
 

 Kontakt

 
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 70 15 50 00
Telefon- og åbningstid:
Mandag - torsdag: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 -15.00