Alle er velkomne, når Psykiatrien Syd – tidligere kaldet Oringe - byder på rundvisning i nogle af deres afsnit, spændende oplæg og en forfriskning på Færgegaardsvej 15, bygning 23 i Vordingborg lørdag 14. juni.
- Vi vil rigtig gerne vise og fortælle om de gode rammer, vores behandlinger og de mange muligheder, vi har her i Psykiatrien Syd. I løbet af dagen kan du blandt andet høre om vores erfaringer med patienter, der på eget initiativ har haft mulighed for at lade sig indlægge i kortere tid. Du kan også høre om vores indsats over for patienter, der både har et misbrug og en psykiatrisk diagnose, og du kan møde en tidligere bruger, der fortæller om sit møde med Psykiatrien. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi, og det kan være med til at give en åbenhed og dialog omkring Psykiatrien og det at have en psykisk lidelse, siger Lisbeth Lund Pedersen, ledende overlæge i Psykiatrien Syd.
Programmet starter klokken 12.00 og slutter klokken 15.00. Se dagens fulde program på www.regionsjaelland.dk/åbenthus
Kontaktoplysninger for pressen
Ledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen, Psykiatrien Syd, tlf. 55 35 11 04/51 33 38 62
Ledende oversygeplejerske Mia Hesselberg, Psykiatrien Syd, 5535 1105 eller 5151 2314.
Kommunikationskonsulent Sandra Beyer, tlf. 20 43 93 46