Indtil nu er der gravet, byggemodnet, anlagt p-pladser og åbnet en midlertidig hovedindgang. Men nu skyder fremtidens universitetshospital for første gang i højden med byggeriet af en ny vidensbygning.
Vidensbygningen er på 4000 kvadratmeter i to etager og skal rummer konference- og mødefaciliteter for sygehuspersonale og forskere. Den kobler sig til det eksisterende hospital med to forbindelsesgange.
Tidskapsel
Som en del af første spadestik graver Jens Stenbæk og elever fra Ellemarkskolen i Køge en tidskapsel ned. Tidskapslen er skabt af eleverne fra byggeriets venskabsklasser og indeholder tidstypiske billeder og ting.
- Den er et symbol på, at vi nu opfører den første bygning i en række, der tilsammen bliver til universitetshospitalet, siger projektdirektør Helle Gaub.
Vidensbygningen opføres som bygningsklasse 2020 - som sikrer et lavt energiforbrug - og er færdig i slutningen af 2018. Projektgruppen bag byggeriet består af IC Arkitekter, Øllgaard Ingeniører og EK Entreprise.
FAKTA
- Sjællands Universitetshospital i Køge opføres som en udvidelse af det eksisterende hospital, der bliver næsten tre gange så stort, i alt 185.000 kvadratmeter
- Byggeriet foregår i flere etaper, hvoraf Vidensbygningen er den første nye bygning. I resten af byggeperioden vil Vidensbygningen bliver anvendt til byggeprojekt-kontor
- Aktuelt er 110.000 kvadratmeter senge- og behandlingsbygninger i udbud i totalentreprise
Invitation til pressen:
Første spadestik foregår mandag 18. september 2017 kl. 14.30-15.30, Lykkebækvej 1, 4600 Køge. Det sker ved p-pladsen ved siden af Akutafdelingen. Efterfølgende reception for de indbudte gæster i den sydlige ende af vandrehallen.
Invitation første spadestik september 2017.pdf
Vidensbygning Fugle perspektiv.jpg
Kontaktoplysninger for pressen
Projektdirektør Helle Gaub, 24 96 97 34
Projektleder kommunikation og innovation, Troels Werner Christensen, 20 45 80 29