Søg
 

Nationale myndigheder genindfører tidsbestilling for PCR-test

Torsdag d. 11. november 2021

Fra fredag skal alle igen bestille tid inden PCR-test for COVID-19. Det skal mindske kødannelse på teststederne.

​Fremover skal alle igen bestille tid til en PCR-test. Dermed kan man ikke længere få en PCR-test uden forudgående tidsbestilling, dvs. at ”walk-in” afskaffes som en mulighed til denne type test. Det meddeler Styrelsen for Forsyningssikkerhed. 
 
Det landsdækkende krav om tidsbestilling for PCR-test gælder fra fredag den 12. november. Der er reelt tale om at vende tilbage til den praksis, som tidligere har været gældende. Det genindførte krav kommer i forbindelse med, at COVID19 igen kategoriseres som en samfunds-kritisk sygdom. 
 
Det er allerede nu muligt nu at bestille tider til PCR-test på coronaprover.dk​
 

Reducere risikoen for kø 

Udmeldingen – krav om tidsbestilling for PCR-test - kommer via en pressemeddelelse fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed: 
 
”For at sikre en så smidig og nem proces som muligt for borgere, som skal PCR-testes, har myndighederne besluttet, at alle borgere fremover igen skal bestille tid til deres PCR-test - fuldstændig som det fungerede inden sommerferien. Med tidsbestilling fordeles borgere, der ønsker en test, over hele dagen, i stedet for at klumpe sig sammen på særlige tidspunkter. Dermed vil risikoen for kø blive mindre”, skriver styrelsen. 

Oprettet
11.11.21
Opdateret
25.11.21