Søg
 

Region Sjælland er med i national test af vaccinationscentrene

Fredag d. 26. februar 2021

Når dørene lukker klokken 22.00 i aften har 5.480 vacciner fundet vej til borgere og frontpersonales arme.

​I dag står i vaccinernes tegn i hele landet, når regionerne deltager i en national test af vaccinesystemet.
Her i Region Sjælland skal 5.480 vacciner gives til borgere og frontpersonale.
For borgere foregår det i vaccinecentrene i Næstved og Holbæk, hvor der tilsammen er 3.980 vacciner.
 
De vacciner er blevet tilbudt målgruppe 2, 3 og 5.
 
1.500 vacciner bliver tilbudt frontpersonale i kommuner og på sygehuse, der tilhører målgruppe 4.

DNS_5.jpg
DNS_4.jpg
DNS_2.jpg
DNS1.jpg
Sundhedsstyrelsens inddeling af målgrupper, der får tilbud om vaccine

  • Personer som bor i plejebolig mv.
  • Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  • Personer med alder ≥ 85 år.
  • Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  • Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
    Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  • Personer på 80-84 år.
  • Personer på 75-79 år.
  • Personer på 65-74 år.
  • Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
    Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  • Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.
     

Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses. Desværre er der enkelte grupper, som ikke kan blive vaccineret, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn under 16. år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen





 

Oprettet
26.02.21
Opdateret
26.02.21
 

 Kontakt

 
Det Nære Sundhedsvæsen
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 57 87