Søg
 

Borgere over 95 år kan blive vaccineret søndag

Torsdag d. 04. februar 2021

Der er nu åbnet for bestilling af tider til vaccination for borgere, der er ældre end 95 år, og som ikke allerede har modtaget 1. vaccination. Vaccinationerne vil foregå søndag den 7. februar 2021 i vaccinationscentrene.

​Borgerne har modtaget invitation i e-boks eller per brev. I invitationen står der anvisning på, hvor og hvordan borgere kan få hjælp til at booke tid.

Borgere, der selv kan booke og transportere sig til vaccinationsstedet, kan selv gå ind på Vacciner.dk​ og booke en tid. Der er oprettet tider i vaccinationscentrene i Nykøbing, Maribo, Slagelse, Næstved, Holbæk og Roskilde. Borgere, der ikke har NemID, kan kontakte regionens Corona Call Center på telefon 70 20 42 33 og få hjælp til bookning. Borgere, der har brug for transporthjælp, skal kontakte deres kommune, som kan afklare transportbehovet.

Vi har modtaget flere vacciner, som Sundhedsstyrelsen har meddelt regionerne skal gå til 1. vaccination af de allerældste borgere, der endnu ikke er blevet vaccineret eller har fået tilbud om vaccination. I første omgang har regionen modtaget vaccine til cirka 1000 borgere. 

Læs mere om vaccination i Region Sjælland her: www.regionsjaelland.dk/vaccine​

Oprettet
04.02.21
Opdateret
04.02.21