Etableringen af Slagelse Sygehus som et af Region Sjællands fire akutsygehuse tilendebringes nu. Processen startede med indvielse af akutmodtagelsen i 2013 og fuldendes nu med et stort byggeri til fødsler, børn og medicinske patienter.
Byggeriet er et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber, og den seneste tilbygning er på 19.519 kvadratmeter med fødeafdeling, børneafdeling og tre etager til medicinske patienter, i alt 180 enestuer.
Det færdige byggeri gør det derfor muligt at tilbyde enestuer til væsentligt flere patienter, og der bliver helt nye rammer for at inddrage far og mor, når et barn bliver sygt.
Det officielle program for indvielsen den 17. april begynder kl. 10.00.
Medier bedes møde en time før, kl. 09.00, hvor vi holder en kort briefing omkring pressepools og gennemgår ruten for rundvisningen af H.K.H. Kronprinsessen.
Programmet (med forbehold for ændringer) ser således ud:
Kl. 9.00: Pressebriefing med gennemgang af pressepools og rute for rundvisning; v. Klaus Kristensen, Presserådgiver i Region Sjælland (information om mødested følger efter tilmelding)
Kl. 10.00: H.K.H. Kronprinsessen ankommer og modtager blomster (Pressepool 1)
Kl. 10.05: Taler ved blandt andre regionsrådsformand Heino Knudsen og Sygehusdirektør Vagn Bach. (Pressepool 2)
Kl.10.25: H.K.H. Kronprinsessen klipper den røde snor og erklærer det samlede akutsygehus for indviet. (Pressepool 3)
Kl. 10.30 – 11.15: Eksklusiv rundvisning i bygningen hvor H.K.H. Kronprinsessen får lejlighed til at se de nye faciliteter (Pressen vil være med på udvalgte steder)
Kl. 11.15: Sygehusledelsen er vært for en lukket reception for H.K.H. Kronprinsessen (Pressen har ikke adgang)
Tilmelding til indvielsen senest mandag den 16. april kl. 09.00 mailes til Klaus Kristensen, presserådgiver i Region Sjælland (klakr@regionsjaelland.dk).