Søg
 

Sundheds- og akuthus til 50 millioner et skridt nærmere

Pressemeddelelse: Torsdag d. 02. februar 2012

Over to tusinde nye kvadratmeter med blandt andet skadeklinik, ambulatorier, jordmoder, genoptræning og café er en del af det programoplæg til et Sundheds- og Akut i Kalundborg, som Regionsrådet godkendte den 2. februar 2012.

- De næsten 50 millioner kroner, som Kalundborg Kommune og Region Sjælland har til rådighed skal udnyttes optimalt til gavn for borgerne. Et så stort projekt tager tid, fordi det skal i EU-udbud, og vi forventer i denne måned at kunne indgå kontrakt med en totalrådgiver, så der ud fra det programoplæg, som er godkendt i dag, kan vedtage et deltaljeret projektoplæg til maj, siger Ole Marqweis, der er formand for regionens Sundhedsudvalg.

Programoplægget skitserer et nybyggeri på ca. 2300 kvadratmeter i 2 plan i tilknytning til det lægehus, som regionen har etableret i en bygning der tidligere har hørt til Kalundborg Sygehus. I programoplægget beskrives følgende funktioner i den nye bygning:

  • Skadeklinik, lægevagt og akutbil
  • Radiologisk Afdeling og Klinisk Biokemisk Afdeling
  • Ambulatorier
  • Sygeplejeklinik, sundhedspleje og jordmoder
  • Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning
  • Reception og café
  • Fællesområder.

Yderligere oplysninger:

Ole Marqweis
Formand for Sundhedsudvalget
Tlf. 51 54 20 58

Oprettet
02.02.12
Opdateret
02.02.12
 

 Kontakt

 
Pressevagt
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 50 52

Presserum

Se pressemeddelelser og kontaktoplysninger for pressen.

Se pressemeddelelser og kontaktoplysninger for pressen.