Søg
 

Louise klager for patienten – hvis kommunen siger nej til en penis-pumpe

Mandag d. 10. oktober 2022

Urologisk Afdeling i Roskilde har åbnet et sexologisk ambulatorium, og det er en stor succes. Ventelisten er lang, og behovet for at besøge sexologen vokser dag for dag.

_ND31367-1 copy_web.jpg
Chefsygeplejerske Mette Aronsson Thornbjerg, tv, og master i sexologi Louise Grann Nielsen er glade for, at det har været muligt at åbne et sexologisk ambulatorium. Det viser sig, at behovet for hjælp hos færdigbehandlede prostata-patienter er stort. Foto: Ib Halling.

Problemer med rejsning


Seks om ugen. Det er antallet af patienter, sexolog Louise Grann Nielsen har i konsultation i Sexologisk Ambulatorium hos Urologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Ambulatoriet slog dørene op officielt den 1. januar i år, men Louise Grann Nielsen tyvstartede med at holde ambulatoriet åbent to dage i november og december 2021 for blandt andet at finde sig til rette med opgaven som nyuddannet sexolog. 

- Jeg hjælper hovedsageligt mænd, der har problemer med at få rejsning efter endt behandling på Urologisk Afdeling, siger Louise Grann Nielsen.

Ambulatoriet er en succes og har allerede hjulpet omkring 200 mænd mellem 30 og 80 år, og ventelisten er lang. 

De fleste patienter, der henvender sig til Sexologisk Ambulatorium har været igennem en behandling og operation for kræft i prostata. En behandling, der ofte fører til problemer med at kunne få rejsning. Det kan hjerte-kar-sygdomme og diabetes også gøre. 

- Det er et meget sårbart område at komme ind på og tale om for de mænd, der er ramt af problemet, men det er vigtigt for patienter, der er blevet opereret for kræft i prostata, at komme hurtigt i gang med at få hjælp, så problemet ikke bliver for stort og forringer deres livskvalitet, siger Louise Grann Nielsen.

Tale om lyst


En stor del af behandlingen hos Louise Grann Nielsen består i at tale med patienten om lyst, nydelse og alternativer til almindeligt samleje, som kræver evnen til at få rejsning. Hjælpemidler, og hvordan de fungerer, er også en del af behandlingen. 

- Jeg hjælper nogle mænd med at få fat på en penispumpe. Et hjælpemiddel, som patienten kan få hos kommunen, siger hun. 

Louise Grann Nielsen hjælper med ansøgninger til kommunen og eventuelle klager, hvis patienten får afslag. Patienten har ret til en penispumpe fra kommunen, fordi det er et hjælpemiddel ifølge Lægemiddelstyrelsen. 

Sprøjter med medicin, som patienten selv skal sprøjte ind i penis, er også en del af den behandling, der bliver tilbudt på Sexologisk Ambulatorium. 
 
- Jeg har blandt andet hjulpet en 80-årig med at bruge den metode, siger Louise Grann Nielsen. 

Under en konsultation kommer Louise Grann Nielsen omkring de biologisk, psykologisk og sociale forhold ved seksualiteten. For eksempel anerkender hun - over for patienten - de psykologiske påvirkninger, der opstår ved en seksuel dysfunktion. Så som kriser med identiteten, mandigheden og maskuliniteten – emner, der ofte fylder meget hos patienten. 

- Seksualiteten er et basalt behov og en vigtig del af langt de fleste menneskers liv. Seksuelle dysfunktioner kan udgøre en trussel mod livsglæde og samlivsrelationer, siger hun.

Som sexolog ser Louise Grann Nielsen sig selv som en sparringspartner med faglig viden og patienten som eksperten på sin egen seksualitet.

Master i sexologi


Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og blev færdig med sin master i sexolog i sommeren 2021. Urologisk Afdelingen slog uddannelsen op, som Louise Grann Nielsen tog på Aalborg Universitet sideløbende med, at hun arbejdede som sygeplejerske. 

- Det har været spændende og hårdt, når jobbet også skulle passes ved siden af, siger hun. 

Urologisk Afdeling slog uddannelsen til master i sexologi op, fordi der længe har været et behov for at kunne hjælpe patienter med især rejsningsproblemer. 

Derfor er chefsygeplejerske på Urologisk Afdeling Mette Aronsson Thornbjerg glad for, at det har kunnet lade sig gøre at få uddannet en sexolog og åbent et ambulatorium. 

- Patienterne er glade og taknemlige, og alt tyder jo på, at der er et kæmpe behov for den hjælp, vi tilbyder i ambulatoriet, siger Mette Aronsson Thornbjerg. 

Andre afdelinger viser interesse 


Andre afdelinger som for eksempel Kirurgisk Afdeling, Gynækologisk Afdeling og Plastikkirurgisk Afdeling har allerede forhørt sig, om de kunne sende patienter til ambulatoriet. Indtil videre har svaret fra Mette Aronsson Thornbjerg været, at ambulatoriet ikke har kapacitet til at modtage flere patienter. 

Louise Grann Nielsen synes, at andre afdelinger skulle åbne deres egne sexologisk ambulatorier, fordi hun kunne godt tænke sig nogle sexologiske kolleger at sparre fagligt med. 

Indtil videre sparrer hun med de urologiske læger og sygeplejersker, hun arbejder sammen med. Og hendes succeskriterium er, at de mænd, der kommer efter hjælp i Sexologisk Ambulatorium, kan få et sexliv med nydelse, selv om det måske bliver på en anden måde end den normale. 

- Det er store omvæltninger i livet, vi taler om. De her mænd har overlevet en cancer, og nu skal de leve videre og have livskvalitet, siger hun.​
Oprettet
10.10.22
Opdateret
10.10.22