Søg
 

Gymnasieelever skal lave sygehuspolitik

Pressemeddelelse: Tirsdag d. 20. september 2011

Cirka 300 elever fra 8 gymnasier i Region Sjælland indtager i efteråret 2011 regionspolitikernes sæder for at være politikere for en dag.

De skal på egen krop opleve den hårde kamp om fordelingen af resurserne på et så vanskeligt område som sundheds- og sygehusområdet.

Hvert arrangement tager 3 timer og foregår i Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø.

Datoerne er:

Pressen er velkommen, men der skal laves aftale om deltagelse.

Om Politiker for en dag
Politiker for en dag er et rollespil, der giver de unge en helt konkret oplevelse af, hvad det vil sige at være politiker. De bliver inddelt i partier og skal i løbet af dagen blive enige om et forslag til besparelser på sundhedsområdet.

Undervejs argumenterer de forskellige partier for deres holdninger til spørgsmål som: Skal vi lukke et sygehus eller fjerne læger fra akutbiler?

Eleverne sidder på de rigtige regionsrådsmedlemmers pladser, benytter samme mikrofoner, som når der holdes politiske møder, og kan undervejs opleve sig selv på storskærme i Rådssalen.

I september, oktober og november får Region Sjælland besøg af cirka 300 elever fra 10 gymnasieklasser på 8 forskellige gymnasier.

Læs mere om Politiker for en dag på www.regionsjaelland.dk/dinregion.

Oprettet
06.02.12
Opdateret
22.12.15
 

 Kontakt

 
Presseteamet
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 50 52