En ældre dame er færdigbehandlet på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, men hun vil ikke hjem. Hun forstår ikke, hvorfor hun er visiteret til hjemmepleje og ikke plejehjem, og situationen bliver yderligere kompliceret af, at hun mangler netværk og ikke har haft kontakt med sin datter i et år. Brobyggersygeplejerske Ida Bille griber knoglen og taler med datteren, som bliver meget berørt af hendes opkald.
- Det viste sig, at datteren gerne ville støtte sin mor i hverdagen, men at de ofte misforstod hinanden. Vi aftalte, at datteren genoptog kontakten til moderen en gang om ugen. Derudover aftalte jeg med kommunen, at en hjemmesygeplejerske ville komme på et opfølgende besøg i hjemmet, hvor også datteren deltog, fortæller Ida Bille.
- En uge efter, at den ældre dame var kommet hjem, ringede jeg til hende for at følge op. Hun fortalte, at der var ro på, det gik godt med hjemmeplejen, og der var nu etableret fast kontakt med en hjemmesygeplejerske. Datteren ringede hver uge. I den slags tilfælde oplever jeg virkelig, at mit arbejde gør en forskel, siger Ida Bille.
Sikker udskrivelse
Ida Bille er en af 21 brobyggersygeplejersker på Sjællands Universitetshospital. En ordning, der startede i slutningen af 2019, og som i dag er på 8 afdelinger på Sjællands Universitetshospital. Brobyggersygeplejerskerne koordinerer patientens forløb på tværs af hospital og kommune for at sikre, at patienten får den opfølgende pleje og støtte, han eller hun har brug for efter indlæggelsen.
Brobyggersygeplejersker er en udløber af et tidligere pilotprojekt med delesygeplejersker, der delte tiden mellem sygehus og kommune. I den nye ordning har brobyggerne på SUH i stedet 9 pendanter i 5 kommuner, som de koordinerer udskrivelserne med.
Bygger på relationer
Vi kan forvente, at der kommer flere brobyggersygeplejersker på hospitalet og i kommunerne de kommende år, lyder det fra vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Susanne Friis:
- Vi kan se, at det fungerer godt med brobyggerne. Patienterne kommer hjem til ordnede forhold, og vi arbejder for at undgå unødvendige genindlæggelser. Vi har haft fokus på gode udskrivelser i mange år uden at have fundet nøglen til succes, men det ser ud til, at det er godt at bygge på relationer på denne her måde, siger hun.
På forkant
Brobyggersygeplejerske er en arbejdsfunktion, som kan varetages af sygeplejersker i forskellige typer af stillinger. På afsnit M3 i Medicinsk Afdeling i Køge er Ida Bille for eksempel ansat som udskrivningssygeplejerske på fuld tid, hvor brobyggerfunktionen er en naturlig del af hendes opgaver.
I forhold til den tidligere ordning med delesygeplejersker, fremhæver Ida Bille flere fordele ved brobyggerordningen:
- I og med at jeg er her på hospitalet 37 timer om ugen, kan jeg følge med i patientens liv, mens han eller hun er syg. Jeg har mulighed for at have samtaler med både patienten og de pårørende om hverdagssituationer. Det giver mig et godt indblik i patientens behov, siger hun og tilføjer:
- Samarbejdet med kommunerne glider lettere, fordi vi kender hinanden, og fordi jeg følger opgaverne til dørs. Særligt har jeg fokus på at samle og videreformidle de tværfaglige indsatser, som har været rammen om patientens indlæggelse. På den måde får kommunen et sikkert og aktuelt billede af, hvilken indsats de videre skal tilrettelægge.
Aflaster kollegerne
Brobyggersygeplejerskernes arbejde er også med til at frigive tid til plejeopgaverne hos de andre sygeplejersker på afdelingen. Udskrivelser er stadig en del af deres arbejde, men Ida Bille aflaster og bidrager med overblik.
- Jeg hører ofte fra mine kolleger, at det har taget noget pres af deres hverdag, at de ikke hele tiden bliver ringet op, mens de er i gang med plejeopgaver, siger hun.
Kortere indlæggelser
Også mange læger er glade for ordningen med brobyggersygeplejersker, fortæller ledende overlæge på Medicinsk Afdeling Ole Hamberg:
- Jeg hører fra lægerne, at udskrivelserne bliver planlagt grundigt og godt. Tidligere var der ofte glemt noget, for der er jo tusind ting at huske: Plejebehov, behandling, medicin og meget mere. I dag går udskrivelserne mere glat, og lægerne ved, hvem de kan gå til med spørgsmål. Det giver kortere indlæggelser efterfulgt af sikre udskrivelser, siger Ole Hamberg.
Arbejdsglæde og faglig sikkerhed
Forskningslektor Connie Berthelsen er projektleder for brobyggersygeplejerskerne på SUH og indsamler samtidig viden om ordningen. Indtil videre viser hendes undersøgelser, at brobyggerne scorer højt på jobtilfredshed. Derudover vurderer de selv, at de i høj grad anvender deres kompetencer i deres jobfunktioner, og at de kun har brug for meget lidt træning.
- Det tyder på, at de føler sig sikre i deres arbejde og at brobyggerfunktionen ligger godt i forlængelse af deres erfaring som sygeplejersker, siger Connie Berthelsen.
Studiebesøg i kommuner
Til efteråret er det planen, at alle hospitalets brobyggersygeplejersker skal på studiebesøg i en kommune i 2 dage. Her skal de følges med hjemmesygeplejersken og se hvilke informationer, de har fra hospitalet, når en borger kommer hjem. De skal se, hvordan en visitator arbejder og også gerne opleve, hvordan man arbejder på et rehabiliteringscenter. Samtidig skal brobyggersygeplejersken fra kommunen være på SUH i 2 dage. I begge besøg har brobyggersygeplejerskerne fokus på dokumentation, medicin og overgange fra hospital til primær-sektor.
FAKTA
Der er i dag 30 brobyggersygeplejersker i ordningen på Sjællands Universitetshospital:
• 21 på Sjællands Universitetshospital
• 9 fordelt på 5 kommuner: Køge, Roskilde, Faxe, Stevns og Greve
Regionens øvrige sygehuse har også medarbejdere med særligt fokus på overgangen fra sygehus til kommune.
Alle sygehuse i Region Sjælland har socialsygeplejersker, som kobles på patientforløb med udsatte borgere, og som samarbejder tæt med kommunerne.