Søg
 

Region Sjælland er indstillet til Energiforum Danmarks Energi- og miljøpris 2012

Fredag d. 20. januar 2012

Hvert år uddeler Energiforum Danmark Energi- og miljøprisen til en organisation, virksomhed eller person, der har ydet en inspirerende indsat for ansvarlig energianvendelse. I 2012 har temaet for udpegningen af kandidater været ”Grøn vækst”.

Region Sjælland er i den anledning blevet nomineret til prisen, i lighed med Mandag Morgen og ICOPAL, for vores arbejde med at søge EU-midler til en lang række energiprojekter, der spænder fra isolering, vinduesudskiftning og energistyring til solceller.

Region Sjælland har som koordinator af dette projekt medvirket til, at man i regionen opnår håndgribelige og konkrete resultater til glæder for miljø og beskæftigelse.

I nomineringen er der blevet lagt vægt på, at regionen er trådt i karakter som indpisker og facilitator med stor effekt. Samtidig lægges der stor vægt på, at projektet kombinerer både energibesparelser og vedvarende energi på forbilledlig vis, samt at beskæftigelseseffekten er ganske betragtelig.

Prisen uddeles d. 28. februar 2012 af Klima-, Energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

er et af Danmarks stærkeste energinetværk med mere end 500 medlemmer fra 350 offentlige og private virksomheder, der alle arbejder professionelt med rationel energianvendelse. Det er en organisation uden partipolitiske interesser, der arbejder for at sætte energieffektivitet og ansvarlig energianvendelse på dagsorden.

Se også

REEEZ projektet

Oprettet
20.12.11
Opdateret
01.02.12
 

 Kontakt

 
Presseteamet
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 50 52