- Det er vigtigt, at du svarer, hvis du har fået spørgeskemaet. Det er til gavn for dig, din familie og andre borgere, siger lægefaglig konsulent Britta Ortiz, Region Sjælland.
- Vi bruger svarene til at tegne en sundhedsprofil af befolkningen i Region Sjælland og hver af de 17 kommuner. Det er et redskab til at planlægge og målrette vores tilbud til borgerne, så vi skaber mere sundhed. Vi får et billede af, hvor det er vigtigt at sætte ind, og hvordan pengene og personalekræfterne bruges bedst, siger Britta Ortiz.
”Hvordan har du det?”-undersøgelsen er en kortlægning af danskernes sundhed og gennemføres samtidig i hele Danmark. Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2010, og nu skal den nye undersøgelse afsløre, hvordan det står til i 2013. Er det sket en udvikling?
Se mere på www.regionsjaelland.dk/sundhedsprofil og Facebook.com/hvordanhardudet
FAKTA
34.000 borgere i Region Sjælland modtager spørgeskemaet ”Hvordan har du det?” med posten i februar 2013.
Svarene behandles fortroligt, og resultaterne offentliggøres i form af statistikker. Den enkelte person kan ikke genkendes.
Sundhedsprofilen 2010
Et lille udpluk af resultater fra Sundhedsprofilen 2010 i Region Sjælland:
23 procent var rygere
34 procent følte sig i god form
16 procent var svært overvægtige
Foto:
Britta Ortiz
Britta Ortiz 2
Kontaktpersoner for pressen:
Lægefaglig konsulent Britta Ortiz, Region Sjælland, 57 87 52 57, Mobil 22 38 50 89
Pressetelefonen, Region Sjælland, 57 87 50 52