Søg
 

Brugertest

Vil du hjælpe os med at brugerteste regionens hjemmeside?

Region Sjællands hjemmeside skal forbedres. Til det formål skal vi løbende bruge personer, der vil hjælpe os med at teste hjemmesiden.

Hvad er en brugertest?

Brugertesten går ud på, at brugeren skal prøve at bruge vores hjemmeside.

Testen af hjemmesiden vil tage udgangspunkt i en række opgaver, som brugeren skal forsøge at finde svar på via hjemmesiden. Det er vigtigt at sige, at testen ikke går ud på at teste brugeren, men vores hjemmeside. Så der er ikke nogen forkerte svar på opgaverne!

Hvor vil brugertesten foregå?

En brugertest vil typisk foregå i Regionshuset i Sorø, og vil tage ca. 1 time og 15 minutter. Du vil modtage en pæn gave som tak for hjælpen, hver gang du er med til at teste hjemmesiden. 

Tilmeld dig nu

Hvis du har lyst til at være en del af vores testpanel, skal du sende en e-mail til web@regionsjaelland.dk med følgende oplysninger om dig selv:

  • Navn
  • Adresse
  • Køn
  • Alder
  • Beskæftigelse
  • Uddannelse
  • Hvor tit bruger du internettet?
  • Hvor tit bruger du regionsjaelland.dk?
  • Hvad bruger du primært regionsjaelland.dk til?

Du vil herefter modtage svar, om du passer ind i en af vores mange målgrupper. Hvis du falder inden for en af målgrupperne, vil du blive oprettet i vores database over brugere, der vil hjælpe os med at forbedre hjemmesiden. Du kan til enhver tid bede om at blive slettet i databasen igen.

Hvad bruger I mine personlige oplysninger til - som f.eks. køn og alder?

Vi har brug for dine personlige oplysninger (køn, alder osv.), da dette bruges som baggrundsviden for de brugertest, du deltager i. Disse data bruges alene til at udvælge og sammensætte den bedst tænkelige målgruppe for de forskellige brugertest.

Hvornår skal brugertesten foregå?

Der vil løbende blive foretaget test af hjemmesiden. Hvis du passer ind i målgruppen til den kommende brugertest, vil du modtage en mail med praktiske detaljer omkring brugertesten.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
20.12.11
Opdateret
09.11.17
Link til denne side: