Søg
 

Invitation: Åbent hus på Sjællands Universitetshospital i Køge

Tirsdag d. 28. august 2018

Søndag den 2. september kl. 10-13 byder Sjællands Universitetshospital i Køge borgere indenfor til et væld af aktiviteter.

​Borgerne kan komme tæt på hospitalsbyggeriet og blive klogere på krop og helbred, når Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer til åbent hus søndag den 2. september kl. 10-13.

På Sjællands Universitetshospital i Køge kan besøgende blandet andet:

  • blive klogere på mænds sundhed ved oplæg fra Svend Aage Madsen, forskningsleder og psykolog på Rigshospitalet 

  • få en rundvisning på byggepladsen og få indsigt i byggeprojektet for det fremtidige hospital 

  • afprøve morgendagens teknologier og køre en tur i den førerløse bus i hospitalets foyer

  • høre hjerneforsker Troels Kjær fra Neurologisk Afdeling fortælle om, hvordan du holder dig knivskarp 

  • lære om kroppens hverdagslidelser - for eksempel hvad der sker i hjernen ved hovedpine, hvorfor man får oppustet mave, og hvorfor medicin ikke altid virker på smerter 

  • møde repræsentanter fra Patientforum

Det fulde program kan ses her på Region Sjællands hjemmeside - regionsjaelland.dk/arrangementer - og på Facebook - Vi bygger for livet - åbent hospital.  Foredraget med psykolog Svend Aage Madsen er kl. 10.30-11.30 og foredraget med  hjerneforsker Troels Kjær er kl. 12.15-13.00

Arrangementet er en del af den nationale Vi bygger for livet-kampagne, hvor hospitalsbyggerier landet over giver borgere et indblik i fremtidens hospitaler søndag den 2. september.

 
Oprettet
28.08.18
Opdateret
28.08.18