Søg
 

Vaccination: Længere tid mellem 1. og 2. stik

Torsdag d. 22. april 2021

Tiden mellem 1. og 2. vaccination er ændret. Det betyder, at der nu går længere tid mellem dine 2 tider til vaccination. Læs her, om det har betydning for dig.

​Bestiller du tid til vaccination i dag, skal du være opmærksom på, at intervallet mellem 1. og 2. stik er ændret. 

Ændringen i intervallet mellem de 2 stik betyder, at du kan bestille tid til 2. vaccination mellem 35 og 42 dage efter din 1. vaccination. Har du allerede bestilt en tid, anbefaler vi, at du beholder den.

Flere gang vaccineres med ændring

Sundhedsstyrelsen har torsdag 22. april ændret tidsintervallet mellem 1. og 2. stik med vaccinerne Pfizer og Moderna. Derfor kommer der til at gå mellem 35 og 42 dage før du er færdigvaccineret. Hidtil har perioden været 21 dage. 

Den længere periode mellem 1. og 2. stik betyder, at flere får deres første vaccine hurtigere. Dermed kommer der hurtigere immunitet i befolkningen. 

Du vil fremover få tilbudt tid til 2. vaccinetid 35-42 dage efter deres første stik. Det betyder: 
  • Har du bestilt 1. og 2. vaccinetid allerede, bliver du ikke berørt af ændringen. Du opfordres til ikke at ændre bestillingerne.
  • Har du bestilt 1. vaccinetid men ikke 2. vaccinetid, bliver du præsenteret for den nye løsning.
  • Er du inviteret, men har endnu ikke bestilt tid, bliver du præsenteret den nye løsning. ​
  • Ønsker du at ændre en allerede bestilt 1. vaccinetid eller 2. vaccinetid bliver du præsenteret for den nye løsning.
  • Hvis du ikke når at få din anden vaccination indenfor 42 dage, så skal du vaccineres hurtigst muligt efter, og vil blive præsenteret den nye løsning.

Læs mere om vaccination i Region Sjælland her:

Vaccination mod COVID19 på Region Sjællands hjemmeside​

Oprettet
22.04.21
Opdateret
22.04.21