Søg
 

Akut hjertesyge patienter kan være trygge ved Sjællands Universitetshospital

Torsdag d. 16. maj 2019

Onsdag d. 15. maj holdt Hjerteforeningen et debatarrangement i Køge, hvor fokus var på Sjælland Universitetshospitals beslutning om at samle Hjerteafdelingens to afsnit i Køge og Roskilde under en stor specialiseret hjerteafdeling i Roskilde fra 1. marts.

​Sygehusdirektør for Sjællands Universitetshospital Niels Würgler Hansen forklarede til de fremmødte borgere, hvorfor akut syge hjertepatienter i hele Region Sjælland fortsat kan være helt trygge ved det akutberedskab, som Sjællands Universitetshospital stiller til rådighed på Akutmodtagelsen i Køge og med behandlingen på den højt specialiserede hjerteafdeling i Roskilde.

Se Niels Würgler Hansens præsentation her

Hjerteforeningen har ved flere lejligheder udtrykt bekymring for, om patientsikkerheden ved sådan en sammenlægning ville være god nok i Køge og har på den baggrund sendt 12 kritikpunkter til Region Sjællands formand Heino Knudsen. Heino Knudsen har svaret på brevet og ligeledes har Sjællands Universitetshospital specifikt svaret på de 12 kritikpunkter. På mødet onsdag delte Hjerteforeningen de 12 kritikpunkter ud til deltagerne, men de faglige svar fra Sjællands Universitetshospital var ikke med.

Både brevet fra Hjerteforeningen og svarene fra Heino Knudsen og Sjællands Universitetshospital kan læses i nedenstående links. 


 

Links:

 
Oprettet
16.05.19
Opdateret
16.05.19