Ole Marqweis (til højre), formand for Sundhedsudvalget og medlem af Regionsrådet i Region Sjælland, og formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune Ole Glahn stod for de officielle taler.
Det er syv måneder siden det første spadestik blev taget, og nu er det ved at blive til virkelighed Vi kan se konturerne af huset, som bliver skabt til fællesskab og samarbejde, fortalte Ole Marqweis med glæde og stolthed i stemmen.
Tilbuddene bliver røntgenklinik og CT-skanner, medicinsk ambulatorium, jordmodekonsultation og sundhedspleje, laboratorium med blodprøvetagning og mobil donortapning. Og der indrettes skade- og sygeplejeklinik, lægevagt og plads til akutbilen og paramediciner. Derudover vil huset rumme sundhedsforebyggelse, genoptræning, patientkurser og frivillige foreningers aktiviteter.
- Visionen er, at Sundheds- og akuthuset skal være et lokalt sundhedstilbud, hvor borgeren er i centrum. Det skal være et sundhedstilbud tæt på borgeren. Det er vigtigt for Kalundborg Kommune, at huset her kommer til at fungere som en enhed med fokus på borgerne, siger Ole Glahn og fortsætter:
- Borgeren skal opleve huset som et sammenhængende hele og ikke lægge mærke til om det ene tilbud lige er fra regionen eller kommunen. Fælles lokaler og faciliteter er en god start, men vi skal også skabe en fælles kultur med nysgerrighed og sparring på tværs.
Indflytningen er planlagt til at begynde i januar 2014.
Kontaktoplysninger for pressen
Ole Marqweis, formand for Sundhedsudvalget og medlem af Regionsrådet i Region Sjælland, mobil 51 54 20 58
Ole Glahn, Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg, mobil 40 42 92 37
Billed1.jpg
Billed2.jpg
Billed3.jpg
Billedtekst 1
Ole Glahn og Ole Marqweis foran det kommende sundhedscenter. Foto: Jan Djenner
Billedtekst 2
Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune Ole Glahn.
Foto: Jan Djenner
Billedtekst 3
Medlem af Regionsrådet og formand for Sundhedsudvalget i Region Sjælland Ole Marqweis.
Foto: Jan Djenner