På Slagelse Sygehus skal et stort forskningsprojekt vise om MR-scanninger kan medvirke til at undgå de værste konsekvenser af leddegigt.
Leddegigtpatienter følges tæt ved jævnlige kontroller på sygehusenes reumatologiske afdelinger. Hos en del leddegigtpatienter er der – ifølge røntgenbilleder, blodprøver og lægeundersøgelse – såkaldt lav sygdomsaktivitet og umiddelbart tegn på, at den behandling de er i fungerer tilfredsstillende. I samme gruppe, suppleret med de mere følsomme MR-scanninger, er der imidlertid tegn på betændelse i leddene hos 40 ud af 100 patienter. Det betyder, at cirka 25% af patienterne - på trods af tilsyneladende lav sygdomsaktivitet, ifølge de traditionelle målemetoder - har en aggressiv form for leddegigt som med tiden vil ødelægge deres led.
På Slagelse Sygehus har læge og Ph.d.-studerende Signe Møller-Bisgaard snuden i sporet. Hun leder forskningsprojektet ’IMAGINE’ og er en del af det landsdækkende forskerteam, der undersøger, om MR-scanninger for fremtiden skal bruges til at forudsige sygdomsaktivitet, vejlede behandlingen og dermed dæmme op for de invaliderende ledødelæggelser, som ofte følger leddegigten.
- På landsplan skal vi følge i alt 200 patienter med leddegigt. Vi vil undersøge om den dyrere, men også mere detaljerede, MR-scanning kan bruges til at følge og forudsige udviklingen i sygdommen hos den enkelte patient mere præcist. Vi håber at MR-scanningerne kan hjælpe os med at afgøre, hvilken behandling den enkelte patient har mest gavn af, fortæller Signe Møller-Bisgaard og fortsætter: - Selvom MR-scanninger er dyrere end almindelig røntgen, så tyder de foreløbige tal på, at merudgiften til fulde opvejes af færre udgifter til medicin ved tidlig indgriben og behandling af sygdommen.
Uddannelsesansvarlig overlæge Bo Jannik Ejbjerg, Reumatologisk Afdeling, Slagelse Sygehus, følger forskningsprojektet tæt. Han evaluerer MR-scanningerne og kender kun alt for godt de kedelige følger af leddegigt når de er værst: - Hvis ikke konsekvenserne for den enkelte er argument nok, kan jeg tilføje, at leddegigt har en betydelig samfundsøkonomisk slagside. Hvis ikke vi får sygdommen under kontrol vil cirka 50% af patienterne være på overførselsindkomst, altså varig offentlig forsørgelse, senest ti år efter sygdommen er konstateret. Desuden ser vi ofte, at leddegigt får følgeskab af en række andre sygdomme som fx knogleskørhed og hjertekarsygdomme.
Fakta
Leddegigt rammer oftest kvinder. 2/3 af patienterne er kvinder i aldersgruppen 40-60 år, men sygdommen rammer også langt yngre mennesker. Bo Jannik Ejbjergs yngste patient er således kun 15 år.
Følgende sygehuse deltager i IMAGINE-projektet: Glostrup Hospital, Slagelse Sygehus, Gentofte Hospital, Frederiksberg Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Regionshospitalet Silkeborg og Gigthospitalet i Gråsten i samarbejde med syv radiologiske afdelinger.
Patienterne følges gennem to år. Sidste patient ventes færdigundersøgt i løbet af 2015. rapport med hovedkonklusioner ventes inden udgangen af 2015.