Søg
 

Alle IT-systemer kører igen

Fredag d. 28. juni 2019

Efter torsdagens nedbrud på visse it-systemer på regionens sygehuse er alle systemer igen oppe at køre. Problemet opstod på grund af en fejl på regionens interne IT-netværk, som medførte fejl på en række andre IT-systemer.

​Alle sygehuse og Psykiatrien er på sporet igen og i normal drift efter torsdagens nedbrud. Nedbruddet skyldtes en fejl på regionens interne it-netværk, som påvirkede anvendelsen af flere af regionens systemer såsom laboratoriesystemet og røntgen.  

De fleste sygehuse har håndteret patienterne på normal vis, men i forbindelse med nedbruddet i går aflyste sygehusene en del ikke akutte patienter for eksempel til blodprøvetagning. I dag har der været ganske få aflysninger af ikke akutte patienter på Sjællands Universitetshospital.

Derudover kan der have været længere ventetider på behandlinger på grund af lange svartider på blodprøver. Da der er en kø af prøver efter problemerne med IT-systemerne, vil det også kunne opleves i løbet af i dag, indtil køen af prøver er behandlet.

Tidligere torsdag var sygehusenes telefonomstillinger også ramt, men de er igen i drift. Opkald til 112 og Akuttelefonen har ikke været berørt. 

Oprettet
28.06.19
Opdateret
28.06.19