Det er et par af overskrifterne i de projekter, der har modtaget støtte fra EU's Interreg program.
Tre projekter med deltagere fra Region Sjællands geografi modtager cirka 19 millioner kroner til at styrke udviklingen og sammenhængskraften mellem Tyskland og Danmark. Det har det dansk-tyske Interreg-udvalg i dag besluttet ved at tildele projekterne "Perspektivregion", "KREATIV LAB - DIGITAL SOUNDSCAPES" og "SAVING LIFE" støtte.
- Udviklingen kommer ikke af sig selv. Det er noget, vi skal skabe sammen med vores tyske naboer. Jo bedre vi kender hinanden, jo lettere er det at skabe kreativitet, energi og virkelyst på tværs af grænsen. Og det er der behov for, når vi skal realisere de mange potentialer, der følger med Femern forbindelsen, siger Freddy Blak (A), medlem af Interreg-udvalget og formand for Udvalget for Femern Bælt, Greater Copenhagen og internationalt samarbejde i Region Sjælland.
Blandt deltagerne og netværkspartnerne i projekterne er blandt andet Guldborgsund Kommune, Lolland Musikskole, Jyderup Højskole og CELF.
Udveksling og samarbejde er vigtigt
Et af målene for Interreg-udvalget er at bidrage til at skabe en Femern Bælt region, hvor arbejdskraft, uddannelse, tjenesteydelser og viden flyder frit mellem landene og har nem adgang til både det danske og tyske marked.
- Interreg er et vigtigt værktøj, fordi det kan finansiere de ambitioner, vi har for det dansk-tyske samarbejde. De ambitioner kan projekterne hjælpe os med at føre ud i livet, fordi øget kulturel og mellemmenneskelig udveksling er en vigtig løftestang for integration mellem Tyskland og Danmark, siger Evan Lynnerup (V), medlem af Interreg-udvalget og regionsrådsmedlem i Region Sjælland.
I hele EU er der cirka 70 Interreg-programmer, hvoraf Interreg Deutschland-Danmark er et af dem. Siden 1990 har EU støttet samarbejde på tværs af EU's landegrænser via Interreg, der skal styrke samarbejdet mellem nabolande i EU.
Fakta:
De tre projekter med deltagelse fra Region Sjællands geografi er:
Perspektivregion / Dansk-Tysk Erindrings- og Fremtidsparlament
- Budget: 1.155.463 euro
- Interreg-tilskud: 866.597 euro
- Region Sjælland projektpartner: Jyderup Højskole
KREATIV LAB - DIGITAL SOUNDSCAPES
- Budget: 1.586.656 euro
- Interreg-tilskud: 1.191.016 euro
- Region Sjælland projektpartner: Guldborgsund Kommune, Center for Børn og Læring
- Region Sjælland netværkspartnere: CELF, Nykøbing F. Katedralskole, FGU Lolland-Falster, Museum Lolland-Falster, Lolland Musikskole
SAVING LIFE
- Budget: 832.831 euro
- Interreg-tilskud: 499.698 euro
- Region Sjælland projektpartner: Dansk Folkehjælp
Kontaktoplysninger for pressen:
Freddy Blak, 26 79 35 76
Evan Lynnerup, 21 56 26 06