Søg
 

Region Sjælland lukker 12 COVID-19 testcentre

Onsdag d. 01. juni 2022

Antallet af PCR-teststeder i Region Sjælland reduceres fra 19 til syv.

​Behovet for at blive coronatestet falder, og derfor lukker Region Sjælland de testcentre, som i gennemsnit tester under 50 personer om dagen. Dette sker efter anbefaling fra de nationale myndigheder.

De testcentre, der lukker, er testcentrene i følgende byer:
Nakskov, Stege, Vordingborg, Faxe, Ringsted, Solrød, Greve, Store Heddinge, Kirke Hvalsø, Sorø, Kalundborg og Asnæs.

Fortsat mulighed for test og vaccination

Det vil fortsat være muligt at blive testet i:
Holbæk, Slagelse, Næstved, Skalstrup (Roskilde), Køge, Maribo og Nykøbing Falster.

Testcentrenes åbningstider findes her

Der er også fortsat mulighed for at blive vaccineret mod Covid-19 i alle 17 kommuner i Region Sjælland. Man kan se og booke tider på www.vacciner.dk

Oprettet
01.06.22
Opdateret
08.06.22