Søg
 

Kontrakt underskrevet med totalentreprenør på den største etape i byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge

Pressemeddelelse: Onsdag d. 27. marts 2019

Den største etape af fremtidens Sjællands Universitetshospital kan for alvor sættes i gang.

Nu er den bindende kontrakt til 2,4 milliarder kroner med den italienske totalentreprenør - et joint venture mellem Itinera og CMB - underskrevet, og den sidste formelle brik er faldet på plads efter projektforslaget for den kommende etape blev godkendt i Regionsrådet i Region Sjælland.

Regionsrådsformand Heino Knudsen holdt tale, hvor han bl.a. sagde:
- Sjællands Universitetshospital bliver et universitetshospital for samtlige af regionens 835.000 indbyggere. En arbejdsplads for 4.500 medarbejdere. Det bliver epicenter for lægeuddannelsen, og herfra vi vil forankre uddannelsen ud i hele regionen. Arnestedet for forskning. For udvikling og vækst. For specialiseret behandling tæt på borgeren i et tæt partnerskab med vores akutte sygehuse.
 
Det blev til en festlig eftermiddag, hvor der ved samme lejlighed var mulighed for at se den nye Vidensbygning, der blev taget i brug i december.
 
Selve byggeriet af de 114.500 kvadratmeter senge- og behandlingsbygninger kan nu gå i gang. Ifølge hovedtidsplanen vil den første sengebygning stå klar i efteråret 2021, og hele byggeriet skal stå færdigt ved udgangen af 2024. I 2019 bliver der også taget første spadestik på energicentralen og laboratoriehuset, der aktuelt i er udbud.
 

I løbet af maj begynder Itinera at etablere byggeplads, hvorefter selve byggeriet opstarter efter sommerferien.

 

Billedtekst:

Kontrakten til 2,4 milliarder kroner blev underskrevet af regionsrådsformand Heino Knudsen og Silvio Fascio, som er chairman for Køge Hospital Project Team, JV-ITINERA/CMB samt projektdirektør Helle Gaub.

Foto: Joachim Rode

Foto:
Underskrivelse af kontrakt.jpg
Underskrivelse af kontrakt 2.jpg


 

Kontaktoplysninger for pressen:

Regionsrådsformand Heino Knudsen, 51 14 54 96
Projektdirektør Helle Gaub, 24 96 97 34
 
Oprettet
27.03.19
Opdateret
27.03.19
 

 Kontakt

 
Pressevagt
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 50 52