Søg
 
Referat

Referat - Forretningsudvalget 2018-2021

25-05-2021 09:30

Rådssalen

Medlemmer af udvalget:

Heino Knudsen

Formand

(A)

Anne Møller Ronex

(B)

Bruno Jerup

(Ø)

Christian Wedell-Neergaard

(C)

Claus Bakke

(V)

Egon Bo

(C)

Gitte Simoni

(O)

Jacob Jensen

(V)

Jan Hendeliowitz

(A)

Jorun Bech

(A)

Kirsten Devantier

(V)

Per Nørhave

(O)

Peter Jacobsen

(O)

Susanne Lundvald

(A)

Tina Boel

(F)

Fraværende:


Indholdsfortegnelse

1 (Åben) Godkendelse af dagsorden 4

2 (Åben) Årsberetning 2020 Patientvejledningen 5

3 (Åben) Årsrapport 2020 kontrol af arbejdsklausuler og sociale klausuler 7

4 (Åben) Drøftelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler 12

5 (Åben) Resultater af SP Brugerundersøgelse 2021 - FU Reg.Sj 16

6 (Åben) Status på de fire målsætninger for Sundhedsplatformen i Region Sjælland 19

7 (Åben) Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2020 22

8 (Åben) LUP 2021 Somatik, Akut og Fødende 26

9 (Åben) LUP Psykiatri 2020 30

10 (Åben) Databeskyttelsesrådgiverens rapportering 2020 32

11 (Åben) Orientering om COVID-19-situationen 34

12 (Åben) Håndtering af COVID-19 udgifter 2021 35

13 (Åben) Monitorering af udsatte behandlinger samt overholdelsen af udredningsretten 39

14 (Åben) Opfølgning på Drifts- og udviklingsaftaler 2021 - marts 2021 41

15 (Åben) Rammeoverholdelse pr. 31.03 2021 44

16 (Åben) Anlægsbevillinger 47

17 (Åben) Kvartalsrapport for Universitetshospital Køge 1. kvartal 2021 49

18 (Åben) Behov for øget lagerkapacitet i Region Sjælland  52

19 (Åben) Sporrenovering på Østbanen 55

20 (Lukket) Drift og lægevagt 59

21 (Åben) Orientering om børneattester 62

22 (Åben) Beslutning om praksisplan for fysioterapi 2021-2024 65

23 (Åben) Orientering om ny Praksisplan for almen praksis 2021-2024 68

24 (Åben) Godkendelse af Region Sjællands Frivilligpolitik 2021 71

25 (Åben) Disponering af Region Sjællands tværsektorielle pulje 2021 74

26 (Åben) Beslutning om etablering af Klyngehub Sjælland 77

27 (Åben) Bo og Naboskab Sydlolland – Projektforslag for etablering af 7 nye boliger, etape 2 79

28 (Åben) Marjatta - byggeri af nye boliger på Marjatta skolehjem 83

29 (Åben) Marjatta - byggeri af nye boliger på Vidarslund 86

30 (Åben) Synscenter Refnæs – Ideoplæg for opførelse af 8 nye boliger 89

31 (Åben) Meddelelser 93

32 (Åben) Godkendelse af deltagelse ved møde i Forretningsudvalget d. 25. maj 2021 94


1 (Åben) Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

.

Sagsfremstilling

.

Økonomi

.

Indstilling

.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Godkendt. Punkt 20 blev behandlet efter punkt 6.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Per Nørhaven (O)

Bilag

.


2 (Åben) Årsberetning 2020 Patientvejledningen

Sagsresumé

Patientvejledningens årsberetning 2020 er udarbejdet på baggrund af de henvendelser, som tilbagevendende giver anledning til udfordringer i spændingsfeltet mellem lovgivning og praksis. Patientvejledningen vil deltage i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

COVID-19-pandemien har præget henvendelserne i Patientvejledningen, hvorfor

Årsberetningen 2020 er en orienteringssag. Årsberetningen i år skitserer aktuelle temaer for 2020, men indeholder ikke patienthistorier som tidlige, grundet de ændret vilkår, der har været for patienterne som et resultat af COVID-19. Årsberetningen er vedlagt.

Patientvejledningen varetages af 5 sygeplejersker ansat i Sundhedsstrategisk Planlægning.

I tilknytning til årsberetningen er desuden vedlagt notat med administrationens opfølgning på de udfordringer, der adresseres i årsberetningen.

Patientvejledningen vil deltage i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbuds behandling af sagen.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Supplerende sagsfremstilling efter behandling i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud d. 18. maj 2021:

I forlængelse af udvalgets drøftelse er der udarbejdet vedlagte notat om patientvisitation og indkaldelsesbreve.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud

Dato: 18-05-2021

Orienteringen blev taget til efterretning. Inden behandlingen i Forretningsudvalget ønskede udvalget, at der gives en tilbagemelding til udvalget på indsatsen i forhold til visitation og indkaldelsbreve.

Fraværende

Beslutning

Anbefales. Forretningsudvalget anmoder administrationen om, at der udarbejdes et oplæg, der dels beskriver status på de initiativer, der allerede er taget ift. aflyste, planlagte undersøgelser, kontroller og operationer, patientvisitation, indkaldelsesbreve og udbredelse af patientansvarlig læge, dels forslag til yderligere initiativer, der kan styrke indsatsen inden for disse områder og sikre løbende opfølgning på fremdriften.

Oplægget forelægges Forretningsudvalget forud for budgetprocessen for 2022.

Fraværende

Bilag

1. Årsberetning 2020 Patientvejledningen (DokID: 9791483 - EMN-2020-35390)

2. Notat Administrationens opfølgning på Patientvejledningens årsberetning 2020.docm (DokID: 9793925 - EMN-2020-35390)

3. Håndtering af patientvisitation og indkaldelsesbreve.docm (DokID: 9859484 - EMN-2021-04805)


3 (Åben) Årsrapport 2020 kontrol af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Sagsresumé

Administrationens afrapportering på kontrolindsats vedrørende arbejdsklausuler og sociale klausuler i 2020 forelægges til efterretning. Rapporten behandler omfang af klausuler, kontrolstrategi, statistik og beskrivelse af henvendelser, kontrolaktiviteter og overtrædelser samt omfang af lærlinge på sociale klausuler i 2020.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Politik for arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i Region Sjælland stiller Region Sjælland en række krav til entreprenører, leverandører og lignende om ansvarlighed. Blandt andet i forhold til ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og sikring af uddannelsespladser til regionens unge. Regionsrådet besluttede i september 2018 at styrke kontrolindsatsen vedrørende arbejdsklausuler og sociale klausuler.

Sammenfattende viser afrapporteringen, at der med regionens kontrolindsats er indført kontrolprocedurer, der virker, idet der findes fejl og mangler hos de kontrollerede leverandører, samt at der bliver fulgt op, indtil fejl og mangler rettes op af leverandørerne.

Afrapporteringen viser også, at leverandørerne generelt har fokus på at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår til egne medarbejdere og underleverandørers medarbejdere, f.eks. via egenkontrolprogrammer, samt på at sikre uddannelses- og praktikpladser til regionens unge ved udførelse af opgaver for regionen.

Afrapporteringen viser et væsentligt øget omfang og effekt af kontrolaktiviteter vedrørende klausuler i 2020 sammenlignet med 2019, som var det første år med kontrolindsatsen.

Omfang af arbejdsklausuler og sociale klausuler

I afrapporteringen er omfanget af arbejdsklausuler og sociale klausuler i Region Sjælland opgjort til 124 arbejdsklausuler og 50 sociale klausuler med udgangen af 2020. Rapporten beskriver derudover forhold omkring vidensdeling af kontrakter med klausuler og enhedernes indarbejdelse af klausuler i henhold til politikken og kontraktparadigmer.

I de sociale klausuler er der indarbejdet specifikke krav til omfanget af elever, praktikanter og lærlinge i 45 ud af 50 klausuler. Specifikke krav stilles ved større og længevarende kontrakter eller rammeaftaler – efter en konkret vurdering. Den konkrete vurdering tager hensyn til, om krav om beskæftigelse af praktikanter, lærlinge og elever lovligt kan stilles, herunder om kravet overholder principper om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, er forbundet med kontraktens genstand mv.

I Statens vejledning om sociale klausuler i udbud fremgår krav om et ”følg eller forklar”-princip, hvor regionen skal forklare grunden til, hvis der ikke indføres en social klausul på kontrakter med varighed på 6 mdr., forventet kontraktsum på 5 mio. kr. og/eller lønsum på 4 mio. kr. I 2020 har der ikke været angivet forklaringer for manglende brug af sociale klausuler i nye udbud og kontrakter.

Kontrolstrategi og -indsats

Regionens kontrolindsats vedrørende arbejdsklausuler og sociale klausuler er todelt. Intern Kontrolenhed varetager alle kontroller vedrørende arbejdsklausuler og sociale klausuler. På bygge- og anlægsområdet foretager kontraktansvarlige enheder også løbende opfølgning på omfang af lærlinge på sociale klausuler på byggemøder med entreprenørerne.

I 2020 har der været afsat ressourcer svarende til to årsværk fordelt på tre medarbejdere til kontrolindsatsen, hvor der i efteråret 2020 er ansat en konsulent med specialistkompetencer indenfor området.

Kontrolstrategien er baseret på en risiko- og stikprøvebaseret tilgang, hvor kontrolindsatsen fokuseres på; anmeldelser om mulige overtrædelser, områder hvor der er størst risiko for overtrædelser, monitorering af leverandørers egenkontrol programmer samt nye leverandører. Selve kontrollerne foretages via besøg på arbejdspladser, dokumentkontroller og møder med leverandører. Dog har det i 2. og 4. kvartal i 2020 ikke været muligt at foretage besøg på byggepladser og arbejdssteder på grund af coronarestriktioner.

Der er desuden løbende dialog med kontraktansvarlige enheder og faglige organisationer i den løbende vurdering af, hvad der udgør risikoområder. Der er i 2021 også etableret dialog med SKAT.

Henvendelser

Regionen har i 2020 modtaget i alt fire henvendelser med informationer om mistanke om social dumping. De to henvendelser vedrører regionens aktiviteter og kontrakter.

Henvendelserne har givet anledning til et øget omfang af stikprøvekontroller i form af flere pladsbesøg og egne dokumentkontroller på bygge- og anlægskontrakten vedrørende senge- og behandlingsbygninger ved sygehusbyggeriet i Køge. Der er alene konstateret mindre overtrædelser på en af underleverandørerne, som ikke var opdaget i totalentreprenørens kontrolprogram med underleverandører.

Kontrolaktiviteter

Regionen har i 2020 foretaget kontrol på ni kontrakter med arbejdsklausuler og opfølgning på alle 50 kontrakter og rammeaftaler med sociale klausuler.

Vedrørende arbejdsklausuler er der trods coronarestriktioner foretaget i alt 14 pladsbesøg i løbet af 2020. Der er foretaget i alt 70 dokumentkontroller på seks kontrakter, hvor der har været mistanke om fejl. 44 dokumentkontroller på fire kontrakter har vist overtrædelser for i alt 469 tkr. i manglende løn til leverandørernes ansatte. Leverandørerne har efterbetalt 22 tkr., mens en leverandør fortsat kan nå at efterbetale 4 tkr. indenfor fristen sat af regionen. Der udestår efterbetaling af 443 tkr., hvor regionen har foretaget tilbageholdelse af betalinger, men leverandøren er siden gået konkurs. Efterbetalingen afklares i dialog med kurator.

Regionen har i 2020 ligeledes givet dagbøder til samme leverandør for overtrædelse af arbejdsklausulen for 1 mio. kr. Beløbet er delvist modregnet i betaling til leverandøren. Da leverandøren som nævnt siden er gået konkurs, forventes resttilgodehavendet afskrevet i regnskabet i 2021.

Administrationen har fulgt op på en dokumentkontrolsag fra 2019, hvor leverandøren via en advokat har fremsat modkrav om ekstra prisregulering af kontrakten for ca. 14 mio. kr., og hvor der udestår efterbetaling af manglende løn for i alt 8 tkr. på den oprindelige dokumentkontrol.

Der er overfor leverandøren igangsat en udvidet dokumentkontrol af leverandørens medarbejdere, der udfører arbejde på kontrakten. Der er tale om en omfattende dokumentkontrol med kontrol af løn til over 300 ansatte for op til to års løn, som forventes færdigberegnet medio 2021. Spørgsmålet om prisregulering af kontrakten afklares endeligt, når den udvidede dokumentkontrol er færdigberegnet.

Administrationen følger op på sagerne, indtil leverandørerne har foretaget og dokumenteret efterbetalingen.

Totalentreprenøren på byggeriet ved Projekt Universitetshospital Køge har etableret et egenkontrolprogram, hvor der foretages dokumentkontrol på lønkontrolmøder af underleverandør. På møderne deltager relevante faglige organisationer, og Intern Kontrolenhed deltager så vidt muligt også på møderne.

I 2020 er der afholdt i alt 55 møder med 18 underleverandører og foretaget i alt 742 dokumentkontroller af totalentreprenøren. Lønkontrolmøderne viser, at totalentreprenørens egenkontrolprogram virker og sikrer, at underleverandører får rettet op på konstaterede forhold.

Endvidere er der holdt opstartsmøder med i alt 5 nye leverandører.

Overtrædelse af arbejdsklausuler

Ud fra en risikovurdering, hvor der er taget udgangspunkt i egentlige anmeldelser, eller brancher hvor der erfaringsmæssigt kan opleves uregelmæssigheder, er der foretaget dokumentkontroller på 6 kontrakter ud af i alt 124 kontrakter og rammeaftaler med arbejdsklausuler.

Ud af 70 dokumentkontroller har 44 ansatte hos 4 ud af 6 kontrollerede leverandører modtaget for lidt i løn i forhold til referenceoverenskomst på det givne område. Samlet er der for de 44 ansatte beregnet manglende løn for ca. 0,5 mio. kr.

Den beløbsmæssige størrelse af underbetaling i forhold til beregnet lønkrav viser underbetalinger fra helt små beløb omkring 100 kr. og op til ca. 24 tkr. i forhold til beregnede lønkrav for den enkelte medarbejder. Der er kontrolleret mellem 2 og 13 månedslønninger på de kontrollerede kontrakter.

Regionen har forhindret muligt sort arbejde på en byggeplads ved at sikre, at en medarbejder fik CPR-nr. og korrekt løn med lønseddel. Regionen har dertil været behjælpelig med at sikre, at vikarer ansat hos en underleverandør på en af bygge- og anlægskontrakterne fik udleveret passende arbejdstøj til vintersæsonen, hvilket de var berettiget til ifølge gældende overenskomst.

Omfang af lærlinge på sociale klausuler i 2020

Af rapporteringen fremgår det, at leverandører med sociale klausuler samlet set har beskæftiget 54,6 praktikårsværk ved arbejde udført af lærlinge, elever og praktikanter i 2020. Et praktikårsværk svarer til 1924 arbejdstimer.

De sociale klausuler har givet anledning til flest timer til uddannelser som kontorassistent, godschauffør, elektriker, ingeniør, teknisk designer og VVS.

Det fremgår af rapporteringen, at leverandørerne generelt efterlever kravene med udgangen af 2020. Der er fire sociale klausuler, hvor der er risiko for, at leverandørerne ikke når at beskæftige nok lærlinge, elever og praktikanter ved kontrakternes afslutning.

Såfremt en leverandør kan dokumentere, at det ved annoncering, rekruttering og henvendelser til relevante skoler ikke har været muligt at ansætte tilstrækkeligt med lærlinge, elever og praktikanter, så kan eventuel bod ikke gøres gældende.

Til at støtte op omkring arbejdet med at formidle praktikpladser for regionens unge har Region Sjælland en partnerskabsaftale med EUC Sjælland og Byg med Unge alliancen omkring formidling og om at skabe opmærksomhed om praktikpladser på regionens byggepladser.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at afrapporteringen vedr. kontrol af arbejdsklausuler og sociale klausuler i 2020 tages til efterretning.

Sagen afgøres af Forretningsudvalget.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for arbejdsmiljø og rekruttering

Dato: 10-05-2021

Udvalget tog afrapporteringen vedr. Årsrapport for 2020 til efterretning.

Fraværende

Fraværende

Camilla Aff Bredegaard (A)

John Fobian-Madsen deltog som stedfortræder for Camilla Aff-Bredegaard.

Beslutning

Afrapporteringen blev taget til efterretning.

Fraværende

Bilag

1. IKE årsrapport 2020 kontrol af arbejdsklausuler og sociale klausuler (DokID: 9785091 - EMN-2021-03975)


4 (Åben) Drøftelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler

Sagsresumé

Forretningsudvalget har på baggrund af forslag fra Socialdemokratiet bedt Udvalget for arbejdsmiljø og rekruttering om at udarbejde et oplæg om arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Sagen fremlægger muligheden for at stille krav om bod ved 1. gangs overtrædelser af bestemmelserne om arbejdsklausuler i Region Sjællands nuværende kontraktskabeloner. Herudover redegøres der for, at det ikke vil være lovligt at stille et generelt krav om, at lærepladser mv. skal blive i Danmark.

Sagen lægger op til, at Administrationen præciserer klausultekststen samt vejledningsteksten til den sociale klausul om uddannelses- og praktikaftaler. Dette for at sikre, at der for hver enkelt kontrakt bliver taget konkret stilling til, om der skal ske en afgrænsning af hvilke stillingstyper, der skal besættes med elever.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med udgangspunkt i forslag fra Socialdemokratiet har Forretningsudvalget den 21. september 2020 bedt Udvalget for arbejdsmiljø og rekruttering om at udarbejde et oplæg til Forretningsudvalget om arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.

Sagen redegør for mulighederne for:

At stille skærpede krav til betaling af bod ved 1. gangs overtrædelser af bestemmelserne om arbejdsklausuler.

At sikre, at lærepladser bliver i Danmark.

Region Sjælland har en vedtaget Politik for arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i Region Sjælland (herefter omtalt ”Politikken”). Politikken fastsætter rammerne for regionens brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver og tjenesteydelser.

Region Sjællands brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler skal ske i overensstemmelse med EU-reglerne, herunder de EU-retlige principper.

Mulighederne for at stille skærpede krav til betaling af bod ved 1. gangs overtrædelser af bestemmelserne om arbejdsklausuler

Notat vedr. arbejdsklausul (vedlagt som bilag 1) gennemgår arbejdsklausulen i Region Sjællands nuværende kontraktskabeloner, herunder regionens håndhævelsesmuligheder. Det indebærer en konklusion om, at regionen med nuværende kontraktskabeloner har mulighed for stille krav om betaling af bod allerede ved 1. gangs overtrædelser. Jf. notatet foreslås det at præcisere vejledningsteksten til arbejdsklausulen, da det kan lette brugen af arbejdsklausulen. Notatet beskriver desuden nuværende procedurer for håndhævelse af arbejdsklausulen samt mulige forbedringer heraf.

Vedlagt er til orientering notat om arbejdsklausulen og sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler for de kontrakter, der er indgået forud for revideringen af Politikken i 2018 (bilag 1A). Af hensyn til behandlingen af verserende sager er bilag 1A fortroligt.

Ordlyden af arbejdsklausulen i Region Sjællands nuværende kontraktskabeloner giver mulighed for at pålægge leverandøren bod. Både ved en leverandørs manglende levering af dokumentation og redegørelse samt ved enhver overtrædelse af arbejdsklausulen. Pålæg af bod kan ske, når leverandøren ikke overholder de frister, som er angivet i arbejdsklausulen.

Det er Administrationens vurdering, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at regionen kan stille krav om betaling af bod allerede ved 1. gangs overtrædelser med afsæt i den nuværende kontraktskabelon. Det gælder for de kontrakter, som indeholder ordlyden af arbejdsklausulen i regionens nuværende kontraktskabeloner. Administrationen anbefaler således, at der ikke sker en ændring af arbejdsklausulen i regionens nuværende kontraktskabeloner.

Alle sager er forskellige og bør derfor vurderes konkret. Administrationen vurderer, at det er vigtigt, der fortsat altid skal ske en forudgående inddragelse af den eller de kontraktansvarlige enhed(er), førend regionen går videre med at håndhæve bodsbestemmelser i henhold til arbejdsklausulen i en konkret kontrakt. Så der kan ske en samlet vurdering af alvoren og omfanget af overtrædelsen samt af det generelle samarbejde med leverandøren. Ved håndhævelse af en kontrakt skal følgende elementer bl.a. tages i betragtning:

Risiko for leverandørens konkurs

Risiko for påvirkning af driften og de ydelser der leveres til Region Sjælland under kontrakten

Risiko for negativ påvirkning af samarbejdet med leverandøren

Modkrav fra leverandøren

Administration prioriterer altid en god dialog og et godt samarbejde med leverandører.

Administrationens erfaringer fra sager om overtrædelse af arbejdsklausulen viser, at det har trukket betydelige ressourcer hos Region Sjælland i forbindelse med dokumentkontrol. Herudover har det vist sig, at det kan være en udfordring for leverandørerne at fremsende fyldestgørende dokumentation, dvs. at leve op til den nødvendige mængde og format af dokumentationen.

Administrationen vurderer på baggrund heraf, at der med fordel kan foretages følgende processuelle ændringer i forhold til regionens kontrolindsats og håndhævelse af arbejdsklausulen, med det formål at gøre kontrolindsatsen mindre ressourcekrævende for regionen:

At der udarbejdes en generel vejledning til leverandørerne vedrørende krav til fyldestgørende dokumentation, som Administrationen skal henvise leverandørerne til i forbindelse med anmodning om dokumentation.

At Administrationen kan undlade at gennemføre fuld dokumentkontrol, hvis dokumentkontrol af en stikprøve har vist overtrædelser af arbejdsklausulen. I stedet kan der gennemføres stikprøver for andre ansatte. Såfremt leverandøren stadig ikke overholder arbejdsklausulen, gennemføres endnu en stikprøvekontrol osv.

Mulighederne for at sikre, at lærepladser bliver i Danmark

Notat vedr. uddannelsesklausuler (vedlagt som bilag 2) gennemgår de lovgivningsmæssige rammer for brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Derudover gennemgås regionens brug af sådanne klausuler samt mulighederne for at sikre, at lærepladser bliver i Danmark ved brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.

Brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler skal ske i overensstemmelse med de EU-retlige principper, herunder ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Det indebærer bl.a., at det ikke er muligt for regionen at stille et generelt krav om, at lærepladser mv. skal blive i Danmark, da det ikke er i overensstemmelse med de EU-retlige principper.

Det er i stedet muligt, at der for den konkrete kontrakt kan ske en afgrænsning af hvilke stillingstyper i relation til bestemte opgaver knyttet til kontraktens udførelse, der skal besættes med elever. Konsekvensen af en sådan afgrænsning vil være, at leverandøren kun kan opfylde den sociale klausul ved at lade stillinger besætte med elever indenfor de stillingstyper, som regionen har afgrænset. Hvis der ikke sker en afgrænsning, vil det være leverandøren, som kan beslutte, hvilke stillingstyper i relation til kontraktens udførelse der skal besættes med elever. I forbindelse med en afgrænsning vil regionen konkret skulle sikre, at stillingstypen, der stilles krav om skal besættes med elever, har et fagligt indhold, der giver mulighed for beskæftigelse af elever, og at opgavetypen er relevant og knyttet til kontraktens udførelse.

Der er hidtil typisk ikke blevet foretaget en sådan afgrænsning i de kontrakter, som Region Sjælland har indgået, og som ellers har indeholdt social klausul om uddannelses- og praktikaftaler. Administrationen anbefaler, at klausulteksten og den tilhørende vejledningstekst præciseres. Dette for at sikre, at der for alle kontrakter, som indeholder en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler, bliver foretaget en konkret vurdering af, om der for den enkelte kontrakt skal ske en afgrænsning af, hvilke stillingstyper leverandøren skal lade besætte med elever for at opfylde den sociale klausul.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1.Eksisterende regulering af arbejdsklausuler fastholdes.

2.Eksisterende kontrolindsats i forbindelse med arbejdsklausuler fastholdes, dog med følgende mindre justeringer:

a.At der udarbejdes en generel vejledning til leverandørerne om krav til fyldestgørende dokumentation.

b.At Administrationen kan undlade at gennemføre fuld dokumentkontrol, efter en stikprøve har vist overtrædelser af arbejdsklausulen. I stedet kan Administration gennemføre stikprøver for andre ansatte. Såfremt leverandøren stadig ikke overholder arbejdsklausulen gennemføres endnu en stikprøvekontrol osv.

3.Administrationen præciserer standardklausulen og vejledningsteksten til den sociale klausul om uddannelses- og praktikaftaler med henblik på at sikre, at der for den enkelte kontrakt bliver taget konkret stilling til, om der skal ske en afgrænsning af hvilke stillingstyper, der skal besættes med elever.

Sagen afgøres af Forretningsudvalget.

Supplerende sagsfremstilling efter møde i Udvalget for arbejdsmiljø og rekruttering d. 10. maj 2021

På baggrund af udvalgets drøftelse kommer administrationen med følgende præciseringer af sagen forud for behandling i Forretningsudvalget. Præciseringerne omhandler mulighederne for at stille skærpede krav til betaling af bod ved 1. gangs overtrædelser af bestemmelserne om arbejdsklausuler:

Det vægtes jf. sagsfremstillingen, at det med den nuværende arbejdsklausul og arbejdsgang er muligt at stille krav om bod meget tidligt i sager med overtrædelse af arbejdsklausulen. Inden regionen går videre med at håndhæve bodsbestemmelser i henhold til arbejdsklausulen, skal der altid være dialog med den eller de kontraktansvarlige enhed(er) først, og der skal ske en høring af leverandøren.

Alle sager om overtrædelse af arbejdsklausulen er forskellige og skal derfor vurderes konkret og individuelt. Det vigtigste hensyn skal altid være ordentlige løn- og arbejdsforhold for medarbejderne – medarbejderne skal være i centrum. Derudover er vurderingen af leverandørens samarbejdsvilje og villighed i forhold til hurtigst muligt at få rettet op på overtrådte forhold vigtig.

Andre mulige konsekvenser ved håndhævelse af bodsbestemmelser såsom risiko for leverandørens konkurs og negativ påvirkning af samarbejdet mellem leverandøren og regionen kan indgå i overvejelser, men skal ikke være udslagsgivende. Vurdering af risiko for konkurs indgår i overvejelserne, da en virksomheds konkurs kan medføre negative konsekvenser for medarbejderne. Overordnet søger Region Sjælland altid at tage initiativer, som sikrer retmæssig løn til medarbejderne i tilfælde af en virksomheds konkurs.

I henhold til indstillingens punkt 2b henviser indstillingen til, at administrationen foreslår en ændring af regionens kontrolindsats. Den nuværende arbejdsgang ved håndhævelse af arbejdsklausulen indebærer, at der altid udføres fuld dokumentkontrol, så snart en stikprøvekontrol viser en overtrædelse af arbejdsklausulen. Administrationen indstiller, at der i stedet foretages opfølgende stikprøver. Konstateres der fortsat overtrædelser af arbejdsklausulen i de opfølgende stikprøver, kan det udløse fuld dokumentkontrol. Dette sker efter en konkret vurdering af den pågældende sag.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for arbejdsmiljø og rekruttering

Dato: 10-05-2021

Udvalget anbefalede indstillingens punkt 1, 2 og 3 med en supplerende sagsfremstilling til Forretningsudvalget med udgangspunkt i de faldne bemærkninger.

Fraværende

Fraværende

Camilla Aff Bredegaard (A)

John Fobian-Madsen deltog som stedfortræder for Camilla Aff-Bredegaard.

Beslutning

Indstillingen, inkl. udvalgets præciseringer i supplerende sagsfremstilling, blev godkendt. Udvalget for Arbejdsmiljø og rekruttering vil fremadrettet blive orienteret om nye sager.

Fraværende

Bilag

1. Bilag 1 Notat vedr. arbejdsklausul (DokID: 9616818 - EMN-2020-38430)

.

3. Bilag 2 Notat vedr. uddannelsesklausuler.docm (DokID: 9623470 - EMN-2020-38430)


5 (Åben) Resultater af SP Brugerundersøgelse 2021 - FU Reg.Sj

Sagsresumé

Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemførte fra den 16. april til den 2. maj 2021 en brugertilfredshedsundersøgelse af Sundhedsplatformen. Tilfredsheden med Sundhedsplatformen er samlet set stigende i begge regioner sammenlignet med resultaterne af brugerundersøgelsen i 2019. Den samlede tilfredshed er på en skala fra 1-5 steget fra 2,7 til 3. Tilfredsheden er steget mest i Region Sjælland således, at tilfredsheden i begge regioner nu ligger på næsten samme niveau. Tilfredsheden er steget i alle faggrupper, hvor lægerne forsat er de mindst tilfredse. Der er generel stigning i tilfredsheden i de fleste specialer. De tre højst prioriterede forbedringsindsatser er de samme, som ved sidste undersøgelse (overblik, medicinering og klinisk dokumentation). Undersøgelsens resultater blev offentliggjort den 21. maj 2021 og præsenteres efterfølgende for en række fora i Region Sjælland.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemførte fra d. 16. april til d. 2. maj 2021 en brugertilfredshedsundersøgelse af Sundhedsplatformen (’brugerundersøgelsen’).

Brugerundersøgelsen har til formål at afdække brugernes tilfredshed med og oplevelse af systemet, samt give input til den videre udvikling og forbedring af Sundhedsplatformen.

Brugerundersøgelsen blev senest gennemført i efteråret 2019, og denne undersøgelses resultater er direkte sammenlignelige med resultaterne fra 2019.

Alle brugere af Sundhedsplatformen i begge regioner har været inviteret til at deltage i undersøgelsen. Af 49.862 adspurgte brugere har i alt 14.628 af brugerne besvaret brugerundersøgelsen. Det giver en svarprocent på 29 pct. I Region Sjælland har i alt 4.182 brugere deltaget i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 31 pct. Interessen for at deltage i brugerundersøgelsen har været på et lavere niveau end ved den forrige undersøgelse i 2019, hvor den samlede svarprocent var på 40 pct. Opgjort med udgangspunkt i henholdsvis faggrupper, køn, alder og virksomheder er brugerundersøgelsen alligevel vurderet til at være statistisk repræsentativ for det samlede antal brugere af Sundhedsplatformen.

Det er Center for Patientinddragelse, CPI (tidligere KOPA, Kompetencecenter for Patientoplevelser) i Region Hovedstaden, der har stået for den praktiske gennemførelse af brugerundersøgelsen i begge regioner, hvor det i 2019 var Epinion. CPI har efterfølgende udarbejdet en rapport med de overordnede resultater af brugerundersøgelsen (se bilag 1).

Herunder præsenteres et resumé af de overordnede resultater af brugerundersøgelsen.

Samlet tilfredshed med Sundhedsplatformen

Tilfredsheden med Sundhedsplatformen er samlet set stigende i begge regioner sammenlignet med resultaterne af brugerundersøgelsen i 2019. Den samlede tilfredshed for begge regionerne er på en skala fra 1-5 steget fra 2,7 til 3,0.

Stigningen i samlet tilfredshed er på 0,3 i Region Hovedstaden og 0,4 i Region Sjælland.

Der er en høj grad af ensartethed i besvarelserne på tværs af regionerne og forskellene mellem regionerne er stort set udlignet sammenlignet med resultaterne af brugerundersøgelsen i 2019, hvor niveauet for Region Sjælland generelt var en smule lavere end Region Hovedstaden.

Der er en positiv udvikling på alle områder i undersøgelsen. Den største positive stigning i vurderingerne findes i følgende udsagn:

oSundhedsplatformen understøtter mit arbejde tilfredsstillende (resultat på 3,2 svarende til en stigning i gennemsnit på 0,5)

oMedicineringsprocessen (herunder ordination, receptudstedelse og Fælles Medicinkort (FMK)) understøtter mig i mit daglige arbejde (resultat på 2,8 svarende til en stigning i gennemsnit på 0,5). Det er fortsat et af de områder, hvor ønsket om forbedringer er størst.

oSundhedsplatformen understøtter, at jeg kan give patienterne en god behandling (resultat på 3,2 svarende til en stigning i gennemsnit på 0,5).

Resultaterne viser, at der er mindre forskelle i tilfredsheden imellem faggrupperne end det var tilfældet i brugerundersøgelsen 2019. Lægegruppen er fortsat mindre tilfredse end de øvrige faggrupper, men dog knap så utilfredse, som ved forrige undersøgelse.

Specialer

Specialer, hvor fremgangen i tilfredshed er størst, er bl.a. arbejds- og miljømedicin, geriatri, kirurgi samt medicinske mave-tarmsygdomme. Specialer, hvor fremgangen i tilfredshed er mindst, er bl.a. en række diagnostiske specialer, blodsygdomme, plastikkirurgi samt øre- næse- halsspecialet. Samlet er der dog fremgang i tilfredsheden i 39 af i alt 45 specialer.

Prioriterede forbedringsområder

De områder i Sundhedsplatformen som flest respondenter peger på kan forbedres er:

Overblik over patienten/patientforløb

Klinisk dokumentation (f.eks. notater, vurderingsskemaer, patientplaner)

Medicineringsprocessen inkl. fælles medicinkort (FMK)

Disse tre områder er de samme, som flest respondenter pegede på kunne forbedres i brugerundersøgelsen i 2019. Andelen af respondenter som mener, at disse områder kan forbedres, er dog lidt mindre i aktuelle undersøgelse.

Der arbejdes allerede med disse områder i de fokusområder, som er etableret for forbedring af Sundhedsplatformen og anvendelse af denne, hvor en række klinikere er udpeget til at udvikle områderne i tæt samarbejde med it-personale, og med ledelsesmæssig forankring i sygehus- og hospitalsledelser. Det er derfor områder, hvor klinikerne kan forvente, at brugervenligheden forsat også forbedres.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen afgøres af Forretningsudvalget.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende

Bilag

1. BILAG 1_FU - SP-brugerundersøgelse_2021_Overordnede resultater_ver3.4 (DokID: 9857276 - EMN-2020-12210)


6 (Åben) Status på de fire målsætninger for Sundhedsplatformen i Region Sjælland

Sagsresumé

Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen. Udviklingen og forbedringen af Sundhedsplatformen sker i syv fokusområder placeret tæt på sygehuse og hospitaler i de to regioner, og har til formål at understøtte de fire politisk vedtagne målsætninger. Fokusområderne har udarbejdet en effektrapport, som giver en status på arbejdet med at nå de politiske målsætninger. Fokusområderne har leveret en række forbedringer, og der er overordnet god fremdrift i optimeringen af Sundhedsplatformen.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalgene i både Region Sjælland og Region Hovedstaden har besluttet fire retningsgivende målsætninger for forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen:

Klinikere skal have mere tid til patienten

Mere inddragelse af patienten

Bedre adgang til data

Højere kvalitet – færre fejl

For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i udviklingen af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:

Medicin

Forenkling af lægernes brugergrænseflade

Generisk dokumentation

Patientadministrative arbejdsgange

Patientinddragelse

Bedre adgang til data

Højere kvalitet og færre fejl

De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udvikling og vedligehold af Sundhedsplatformen inden for deres område. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet i dialog med og under inddragelse af øvrige sygehuse og interessenter i relevant omfang. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er en lokal ledelsesopgave i de enkelte sygehuses direktions- og afdelingsledelser.

Effekter af udviklingsarbejdet

Fokusområderne indmeldte i april 2020 de forventede effekter af udviklingsarbejdet til Regions Sjællands forretningsudvalg, som også fik en halvårlig status på arbejdet i november 2020. I bilag 1 præsenteres fokusområdernes rapportering på de fire politiske målsætninger med fokus på effektmålinger. Nogle udviklingsinitiativer er store og gælder alle faggrupper på tværs af specialer

og afdelinger, mens andre er mindre eller af mere teknisk karakter, hvor man for

eksempel fjerner små forstyrrelser eller klik i systemet. Det fremgår også af rapporten, at det ikke er al den nye funktionalitet, der opleves som forbedringer ude i klinikken, hvilket dog til dels hænger sammen med om de nye arbejdsgange er taget i anvendelse.

Mere tid til patienten

’Storyboard’ blev indført i november 2020 for alle faggrupper, og giver et hurtigere og bedre overblik over patienten. Der laves speciale- og afdelingsspecifikke login for alle læger, hvor Sundhedsplatformens brugergrænseflade tilpasses de lokale arbejdsgange. Derudover er der gennemført en række automatiseringer - fx hvor ydelseskoder automatisk og fritekst ordinationer registreres automatisk.

Inddragelse af patienten

I 2020 er sket en fordobling af antallet af oprettede og aktive brugere af appen MinSp. Der er nu over 600.000 oprettede brugere, hvor over 180.000 bruger MinSP jævnligt. MinSP kan bl.a. anvendes til at gennemføre video- og telefonkonsultationer, se prøvesvar eller booke en aftale på sygehuset. Antallet af virtuelle konsultationer er steget med over 20 % i 2020. Der ses eksempler på, at patienter sparer en tur fra Falster til Slagelse, fordi en rutinekontrol kan foretages hjemmefra.

Bedre adgang til data

I forbindelse med COVID-pandemien er der blevet udviklet en række rapporteringsværktøjer, som blandt andet har understøttet regionernes kriseberedskab, sygehusenes stabsfunktioner og indberetning til nationale styrelser. Der er lavet et dataoverblik til akutmodtagelsen, så man kan se hvor og hvor mange patienter, der er i forskellige dele af behandlingsforløbet, hvor der er ventetid og flaskehalse m.m. Det giver mulighed for forbedrede arbejdsgange.

Højere kvalitet og færre fejl

Der er kommet nye medicinoverblik i Sundhedsplatformen, hvor man blandt andet kan se patienters hjemmemedicin, deres behandlingskontakter (fx indlæggelser, ambulante besøg og telefonkonsultationer), medicin administreret på andre afdelinger m.m. Integrationen fra Sundhedsplatformen til FMK er blevet markant bedre, og fejlmeddelelser er blevet reduceret med over 60 %.

De beskrevne effekter er et udsnit af det samlede udviklingsarbejde af Sundhedsplatformen, som fokusområderne bidrager til. For uddybende indblik i fokusområdernes udviklingsarbejde henvises også til bilag 2.

Det skal bemærkes, at der netop er gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af Sundhedsplatformen i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Resultaterne fra undersøgelsen vil indgå som baggrund for fokusområdernes løbende prioritering af udviklingsaktiviteter i Sundhedsplatformen.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at status på de fire politiske målsætninger tages til efterretning.

Sagen afgøres af Forretningsudvalget.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Status taget til efterretning.

Fraværende

Bilag

1. Bilag 1 - Rapportering på de fire politiske målsætninger_maj2021 (DokID: 9802289 - EMN-2021-04384)

2. Bilag 2 - Uddybende rapportering af fokusområdernes signaturindsatser_april2021 (DokID: 9802290 - EMN-2021-04384)


7 (Åben) Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2020

Sagsresumé

MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse forelægges til politisk drøftelse. Udgangspunktet er faktuelle oplysninger om sygefravær, arbejdsulykker, afgørelser fra arbejdstilsynet mv. samt arbejdsmiljødrøftelser på alle niveauer i MED-organisationen. Materialet bygger på data og indsatser i 2020. COVID-19 betød, at 2020 var et ganske særligt år – også på arbejdsmiljøområdet. Pandemien har betydet, at alle regionens arbejdspladser i særlig grad har skullet prioritere mellem arbejdsmiljømæssige problemstillinger.

Sagsfremstilling

Ifølge arbejdsmiljøloven skal alle virksomheder gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse. I Region Sjælland er det aftalt, at alle niveauer af MED-organisationen gennemfører en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Drøftelsen sætter fokus og gør status på arbejdsmiljøet og på aktiviteter og indsatser for det kommende år. Den medvirker endvidere til, at alle MED-udvalg får tilrettelagt samarbejdet om arbejdsmiljøet for det kommende år.

MED-udvalgenes arbejdsmiljødrøftelser samles til MED-Hovedudvalget, der gennemfører en samlet drøftelse for hele virksomheden. Denne fandt sted den 21. april 2021.

Arbejdsmiljødrøftelse for Region Sjælland 2020 er vedlagt som bilag, og vil blive udleveret i trykt udgave på mødet.

Et særligt år

2020 var et særligt år på grund af COVID-19. Pandemien har påvirket alle medarbejderes arbejdsdag, arbejdsopgaver eller arbejdssted i større eller mindre grad, og arbejdsmiljøet blev udfordret på grund af den nye situation.

MED-Hovedudvalget har i sit arbejde haft fokus på de forandringer, COVID-19 har betydet for medarbejderne og deres arbejdsmiljø. På møderne har det været et fast punkt at drøfte COVID-19 - herunder arbejdspres, usikkerhed i de ansattes hverdag, værnemidler med mere.

Det fremgår af oplæg til årlig drøftelse, at en del af de planlagte arbejdsmiljøindsatser i 2020 måtte aflyses eller udskydes – enten fordi der ikke var tilslutning, eller fordi det ikke var muligt at gennemføre aktiviteten på grund af restriktioner som følge af COVID-19. Samme mønster ses af Område-MEDs årlige drøftelser.

Til gengæld har der været fokus på en række vigtige arbejdsmiljøopgaver, der opstod som følge af COVID-19. Som eksempler kan nævnes værnemidlers brug, registrering af arbejdsulykker, generel arbejdsmiljøinformation, indsatser i forhold til højt arbejdspres (se også resultatet af Trivselsmålingen 2021) og udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø samt indsatser i forhold til hjemsendte administrative medarbejdere.

Dertil kommer koncernenhedernes mere driftsnære arbejdsmiljøopgaver i forhold til at opretholde en drift, der var sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig i en situation, og hvor COVID-19 – og de deraf følgende indlæggelsestal – i høj grad satte dagsordenen. Tilgængelighed af værnemidler, etablering af test- og vaccinationscentre, og opgaver, der relaterer sig til at sikre tilstrækkeligt antal hænder til at håndtere COVID-19, kan fremhæves i den sammenhæng.

Fra MED-Hovedudvalgets arbejdsmiljødrøftelse fremhæves følgende:

-Sygefraværet er faldet med 0,05 procentpoint fra 2019-2020

oDet samlede sygefravær i Region Sjælland var i 2020 5,42%, og i 2019 var det 5,19%. Det betyder, at Region Sjælland har haft en samlet stigning i sygefraværet på 4,4% (0,23 procentpoint). 0,28% af det samlede sygefravær kan betegnes som COVID-19-sygefravær. Sygefravær for 2020 ville derfor have været på 5,14% fraregnet COVID-19, hvilket indebærer et mindre fald i sygefraværet på 1% (0,05 procentpoint).

oAlle sygehuse og Det nære Sundhedsvæsen har haft en stigning i det samlede sygefravær i 2020. Fratrækkes COVID-19 sygefraværet er der dog tale om fald de fleste steder. I Psykiatrien stiger sygefraværet mere end det COVID-19 relaterede sygefravær. Og på socialområdet stiger sygefraværet marginalt fra 2019 til 2020 (fratrukket COVID-19 er der dog tale om et fald). Stort set alle tværgående centre præsterer et fald i det samlede sygefravær. (Læs mere i afsnittet: ’Arbejdsmiljøet i tal’ i vedlagte Arbejdsmiljødrøftelse for Region Sjælland 2020).

oMED-Hovedudvalget drøftede status på sygefraværet 2020 på mødet den 27. januar 2021. Det blev konstateret, at Region Sjælland over det næste år skal reducere det gennemsnitlige sygefravær med 15,7%, hvis Regionsrådets målsætning om en reduktion af sygefraværet med 10% ved udgangen af 2021 skal opfyldes. Såfremt sygefravær, der relaterer sig til COVID-19, trækkes ud af denne beregning, skal det gennemsnitlige sygefravær reduceres med 11,1%.

MED-Hovedudvalget konstaterede, at det ikke er muligt at nå Regionsrådets målsætning om at reducere sygefraværet med 10% i valgperioden, da det vil kræve en urealistisk høj reduktion af sygefraværet i 2021.

MED-Hovedudvalget bemærkede, at ’3-8-15 kontakt ved sygefravær’ og MED-organisationens fokus på sygefraværet vurderes at have effekt på sygefraværet – særligt i forhold til hurtigere tilbagevenden efter sygefravær. MED-Hovedudvalget drøftede ikke eventuelt nye indsatser for at imødekomme stigende sygefravær.

-Antal arbejdsulykker

oAntallet af arbejdsulykker er samlet set steget i 2020, når der sammenlignes med tilsvarende tal fra 2019. Dette gælder kun for arbejdsulykker med fravær. Der er et fald i arbejdsulykker uden fravær.

oI 2020 er der registreret 1.739 arbejdsulykker, som ikke har medført fravær. Dette er et fald på 8,1 % fra 2019, hvor der var registreret 2.158 arbejdsulykker uden fravær.

oDer har været en stigning på 66% i arbejdsulykker med fravær fra 2019 til 2020 – fra 353 i 2019 til 1039 i 2020. Trækkes arbejdsskader som følge af COVID-19-smitte ud, er der for arbejdsulykker med fravær sket en mindre stigning fra 351 i 2019 og 369 i 2020 (5,1%).

oBlandt arbejdsulykker uden fravær er det fortsat fysisk og psykisk vold, som tegner sig for den største andel. Der ses dog et fald i arbejdsulykker uden fravær, som skyldes fysisk og psykisk vold, på 20 % i perioden fra 2019 til 2020.

-Antal reaktioner fra Arbejdstilsynet

oI 2020 er der afgivet i alt 26 reaktioner. I 2019 var tallet 29. Dermed fortsætter den faldende tendens fra 2017 og 2018. (I 2018 blev der afgivet 64 reaktioner.)

oDette fald skal dog formentlig ses i lyset af, at der grundet COVID-19 har været aflagt færre besøg i 2020. Arbejdstilsynet genoptog deres tilsynsbesøg primo juni 2020, men der gik reelt længere tid, inden de foretog tilsynsbesøg på regionens arbejdspladser.

oArbejdstilsynet giver udtryk for, at de møder en arbejdsmiljøorganisation i Region Sjælland, der er godt forberedt, og som udviser fleksibilitet og imødekommenhed under de udvidede risikobaserede tilsyn. Arbejdstilsynet giver udtryk for, at der er god dialog om løsninger på arbejdspladserne og en høj grad af samarbejdsvilje i forhold til at få løst de forhold, der er i uoverensstemmelse med de lovmæssige krav.

Særligt fokus i arbejdsmiljøarbejdet 2020
I 2020 har der også været et stort fokus på krænkende handlinger. Region Sjælland vedtog i 2020 ny ’Politik for indsats mod krænkende handlinger’ stort set samtidig med, at der var et stort mediefokus på særligt seksuelle krænkelser. Det betød et stort kommunikationsbehov i forhold til at signalere nultolerancen på området, og Region Sjælland etablerede blandt andet Arbejdsmiljølinjen med henblik på, at regionens ansatte kan få hjælp og vejledning til at håndtere en svær situation i arbejdsmiljøet.

MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse blev gennemført den 21. april 2021 med følgende konklusioner:

MED-Hovedudvalget drøftede regionens arbejdsmiljøindsats i 2020 og tog status på arbejdsmiljøet og de gennemførte aktiviteter til efterretning.

Set i lyset af, at 2020 var et helt særligt år, der betød, at mange tværgående arbejdsmiljøindsatser måtte sættes på hold, var der enighed om at fortsætte arbejdsmiljøarbejdet. MED-Hovedudvalget aftalte ikke nye initiativer på arbejdsmiljøområdet i 2021. Da balancen mellem opgaver og arbejdstimer/ressourcer er blevet udfordret i 2020, bør der i 2021 være fokus på de driftsnære arbejdsmiljøopgaver i enhederne. Sideløbende vil MED-Hovedudvalget fortsætte indsatsen i forhold til at forankre politik for indsats mod krænkende handlinger samt nedbringelsen af sygefravær.

MED-Hovedudvalget konstaterede, at de to indsatsområder for arbejdsmiljøarbejdet fortsat er dækkende og aktuelle. De to indsatsområder er:

oIndsatser og faktorer til at nedbringe sygefraværet og øge nærværet på regionens arbejdspladser.

oIndsatser, der understøtter rekrutteringsudfordringen og medvirker til fastholdelse og brug af flere faggrupper.

MED-Hovedudvalget finder det beklageligt at måtte meddele Regionsrådet, at det ikke forventes at være muligt at realisere regionsrådets strategiske målsætningen om at nedbringe sygefraværet med 10 % i valgperioden. Dette på trods af fokus på sygefravær i hele MED-organisationen og implementering af ’3-8-15-kontakt ved sygefravær’ tilbage i 2019.

MED-Hovedudvalget aftalte at igangsætte en evaluering af brugen af ’3-8-15 kontakt ved sygefravær’, hvor medarbejderne involveres. Det blev desuden aftalt at informere om modellen igen med henblik på at sikre, at den bliver brugt i alle dele af organisationen, og at kontakten sker i overensstemmelse med det aftalte i MED-Hovedudvalget.

MED-Hovedudvalget vil desuden fortsat have fokus på at forankre politik for indsats mod krænkende handlinger – en opgave der skal løftes via MED-organisation og via arbejdsfællesskabet på regionens arbejdspladser.

Arbejdsmiljøpuljen (jf. budgetaftalen 2021)

Det er et politisk fokusområde at skabe gode rammer for videreførelsen af en stor og vigtig arbejdsmiljøindsats på regionens arbejdspladser. Med Budgetaftalen for 2021 er der afsat en pulje på 11,0 mio. kr., der prioriteres af MED-Hovedudvalget til initiativer, som understøtter arbejdsmiljøet.

I 2020 har der ud over indsatser i forhold til krænkende handlinger været et særlig fokus på at udvikle et nyt uddannelsestilbud i forhold til vold og trusler om vold. Dertil kommer, at der er blevet planlagt og gennemført (i det omfang det var muligt i forhold til COVID-19) en række kurser og indsatser i forhold til det fysiske og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne og for den enkelte, herunder også indsatser i forhold til stress.

Arbejdsmiljøpuljen betyder, at enhederne i Region Sjælland ikke selv har udgifter til tværgående arbejdsmiljøindsatser, til deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, krisehjælp til medarbejdere (f.eks. ved voldsepisode) med videre.

Ikke alle midler prioriteres på forhånd. En del står til rådighed til aktiviteter i enhederne – enten i form af såkaldte pakker, som enhederne kan rekvirere til en arbejdsmiljøindsats via Koncern HR eller til egentlige arbejdsmiljøprojekter i enhederne.

Arbejdsmiljøindsatserne finansieret af arbejdsmiljøpuljen i 2021 fortsættes som i 2020.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse drøftes.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for arbejdsmiljø og rekruttering

Dato: 10-05-2021

Sagen drøftet.

Fraværende

Fraværende

Camilla Aff Bredegaard (A)

John Fobian-Madsen deltog som stedfortræder for Camilla Aff-Bredegaard.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

1. Arbejdsmiljødrøftelse 2020 (DokID: 9786726 - EMN-2021-01690)


8 (Åben) LUP 2021 Somatik, Akut og Fødende

Sagsresumé

Der orienteres om Region Sjællands resultat i den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) 2020 for Somatik, Akut, Fødende og Psykiatri, som blev offentliggjort den 17. marts 2021.

LUP 2020 for Somatik, Akut og Fødende gælder, at sammenligning alene kan ske i forhold til øvrige regioner, grundet ændret datagrundlag siden sidste LUP. Region Sjælland er for Somatik og Akut placeret under landsgennemsnit for hovedparten af de besvarede spørgsmål. For LUP Fødende er langt de fleste besvarelser på niveau med landsgennemsnittet.

Sagsfremstilling

LUP 2020, offentliggjort den 17. marts 2021, er resultatet af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, der indsamler resultater af spørgeskemaer til patienter, der enten har haft ambulant besøg eller været indlagt i perioden august 2020 til oktober 2020.

LUP 2020 opgøres i flere delundersøgelser. LUP Somatik, LUP Akut og LUP Fødende er gennemført af Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden (tidligere KOPA).

Som ved tidligere LUP undersøgelser er LUP 2020 resultaterne valideret i forhold til både spørgsmålsformulering, de udtrukne patienter og svarprocenten.

Hovedparten af de spørgsmål, der indgår i LUP 2020, besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ’Slet ikke’ og 5 er ’I meget høj grad’.

Resultater

Følgende afsnit præsenterer udvalgte resultater for alle delundersøgelserne. For en mere detaljeret beskrivelse af resultaterne henvises til de vedlagte notater (bilag 1-3). Resultaterne er opgjort i et regionalt gennemsnit og et landsgennemsnit (angivet i parentes).

LUP Somatik (Vedlagt sagen som bilag 1)

LUP Somatik omfatter tre spørgeskemaer opdelt på planlagt ambulante, planlagt indlagte og akut indlagte patienter. For planlagt ambulante er landsgennemsnittet over 4 for 19 ud af de i alt 30 spørgsmål. For Region Sjælland er tilsvarende 17 ud af de 30 spørgsmål over 4. Region Sjællands resultater for planlagt ambulante patienter:

Den samlede tilfredshed i Region Sjælland: 4,24 (4,30)

Patienterne føler sig inddraget i beslutningen: 3,89 (3,96)

Personalet spørger ind til sygdom/tilstand: 4,00 (4,07)

Den laveste score i Region Sjælland: 3,48 (3,60) ’Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandlingen’

Den højeste score i Region Sjælland: 4,49 (4,52) ’Personalet er venligt og imødekommende’

For planlagt indlagte patienter er landsgennemsnittet for 20 ud af de 36 spørgsmål over 4. For Region Sjælland er tilsvarende 18 ud af de 36 spørgsmål over 4.

Den samlede tilfredshed i Region Sjælland: 4,25 (4,31)

Patienter føler sig inddraget i beslutningen: 3,86 (3,91)

Personalet spørger ind til sygdom/tilstand: 3,79 (3,85)

Den laveste score i Region Sjælland: 3,45 (3,56) er, hvorvidt ’Jeg får information om (bi-) virkning ved ny medicin til efter udskrivelsen’

Den højeste score i Region Sjælland: 4,53 (4,54) ’Personalet er venligt og imødekommende’

For akut indlagte patienter er landsgennemsnittet for 8 ud af de 38 spørgsmål over 4. For Region Sjælland er tilsvarende 2 ud af de 38 spørgsmål over 4.

Den samlede tilfredshed i Region Sjælland: 3,84 (4,00).

Patienter føler sig inddraget i beslutningen: 3,06 (3,30)

Personalet spørger ind til sygdom/tilstand: 3,92 (4,00).

Den laveste score i Region Sjælland: 2,74 (2,97) er om ’Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandlingen’

Den højeste score i Region Sjælland: 4,31 (4,36) ’Personalet er venligt og imødekommende’

LUP Akut (Vedlagt sagen som bilag 2)

LUP Akut er et spørgeskema udsendt til henholdvis patienter, der har besøgt en Akutmodtagelse eller en Akutklinik.

For akut ambulante patienter i en akutmodtagelse er landsgennemsnittet over 3 for 16 ud af de 31 spørgsmål. Dette matcher Region Sjælland. Her ligger tilsvarende 16 ud af de 31 spørgsmål over 3.

Den samlede tilfredshed i Region Sjælland: 3,80 (3,89)

Patienter føler sig inddraget i beslutningen: 3,29 (3,28)

Personalet spørger ind til sygdom/tilstand: 4,03 (4,11)

Den laveste score i region Sjælland: 1,79 (1,99) ’Informeres der tilstrækkeligt om udvikling i ventetid, fra ankomst til undersøgelse’

Den højeste score i Region Sjælland: 4,20 (4,24) ’Personalet er venligt og imødekommende’

For akut ambulante patienter i en akutklinik er landsgennemsnittet over 3 for 16 ud af de 31 spørgsmål. For Region Sjælland ligger 15 ud af de 31 spørgsmål over 3.

Den samlede tilfredshed i Region Sjælland: 4,00 (4,06)

Patienter føler sig inddraget i beslutningen: 3,45 (3,56)

Personalet spørger ind til sygdom/tilstand: 4,13 (4,13)

Den laveste score i Region Sjælland: 1,71 (1,95) ’Informeres der tilstrækkeligt om udvikling i ventetid, fra ankomst til undersøgelse’

Den højeste score i Region Sjælland: 4,27 (4,26) ’Den mundtlige information under besøget er forståelig’

LUP Fødende (Vedlagt sagen som bilag 3)

LUP fødende er et spørgeskema til fødende. Region Sjælland følger landsgennemsnittet på 36 af de 42 spørgsmål.

Den samlede tilfredshed i Region Sjælland: 4,26 (4,30)

Kvinderne føler sig inddraget i beslutningen: 4,23 (4,20)

Hvordan fødestedet er til at forberede kvinderne på at kunne håndtere fødselsforløbet: 3,25 (3,32)

Den laveste score i Region Sjælland: 2,80 (2,72) er om ’kvinden i passende omfang bliver forberedt på håndtering af opstart af amning’

Den højeste score i Region Sjælland: 4,71 (4,56) ’Min partner kan være på fødestedet i det omfang, jeg har behov for’

Igangsatte tiltag til forbedring af patienttilfredsheden

Der arbejdes på alle sygehuse med de lokale LUP-resultater. I 2021 har sygehusene mulighed for at deltage i pilotprojekt ”Tidstro LUP”. Alle sygehuse i Regionen har budt ind med afsnit. Foruden 9-12 nationale spørgsmål har afdelinger og sygehuse tillige haft mulighed for at tilføje op til 5 lokale spørgsmål. Lokale spørgsmål, der måler på netop den del af patienternes oplevelser, som sygehus/afdeling lokalt arbejder med at forbedre. De lokale spørgsmål bliver udvalgt fra et katalog over testede og godkendte spørgsmål.

Afsnittene kan følge deres resultater løbende, som vil give mulighed for at se en hurtigere effekt af tiltag, der iværksættes. Resultater fra den tidstro måling indgår derfor i sygehusenes driftsaftaler for 2021.

Af andre tiltag, der kan være med til at forbedre LUP resultaterne for 2021, kan nævnes flere af de igangsatte initiativer i regi af Perspektiv 20-23. Der arbejdes bl.a. på at forbedre oplevelsen af ventetid inden for det akutte område. Konkret undersøges etableringen af et tidstildelingssystem, der sikrer bedre udnyttelse af kapaciteten og hvor patientindtaget udjævnes og over-crowding mindskes. Et andet initiativ undersøger en løsning for videobaseret visitation i akuttelefonen, hvor behandlersygeplejersken har mulighed for at se patientens skade via kameraet på patientens telefon under visitationen. Dette initiativ fordrer en bedre kvalificeret visitation med mindre ventetid for patienten til følge. Yderligere arbejdes der gennemgående i Perspektiv 20-23 med, hvordan de gode patientoplevelser i højere grad indarbejdes i forbedringsinitiativerne.

Som led i udmøntningen af Regionsrådets budgetaftale for 2021, arbejdes der på en ny pårørendepolitik for det somatiske område. Dette øgede fokus på pårørendes rolle og inddragelse må også forventes at have en afsmittende effekt på tilfredsheden indenfor denne dimension af patienternes forløb.

Mange af de budgetprojekter, der skulle have været begyndt eller fortsat i 2020, er grundet COVID-19, blevet sat på stand-by, fx flere indsatser i regi af Perspektiv 20-23 og arbejdet med en samlet pårørendepolitik for hele det somatiske sundhedsvæsen.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud

Dato: 18-05-2021

Orienteringen blev taget til efterretning, i det udvalget ser frem til at følge det nye tidstro LUP-koncept. Det blev bemærket, at mål for det konkrete forbedringsarbejde ønskes indarbejdet i sygehusenes Drifts- og udviklingsaftaler fra 2022.

Fraværende

Beslutning

Anbefales. Til budgetseminaret for Regionsrådet i august udarbejdes en status på de initiativer, der tidligere er taget, til at forbedre resultaterne i LUP samt forslag til mulige fokuspunkter i opfølgning på LUP.

Fraværende

Bilag

1. Notat om LUP 2020 - Somatik (DokID: 9727536 - EMN-2021-02189)

2. Notat om LUP 2020 - Akut (DokID: 9732143 - EMN-2021-02189)

3. Notat om LUP 2020 - Fødende (DokID: 9732146 - EMN-2021-02189)


9 (Åben) LUP Psykiatri 2020

Sagsresumé

Der orienteres om Region Sjællands resultat i den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed 2020 for Psykiatri, der blev offentliggjort den 17. marts 2021.

Sagsfremstilling

Resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed for Psykiatri (LUP Psykiatri) blev offentliggjort den 17. marts 2021. LUP Psykiatri består af syv forskellige undersøgelser for forskellige målgrupper i Psykiatrien:

Voksne indlagte patienter (4,10 - n=39)

Voksne ambulante patienter (4,26 - n=160)

Ambulante patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien (4,07 - n=165)

Forældre til ambulante patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien (4,16 - n=143)

Indlagte patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien (2,87 - n=15)

Forældre til indlagte patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien (3,31 - n=13)

Indlagte patienter i den specialiserede retspsykiatri (3,37 - n=38)

Tallet i parenteserne ovenfor angiver den overordnede tilfredshed med indlæggelsen/forløbet på en skala fra 1-5 (hvor 1 er ’Slet ikke’ og 5 er ’I meget høj grad’) samt antallet besvarelser (n).

For alle undersøgelserne, undtagen for de voksne indlagte patienter, gælder, at Psykiatrien Region Sjællands resultater ligger lidt under landsgennemsnittet. Forskellene er dog ikke signifikante.

Det skal bemærkes, at der i 2020 er færre besvarelser fra voksenpsykiatrien end normalt. Det skyldes, at 2 af de 3 voksenpsykiatriske afdelinger ikke har deltaget i undersøgelsen, da de har været tilmeldt pilottest af et nyt LUP-koncept.

I det vedlagte notat ”LUP Psykiatri 2020” er resultaterne for Psykiatriens undersøgelser i 2020 opsummeret. Rapporter for de enkelte undersøgelser er desuden tilgængelige på DEFACTUM’S hjemmeside.

Psykiatrien har fokus på at forbedre patienttilfredsheden og den patientoplevede kvalitet gennem 3 fælles/overordnede indsatsområder:

Fastholde en høj grad af inddragelse af patienter og pårørende.

Sikre bedre samarbejde og kontakt med kommuner.

Sikre bedre effekt af indlæggelse og behandling.

Blandt de større fælles indsatser i 2021 kan nævnes: Implementering af recoverystrategien, implementering af F-ACT-modellen i den ambulante psykiatri og udvikling af Stepped Care i samarbejde med udvalgte kommuner. Dette er beskrevet i notatet ”LUP Psykiatri 2020”.

Derudover har de afdelinger, som har deltaget i LUP i 2020, forholdt sig til deres egne resultater og peget på, hvad de gerne vil arbejde på at forbedre.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Sagen forelægges til orientering.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for social og psykiatri

Dato: 17-05-2021

Udvalget blev orienteret om resultaterne af LUP Psykiatri 2021. Udvalget ser frem til at følge det nye LUP-koncept.

Fraværende

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

1. Bilag - LUP Psykiatri 2020 - notat (DokID: 9787893 - EMN-2021-02189)


10 (Åben) Databeskyttelsesrådgiverens rapportering 2020

Sagsresumé

Databeskyttelsesrådgiveren (DPO) i Region Sjælland har udarbejdet en samlet årsrapport for 2020 med udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikler. Årsrapporten vurderer Region Sjællands efterlevelse af disse. Rapporten udgør DPO’ens rådgivning til regionens øverste ledelse. Region Sjælland har taget initiativ til en række forbedringer i forhold til regionens it-systemer, databeskyttelse, medarbejderes viden og ansvar i forhold til informationssikkerhed og borgernes viden om databeskyttelse, herunder med hensyn til hvornår og hvordan der foretages anmeldelse af eventuelle brud på databeskyttelsen. Disse initiativer retter sig mod DPO-rapportens opmærksomhedspunkter.

Sagsfremstilling

Ifølge databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal databeskytttelsesrådgiveren (DPO) orientere om status for overholdelse af databeskyttelsesarbejdet for den øverste ledelse.

DPO Årsrapport om databeskyttelse i Region Sjælland for 2020 er vedlagt. Årsrapporten for 2020 følger kalenderåret og afrapporteringen gives i 1. halvår. Den seneste årsrapport for 2019 har været forelagt FU d. 21. september 2020 og Regionsrådet d. 28. september 2020, hvor orienteringen blev taget til efterretning uden bemærkninger.

Årsrapporten beskriver Region Sjællands efterlevelse af databeskyttelsesloven og de krav denne stiller til regionen. Rapporten beskriver opfølgning på tidligere anbefalede forbedringstiltag og giver overblik over overholdelse af GDPR med udgangspunkt i de enkelte artikler i databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesrådgiveren har i 2020 vurderet og fulgt op på de enkelte artikler i GDPR, rådgivet medarbejdere og borgere om databeskyttelse samt deltaget i udarbejdelse af kravsspecifikationer ved it-projekter. Der er i 2020 foretaget i alt 22 indberetninger til Datatilsynet om brud på datasikkerhed. Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor der blev foretaget 5 indberetninger. Stigningen vurderes at skyldes en større bevidsthed om, hvad brud på datasikkerheden er.

DPO’ens rapportering konkluderer, at regionen bør fokusere yderligere på dokumentation af, hvordan persondata håndteres og på tydeliggørelse af dette for medarbejdere og de registrerede, og dermed skabe høj grad af gennemsigtighed omkring datasikkerhed.

På baggrund af DPO-rapportens konklusioner og regionens informationssikkerhedspolitik er der taget initiativ til en række forbedringer af informationssikkerheden. Der er fokus på databeskyttelse og datahåndtering i regionens it-systemer, herunder synliggørelse af hvilke data regionen håndterer og hvordan disse sikres. Fokus er både på systemernes sikkerhed og på medarbejdernes viden og ansvar i forhold til patienters og borgeres data. Desuden, og ikke mindst, fokuseres der på borgernes viden om datasikkerhed gennem generel oplysning via fx kampagner, der orienterer om de krav, der er til databeskyttelse, samt hvordan anmeldelse af brud på databeskyttelsen skal håndteres.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at DPO-årsrapporten for 2020 tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

1. DPO årsrapport 2020 (DokID: 9800418 - EMN-2021-03959)


11 (Åben) Orientering om COVID-19-situationen

Sagsresumé

Der gives en orientering om COVID-19-situationen.

Sagsfremstilling

Der vil på mødet blive givet en mundtlig orientering om COVID-19-situationen, herunder indsatsen vedr. test og vaccine.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen afgøres af Forretningsudvalget.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Direktionen orienterede om status for beredskabssituation, testkapacitet og vaccination.

Fraværende

Bilag

.


12 (Åben) Håndtering af COVID-19 udgifter 2021

Sagsresumé

Forretningsudvalget har fremsat ønske om en løbende opfølgning på COVID-19 relaterede merudgifter. Der orienteres hermed om Regions Sjællands forbrug i januar-marts 2021 samt fornyet skøn for hele 2021. Administrationen indstiller samtidig, at der gives driftsbevilling på 568,4 mio. kr. til COVID-19 relaterede udgifter samt driftsbevilling på i alt 633,6 mio. kr. til afholdelse af udlæg til Regionale testcentre og vaccinationsindsatsen.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget blev den 6. april orienteret om forbruget i tilknytning til COVID-19 i januar-februar 2021 samt det foreløbige skøn over COVID-19 relaterede udgifter for hele 2021. På seneste Forretningsudvalgsmøde den 26. april blev der orienteret om status for refusionsaftalerne med Staten.

I denne redegørelse er forbrugstallene opdateret med forbrug for marts 2021, mens skønnet over COVID-19 relaterede udgifter for hele 2021 er opdateret med udgangspunkt forventningerne fra medio april 2021. Der er taget udgangspunkt i en forudsætningsramme om COVID-aktivitet på nuværende niveau frem mod sommeren, samt fuld tilbagegang til ”normal” drift primo september 2021.

Udgiftsskøn og forbrug

I forhold til tidligere orienteringer, så er nedenstående tabel med overblik over de COVID-19 relaterede udgifter udvidet med skøn og forbrug for henholdsvis de Regionale testcentre og Vaccinationsindsatsen. Disse udgifter har tidligere alene fremgået af særskilt tekstafsnit.

Derudover er der kommet forbrug og skøn for udgifter til almen praksis, og der er arbejdet videre med skønnet for afviklingen af udsatte behandlinger.

Danske Regioner har udsendt nyt indberetningsskema for COVID-19 relaterede merudgifter, hvilket har givet anledning til mindre forskydningerne mellem de kategorier, der anvendes i disse orienteringer til Forretningsudvalget.

Som det fremgår af tabellen, er skønnet for COVID-19 relaterede driftsudgifter i 2021 steget fra 570-580 mio. kr. til 635-645 mio. kr. siden sidste opgørelse pr. 6. april. Mens anlægsudgifter er uændret på 25-30 mio. kr.

Tabel 1. Skøn for 2021 og forbrug til og med marts

 

 

 

 

 

COVID-19 relaterede udgifter 2021

Mio.kr.

 

 

 

 

SKØN

FORBRUG

 

 

Hele 2021

Jan-marts 2021

 

 

 

 

COVID-19 relaterede driftsudgifter

635-645

237

 

Laboratorieudgifter mv.

165-175

62

 

Udgifter til indkøb af værnemidler, medicinsk udstyr mv.

95-105

27

 

Merudgifter til løn

125-135

55

 

Øvrige udgifter, f.eks. ekstra rengøring, vask, IT mv.

140-150

49

 

Afvikling af udsatte behandlinger

90-100

42

 

Almenpraksis

5-10

2

 

 

 

 

Anlægsudgifter

25-30

2

 

 

 

 

Regionale testcentre (TestCenterDanmark)

315-325

68

 

 

 

 

Vaccinationsindsatsen

305-315

36

 

 

 

 

Skønnet for de COVID-19 relaterede driftsudgifter i 2021 er således steget med omkring otte pct. siden sidste opgørelse. Denne stigning skal dog ses i sammenhæng med stigningen i det realiserede forbrug – på en måned er der sket tæt på en fordobling af forbruget i januar-februar.

Stigningen dækker over en række mindre stigninger, samt en enkelt større stigning i kategorien ”Laboratorieudgifter mv.”, der som følge af den ændrede indberetning til Danske Regioner nu dækker en bredere vifte af omkostninger, der alle er knyttet til hospitalsopgaver. Stigningen fra sidste opgørelse i denne kategori skyldes dels at en række lønudgifter, der opgavemæssig nu hører til den kategori tidligere var opført i kategorien ”Merudgifter til lønudgifter”, og dels at skønnet for lønudgifterne knyttet til hospitalsopgaverne er steget.

Det opgjorte forbrug for januar-februar var 121 mio. kr., mens forbruget i perioden januar-marts 2021 er opgjort til 237 mio. kr. for driftsudgifter. Anlægsudgifter er uændret på 2 mio. kr.

Skønnet for udgifterne til regionale testcentre er steget fra 205-215 mio. kr. til 315-325 mio. kr., som følge af den forhøjede testaktivitet. Mens skønnet for udgifterne til vaccinationsindsatsen er faldet en smule fra 310-320 mio. kr. til 305-315 mio. kr.

Bevillingsændringer

Forretningsudvalget gav den 25. januar direktionen bemyndigelse til at foretage dispositioner på driften på op til 200 mio. kr. og på anlæg op til 30 mio. kr. til COVID-19 relaterede udgifter. På Regionsrådets mødet den 12. april blev der i forbindelse med tillægget til budgetaftale 2021 bevilliget 71,5 mio. kr. til afvikling af udsatte behandlinger og operationer som følge af COVID-19.

Med baggrund i ovenstående opgørelser af det realiserede forbrug i perioden januar-marts samt det opdaterede skøn for 2021, vurderes det, at der samlet bør gives yderligere driftsbevillinger for i alt 568,4 mio. kr. i 2021.

På Forretningsudvalgets seneste møde den 26. april 2021 blev der orienteret om den indgående aftale vedrørende dækning af Regionens udgifter til de regionale testcentre og kviktestcentre. Der er ikke ny viden i forhold til en lignede aftale vedrørende Regionens udgifter til vaccinationsindsatsen.

Udgifter til de regionale testcentre og vaccinationsindsatsen er af en betydelig størrelse, som belaster de berørte virksomhedsområders økonomi væsentligt. Det vurderes derfor nødvendigt, at der gives driftsbevillinger for i alt 633,6 mio. kr. til virksomhedsområdernes udlæg til aktiviteter i tilknytning til de regionale testcentre og vaccinationsindsatsen.

I forhold til de regionale testcentre vil disse udgifter blive refunderet af staten, hvilket også er forventning i forhold til udgifterne til vaccinationsindsatsen. Administrationen forventer, at der for 2021 – i lighed med 2020 – vil ske kompensation for de øvrige COVID-19 udgifter efter nærmere aftale mellem regionerne og staten. Modellen for kompensation af disse udgiftstyper vil givetvis være kompensation af nettoudgifter.

Med denne sag indstilles det, at koncernenhederne får tildelt bevilling til COVID-19 relaterede udgifter som fremlagt i vedlagte bilag 1. Da denne fordeling af bevilling til dækning af COVID-19 relaterede udgifter er baseret på et skøn, indstilles det ligeledes, at der administrativt kan efterreguleres, når den endelige Covid-19 opgørelse for 2021 foreligger.

Økonomi

Med sagen gives der en driftsbevilling til koncernenhederne på i alt 568,4 mio. kr. til finansiering af COVID-19 relaterede udgifter, samt driftsbevillinger på i alt 633,6 mio. kr. til udlæg for henholdsvis driften af de regionale testcentre og vaccinationsindsatsen.

Ovenstående driftsbevillinger til dækning af COVID-19 relaterede udgifter modsvares af tilsvarende indtægtsbevillinger, hvilket samlet set gør bevillingsændringerne neutrale for regionens budget. Sagen påvirker dermed ikke regionens samlede driftsramme.

For så vidt angår udgifter til driften af de regionale testcentre og vaccinationsindsatsen er det forventningen, at disse kompenseres direkte. Modellen for kompensation af de øvrige COVID-19 relaterede udgifter er ikke endeligt afklaret, men afhænger af en aftale mellem regionerne og staten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1.orienteringen tages til efterretning

2.der gives en driftsbevilling på 568,4 mio. kr. til dækning af COVID-19 relaterede udgifter hos koncernenhederne, jf. bilag 1

3.driftsbevillingen på 568,4 mio. kr. kan efterreguleres af administrationen, når der er klarhed over de endelige COVID-19 udgifter for 2021

4.der gives driftsbevillinger på i alt 633,6 mio. kr. til afholdelse af udlæg til regionale testcentre og vaccinationsindsatsen

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

1. Bilag 1. Oversigt over bevillingsændringer (DokID: 9807035 - EMN-2021-04497)


13 (Åben) Monitorering af udsatte behandlinger samt overholdelsen af udredningsretten

Sagsresumé

Forretningsudvalget vil på kommende møder og indtil videre blive forelagt en status for de behandlinger og operationer, der siden primo december 2020 er udsat eller ombooket som følge af COVID-19 beredskabet

Sagsfremstilling

Igennem det meste af 2020 og ind i 2021 har aktiviteten været præget af COVID-19 pandemien, først i forbindelse med nedlukning i foråret, siden i forbindelse med genåbningen, og endnu en nedlukning i vinteren 2020/2021.

For at sikre kapacitet til varetagelse af det høje antal COVID-19 indlæggelser har Region Sjælland siden 4. december 2020 udskudt en række planlagte operationer og aftaler. Afviklingen af denne udskudte aktivitet er godt i gang på regionens sygehuse.

Det vedlagte notat, giver status over udsatte og ombookede operationer og aftaler samt den igangværende afvikling.

Udover en generel orientering omkring status for den udskudte aktivitet, gives der også en status på overholdelsen af udredningsretten for somatikken, der er blevet genindført pr. 1. marts i år.

Med genindførelsen af udredningsretten er der en forventning om stigende overholdelsesgrad over de næste måneder, men som følge af det lavere aktivitetsniveau i de første måneder af 2021, vil der være en hale af uafsluttede udredningsforløb, der skal indhentes samtidig med ny-henvisningerne håndteres. Erfaringen fra efteråret viser således, at en høj udredningskadence ikke i første omgang kan omsættes til en høj overholdelsesgrad.

Det vurderes, at når puklen på den udskudte aktivitet ifm. Covid-19 er afviklet, vil overholdelsesgraden stige – det afhænger dog af henvisningsniveauet og covid-situationen.

De centrale observationer fra monitoreringen er:

Regionens sygehuse har iværksat afvikling af den udskudte aktivitet, som er opstået under anden nedlukning. Det generelle billede for Region Sjælland er:

oTil og med uge 17 er ca. 59 pct. af operationerne på ventelisten afviklet

oTil og med uge 17 er ca. 50 pct. af de ambulante aftaler er afviklet.

Årsagen til at der fx indenfor specialerne pædiatri og reumatologi også er udsat og ombooket aktivitet er, at personalet fra disse specialer, på samme vis som andre specialer, har deltaget i arbejdet med Covid-19 patienter.

Efter genindførelsen af udredningsretten pr. 1. marts 2021 ses en stigning i henvisningsniveauet.

I perioden efter genindførelsen af udredningsretten er der sket en stigning i antallet af afsluttede udredningsforløb og antallet af færdigudredte begynder at nærme sig et niveau svarende til før covid-19.

Pr. 1. marts 2021 blev udredningsretten genindført i somatikken. Overholdelsen på området ligger pt. stabilt omkring 70 pct.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen afgøres af Forretningsudvalget.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende

Bilag

1. Monitorering af udsatte behandlinger samt overholdelse af udredningsretten FU 25. maj 2021 (DokID: 9855290 - EMN-2021-04347)


14 (Åben) Opfølgning på Drifts- og udviklingsaftaler 2021 - marts 2021

Sagsresumé

Der forelægges årets første opfølgning på drifts- og udviklingsaftalerne for de fire somatiske sygehuse, Psykiatrien, Præhospitalt Center og Socialområdet. Sagen skal ses i sammenhæng med anden sag på dagsordenen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2021.

Sagsfremstilling

Det politiske niveau forelægges årligt tre opfølgninger på drifts- og udviklingsaftalernes fremdrift. Opfølgningerne forelægges parallelt med forelæggelses af budgetopfølgninger pr. 31. marts, 31. maj og 31. august.

COVID-19 prægede i 1. kvartal 2021 stadig den daglige drift, og mulighederne for virksomhedsområderne for at leve fuldt op til målene i drifts- og udviklingsaftalerne. Det må forventes at målopfyldelse på Drifts- og udviklingsaftalerne ved årets slutning ikke vil kunne være fuldt opfyldt.

Denne sagsfremstilling forholder sig ikke til opfølgning på budgetaftalens projekter, idet der vil blive blev foretaget særskilt opfølgning på budgetaftalens projekter i tilknytning til Regionsrådets budgetseminar 10. juni 2021.

De somatiske sygehuse og Psykiatrien

Ved første opfølgning i 2021 har der været fokus på fremdrift i forhold til tilbagevenden til normal drift samt de national mål. I forhold til de regionale mål har hovedvægten været på budgetoverholdelse, mens de øvrige regionale mål er berørt i det omfang det enkelte virksomhedsområde har haft bemærkninger.

Opfølgningen viser, at de fire somatiske sygehuse alle er tæt på tilbage normal drift. Måleopfyldelsen på udrednings- og behandlingsretten er ikke fuld opfyldt, men der kan ses en positiv udvikling i takt med tilbagevenden til normal drift. På overholdelsen af kræftpakkeforløbene kan der stadig ses væsentlige udfordringer, men der arbejdes fokuseret med at forbedre overholdelsen.

For Psykiatrien har der ved første opfølgning i 2021 ligeledes været fokus på de nationale mål samt projekter, der udløber af midlerne fra Finanslov 2020. Opfølgningen viser, at arbejdet med disse projekter følger planerne.

Overholdelse af behandlings- og udredningsretten

Behandlings- og udredningsretten er pr. 1. marts 2021 igen trådt i kraft efter suspenderingen i foråret 2020 grundet COVID-19.

COVID-19 præger i 1. kvartal 2021 stadig sygehusdriften, og ingen af de somatiske sygehuse overholder på nuværende tidspunkt målsætningen om, at 90 pct. af patienterne skal være udredt indenfor 30 dage – overholdelsen ligger intervallet mellem 65 og 80 pct. Men i takt med at sygehusene henover perioden marts-april er at vende tilbage til fuld normal drift begynder overholdelsen igen at stige.

For Psykiatrien viser opfølgning pr. februar viser, at udredningsretten i al væsentlighed er overholdt. I forhold til drifts- og udviklingsaftalen skal 90 pct. af patienterne skal være udredt indenfor 30 dage. Ved opfølgning blev dette overholdt for 88 pct. af patienterne på voksenområdet, mens det for børne- og ungeområdet var for 98 pct. af patienterne. Den manglende opfyldelse på voksenområdet kan henføres til en uheldig kombination af sygefravær og vakancer i januar måned. Med udgangen af marts var overholdelsen atter op på 90 pct. igen.

Overholdelse af kræftpakker

Kravene for kræftpakkeforløbene er uændrede i 2021. I årets aftaler er der særligt fokus på tre udvalgte kræftpakkeforløb: kræft i tyk- og endetarm, brystkræft og lungekræft.

Der er en politisk målsætning om, at 90 pct. af kræftpakkeforløbende sker indenfor den samlede forløbstid. Med samlet forløbstid menes perioden fra henvisning til start på behandlingen. Kun patienter, der modtager initial kræftbehandling indgår under samlet forløbstid.

Siden seneste opfølgning er andelen af overholdte samlede forløb ultimo februar 2021 fortsat steget for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, som nu har opnået en samlet overholdelse på 97 pct.

De samlede forløbstider for Sjællands Universitetshospital lever forsat ikke op til målsætningen. Der kunne dog ses en mindre stigning fra 66 pct. til 68 pct. Ser man alene på de tre udvalgte kræftpakkeforløb, som udgør en delmængde af alle kræftpakkeforløbene, så lå overholdelsesgraderne på mellem 50-68 pct.

Overholdelsesgrader på dette niveau er ikke tilfredsstillende, men det forventes at Sjællandske Universitetshospital ved næste opfølgning har præsteret større forbedringer i overholdelsesgraderne.

For at styrke fokus på kræftpakkeforløbene følges der også op på delforløb angående tid fra henvisning til udredning og reduktion af kort overskridelse af forløb (en til tre dage). Dette muliggør en målrettet indsats også i forhold til det enkelte sygehus’ rolle i forløbene. Andelen med overskredne pakkeforløb, som overskridelser forløbstiden med en til tre dage er for Sjællands Universitetshospital på 2 pct. og for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse på 0 pct.

Holbæk og Nykøbing F. Sygehus har for få kræftpakkeforløb til at indgå i målingen om samlet overholdelse.

Økonomisk udviklingsplan og budgetoverholdelse 2021

De somatiske sygehuse og Psykiatrien forventer alle budgetoverholdelse under forudsætning af at de kompenseres for COVID-udgifter.

I vedlagte bilag er en detaljeret opfølgning på drifts- og udviklingsaftalerne for henholdsvis de somatiske sygehuse og Psykiatrien.

Præhospitalt Center

Det må forventes at målopfyldelsen på Drifts- og udviklingsaftalen ved årets slutning ikke vil kunne være fuldt opfyldt. De væsentlige påvirkninger af COVID-19-situationen har betydet at flere af aftalens regionale mål er sat i bero, og det gælder også flere af virksomhedsmålsætningerne.

Præhospitalt Center forventer pr. 28. februar 2021 budgetoverholdelse på både driftsbudgettet og kontraktbudgettet.

I vedlagte bilag er uddybende bemærkninger fra opfølgning på Præhospitalt Centers drifts- og udviklingsaftale.

Socialområdet

Ved første opfølgning er en række af Socialområdets strategiområder, dermed målopfyldelse påvirket af COVID-19 situationen. Hvilket betyder at opfølgningen efter marts 2021 foreligger i reduceret form.

I forhold målet om at reducere antallet af utilsigtede hændelse på medicinområdet skal det nævnes at antallet af hændelser i første kvartal 2021 er på niveau med antallet af hændelser i sidste kvartal 2020. Såfremt antallet af hændelse pr. kvartal ikke reduceres yderligere, så vil målet ikke kunne opfyldes. Der vil blive igangsatte yderligere initiativer i forhold til at undersøge baggrund for de opstående hændelse med henblik på finde flere vej til reduktion af antallet af hændelser.

I det vedlagte bilag er baggrund for den reducerede opfølgning, samt detaljeret opfølgning på de relevante ni mål gennemgået.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at opfølgningen på drifts- og udviklingsaftalerne for 2021 tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet

Supplerende sagsfremstilling efter behandling i udvalg:

Sager om drifts- og udviklingsaftaler er behandlet i Udvalget for det nære sundhedsvæsen d. 10. maj 2021, Udvalget for social og psykiatri d. 17 maj 2021 og Udvalget for sygehusenes behandling d. 18. maj 2021. Udvalgene tog orienteringen til efterretning.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

1. Bilag - Opfølgning Driftss- og udviklingsaftale somatiske sygehuse (DokID: 9797913 - EMN-2021-00389)

2. Bilag - Opfølgning Driffts- og udviklingsaftale 2021 Socialområdet (DokID: 9790638 - EMN-2021-00389)

3. Bilag - Opfølgning Drifts- og udviklingsaftale 2021 Psykiatrien (DokID: 9790644 - EMN-2021-00389)

4. Bilag-Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale for PHC (DokID: 9783743 - EMN-2021-00389)


15 (Åben) Rammeoverholdelse pr. 31.03 2021

Sagsresumé

I forbindelse med budgetopfølgning pr. 31. marts 2021 er der foretaget en vurdering af rammeoverholdelsen af udgiftsloftet på Sundhedsområdet, Regional Udvikling og Anlægsområdet. Det vurderes, at områderne holder sig inden for de aftalte udgiftslofter i 2021. Vurderingen bygger på det faktiske forbrug i årets første kvartal samt en prognose for den resterende del af året. Det bemærkes, at vurderingen er behæftet med en større usikkerhed end normalt grundet udgifter til COVID-19.

Sagsfremstilling

Rammen for det samlede udgiftsbaserede forbrug (udgiftsloftet) er aftalt mellem Danske Regioner og regeringen i Økonomiaftalen for 2021.

Sundhedsområdet

Der forventes på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 et mindreforbrug ift. udgiftsloftet på Sundhedsområdet på 1,3 mio. kr., jf. tabel 1. Administrationen vurderer derfor, at udgiftsloftet på Sundhedsområdet kan overholdes i 2021. Det bemærkes, at prognosen for rammeoverholdelse er behæftet med en større usikkerhed end normalt grundet COVID-19.

Erfaringsmæssigt vil prognoseskønnet på nuværende tidspunkt være noget højere end det endelige regnskabsresultat, da der kan vise sig mindre fremdrift i projekter mv. end ambitionen er i starten af året. En helt overordnet vurdering vil derfor være et mindreforbrug i forhold til sundhedsrammen, anslået til 50-100 mio. kr.

Regionens økonomiske situation er i 2021 således robust. Det er dog ikke anbefalingen, at der af denne grund tages let på økonomistyringen, eller at udgiftsafholdelsen forøges.

Tabel 1. Rammeoverholdelse for sundhedsområdet

(mio. kr.)

2021

Gældende udgiftsloft

18.736,4

+ Forventet COVID-19 kompensation

1.156,2

Samlet forventet udgiftsloft

19.892,6

Forventet forbrug

19.891,3

Forventet rammeoverholdelse*

1,3

Note: *Det positive beløb i forventet rammeoverholdelse er lig med et mindreforbrug ift. rammen/udgiftsloftet.

Det forventede forbrug, der lægges til grund for budgetopfølgningen baserer sig på virksomhedsområdernes faktiske forbrug for 1. kvartal samt forventede udgifter i den resterende del af året.

I opgørelsen af det forventede årsforbrug indgår nettomerudgifter til COVID-19 på i alt 1.156,2 mio. kr., der forventes kompenseret af staten.

Regional Udvikling

På Regional Udvikling forventes rammeoverholdelse i 2021, jf. tabel 2.

Tabel 2. Rammeoverholdelse for Regional Udvikling

(mio. kr.)

2021

Gældende udgiftsloft

489,3

Forventet forbrug

489,3

Forventet rammeoverholdelse*

0,0

Note: *Et positivt beløb i forventet rammeoverholdelse er lig med et mindreforbrug ift. rammen/udgiftsloftet.

På baggrund af aftale indgået mellem regeringen, KL og Danske Regioner den 28. oktober 2020 kompenserer staten de regionale trafikselskaber for nettomerudgifter og mindreindtægter, som pådrages i 2021 som følge af COVID-19. Kompensationen udmøntes direkte til trafikselskaberne, og regionens finansiering af trafikselskabet i 2021 er derfor ikke påvirket af COVID-19.

Anlæg

På anlægsområdet forventes i 2021 et forbrug på ca. 466 mio. kr. Med de nuværende projekter betyder det et mindreforbrug i 2021 på ca. 96 mio. kr. ift. udgiftsloftet, jf. tabel 3.

Det bemærkes, at det nuværende forventede forbrug i de kommende år 2022 og 2023 overskrider det forventede anlægsloft. Det forventede mindreforbrug i 2021 giver derfor ikke mulighed for at igangsætte større eller længerevarende projekter, der typisk vil række ind i kommende år. Både 2022 og 2023 vil der, med de projekter der allerede er indarbejdet i investeringsoversigten, være et betydeligt pres på rammerne, såfremt at de er på niveau med det, som gjaldt før 2020.

Tabel 3. Rammeoverholdelse på anlægsområdet

(mio. kr., pl-21)

2021

2022*

2023*

2024*

2025*

Gældende udgiftsloft

562

402

401

385

385

Forventet forbrug

466

534

504

368

366

Forventet rammeoverholdelse**

96

-132

-103

17

130

Note: * Forventet ramme

Note: ** Et positivt beløb i forventet rammeoverholdelse er lig med et mindreforbrug ift. rammen/udgiftsloftet.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at rammeoverholdelsen pr. 31. marts 2021 tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

.


16 (Åben) Anlægsbevillinger

Sagsresumé

I forlængelse af sagen om rammeoverholdelse pr. 31. marts 2021 forventes der frie midler på anlægsrammen på ca. 96 mio. kr. Der fremsendes derfor med nærværende sag forslag om udmøntning af anlægsbevillinger for i alt 65,5 mio. kr.

Sagsfremstilling

I forbindelse med sagen om rammeoverholdelse pr. 31. marts 2021 har Koncern Byg og Koncern IT vurderet, at der i 2021 forventes et mindreforbrug ift. rammen/udgiftsloftet på ca. 96 mio. kr. i 2021. Det foreslås derfor, at der med nærværende sag udmøntes anlægsbevillinger på i alt 65,5 mio. kr. til projekter, der forventes at kunne gennemføres i 2021, hvis der træffes beslutning om dem nu.

Erfaringsmæssigt er der usikkerhed forbundet med afløb på projekterne på nuværende tidspunkt i året. Det foreslås derfor, at der kun udmøntes en delmængde af det forventede mindreforbrug ift. rammen. Det foreslås, at der sker en fornyet vurdering i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022, så der i den forbindelse kan foretages eventuelle yderligere anlægsbevillinger for 2021.

I tabel 1 ses forslag til anlægsbevillinger på 5 projekter.

Tabel 1. Forslag til anlægsbevillinger

Område

Projekt

Bevilling

mio. kr., pl-21

Digitalisering

Opgradering af intern dækning til 4/5G netværk på sygehusene

26,0

Apparatur

Central Partikeltællingsfilter

1,0

Apparatur

Etiketteringsmaskine

1,5

Bygninger mv.

Lokaler til E-hospital i Næstved

18,0

Bygninger mv.

Etablering af arbejdspladser i Ringsted

19,0

Bevillinger i alt

65,5

1.Opgradering af intern dækning til 4/5G netværk på sygehusene: Der er behov for at opgradere netværket, da 3G netværket udfases. Ved at opgradere mobilnetværket på sygehusene til 4/5G netværk sikres det, at patienterne oplever en problemfri mobildækning på sygehusene. Samtidig betyder opgraderingen, at mobilsignaler ikke kan påvirke kritisk medicinsk udstyr samt at personale kan kontaktes overalt på sygehusene.

2.Central Partikeltællingsfilter: Der er behov for at anskaffe udstyr til kontinuert partikelmåling, da kontinuert partikelmåling er en forudsætning for fortsat fremstilling af nødvendig cytostatika (kemoterapi) til kræftpatienter.

3.Etiketteringsmaskine: Der er behov for udskiftning af udstyret, da det er udtjent og ikke kan opfylde sin funktion. Udstyret benyttes til at påføre etiketter på ampuller mm.

4.Lokaler til E-hospital i Næstved: E-hospitalet sidder i dag i midlertidige lokaler flere steder. Med den fortsatte udvikling af E-hospitalet er der behov for udbygning af arbejdspladser herunder callcenter, kontorer, konferencelokaler mv. Der lægges op til at anvende 2 1/2 etager i bygning 6 på Næstved Sygehus.

5.Etablering af arbejdspladser i Ringsted: Med udflytning af sygehusfunktionerne på Ringsted sygehus, er det nu muligt at tage hul på ombygningen af lokalerne i Ringsted. Ombygningen kan i første omgang anvendes af Koncern ITs funktioner, men kan også anvendes af flere af regionens funktioner på sigt. Den samlede plan for fremtidig anvendelse af bygningerne i Ringsted forventes klar i 2022.

Bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af de 5 projekter.

Økonomi

Afledte driftsudgifter med Etablering af arbejdspladser i Ringsted forventes afholdt inden for Koncern ITs eksisterende driftsbudget. Afledte driftsudgifter til Etablering af E-hospital i Næstved er vurderet til 0,8 mio. kr. til drift af bygningen (forbrug og øvrige) samt 0,5 mio. kr. til rengøring. NSR afholder udgifter til forbrug og øvrige, mens Det Nære Sundhedsvæsen afholder udgifter til rengøring.

Udgifter til afledte driftsudgifter afholdes over de eksisterende driftsbudgetter, ellers er sagen ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen

Indstilling

Administrationen indstiller at,

1.der gives i alt 5 anlægsbevillinger til i alt 65,5 mio. kr. jf. tabel 1

2.der afsættes og frigives rådighedsbeløb i 2021 på 65,5 mio. kr. jf. tabel 1

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Dansk Folkeparti tager forbehold frem til Regionsrådets behandling af sagen.

Fraværende

Bilag

1. Beskrivelse af anlægsprojekter 2021.docm (DokID: 9842373 - EMN-2021-04587)


17 (Åben) Kvartalsrapport for Universitetshospital Køge 1. kvartal 2021

Sagsresumé

I henhold til ’Regnskabsinstruks for behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri’ skal der for Universitetshospital Køge (USK) udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til Regionsrådet. Disse danner grundlag for opfølgning i Sundheds- og Ældreministeriet. Der redegøres i denne sag desuden for fremdriften i projektet

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet skal ved hjælp af regionernes standardrapportering føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter, herunder Universitetshospitalet i Køge (USK), lever op til de overordnede formål. Tilsynet er hovedsageligt af økonomisk karakter.

I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsbyggerier er der krav om kvartalsvise rapporteringer, der skal påbegyndes, når regionen fremsender udbetalingsanmodning til Sundheds- og Ældreministeriet.

Den 9. maj 2018 modtog regionen godkendelse af udbetalingsanmodningen vedr. USK. USK er regionens sidste kvalitetsfondsprojekt. Godkendelsen betyder, at regionen siden 2. kvartal 2018 har udarbejdet kvartalsrapporter.

Kvartalsrapporten skal indsendes med en ledelseserklæring, hvor regionsrådsformanden og regionsdirektøren erklærer, at rapporteringen til ministeriet giver et retvisende billede af status for projekterne. Kvartalsrapport og ledelseserklæring er vedlagt som bilag.

Samtidigt skal regionens uafhængige revision sikre sig, at regionen lever op til retningslinjerne fra ministeriet om kvalitetsfondsprojekterne. Revisionen har således udarbejdet revisionserklæringer for kvalitetsfondsprojektet vedr. USK, der vedlægges som bilag.

Erklæringen underskrives endeligt af revisionen, når Regionsrådet har godkendt kvartalsrapporterne.

Den fremsendte kvartalsrapport for 1. kvartal 2021 beskriver status for det samlede Projekt Universitetshospital Køge.

Hverken regionens interne controllerenhed eller revisionen har ved gennemgang konstateret forhold, der giver anledning til at tage forbehold for de oplysninger, der gives i kvartalsrapporten. Bemærkninger fra den interne controllerenhed og erklæring fra revisionen er vedlagt som bilag.

Regionsrådet fik på sit møde d. 3. maj 2021 forelagt sag om revideret hovedtidsplan for Universitetssygehus Køge som konsekvens af Covid-19. Regionsrådet godkendte den reviderede hovedtidsplan, som indebærer en forskydning af den samlede tidsplan på seks måneder.

Fremdrift i projektet

På delprojekt omkring senge- og behandlingsbygninger (TE01) pågår montering af præfabrikerede bærende facadeelementer. Der er monteret facadeelementer op til og med 3. etage og for et enkelt sengeafsnit facadeelementer til og med 6. etage. Desuden pågår udførelse af pladsstøbt beton i kælder- og stueplansniveau samt udførelse af dræn, regnvands- og spildevandsledninger.

For delprojekt Nuklearmedicin og Laboratorier (TE02-A) skal totalentreprenøren Pihl-konsortiet aflevere udførelsesprojektet medio 2. kvartal 2021. På baggrund af det valgte vinderprojekts udformning har været nødvendigt at om disponere enkelte laboratoriefunktioner i forhold til det godkendte projektforslag. Der pågår udførelse af kælderkonstruktionerne, og bærende fundamenter, etablering af gruspude for dækkonstruktionen, samt interne kloakinstallationer og drænledninger.

For delprojektet Sterilcentral (TE02-B) blev det nye udbudsmateriale godkendt af Regionsrådet i februar 2021. Efter en prækvalifikation er 5E BYG A/S, EK Entreprise A/S, Elindco A/S, G.V.L entreprise A/S udvalgt til at afgive tilbud i en konkurrencepræget dialog. Det forventes, at der kan kontraheres med en totalentreprenør ultimo 3. kvartal 2021.

For delprojekt Energicentral - fjernkøl og nødstrøm (TE03) er alle myndighedsgodkendelser og byggetilladelser modtaget. For hvad angår køl er bygningsarbejderne afsluttet. Der pågår afsluttende montage af kølemaskiner med tilhørende hjælpeudrustning, samt test og afprøvning af det samlede køleanlæg Projektet følger den gældende tidsplan. For hvad angår el er der modtaget en ibrugtagningstilladelse og anlægget afleveret og overdraget til byggeherren den 24. marts 2021.

På delprojektet Varemodtagelse og apoteksproduktionsenhed (TE04) har totalentreprenøren afleveret udførelsesprojekt, som bygherren har gransket og godkendt. Der er tæt dialog med Køge Kommune med henblik på byggetilladelse. Projektet følger tidsplanen, og der pågår opbygningen af nye fundamenter i den eksisterende bygning, etablering af nyt dæk i eksisterende teknikrum i kælderen, samt etablering af nye bygningsåbninger i ikke bærende konstruktioner. Vedr. anlægget til det Automatisk Vare Modtagelse, (AVM), er der den 24. marts 2021 modtaget tilbud. Det forventes, at der kan kontraheres med en leverandør ultimo 2. kvartal 2021.

På delprojektet for de mobile robotter til varetransport (Autonome Mobile Robotter AMR) er der er indgået kontrakt med leverandøren Oppent S.p.A. Der foregår projektering af leverancen, præciseringer af grænseflader mellem de forskellige aktører. De første robotter skal være klar til drift, når TE01/B1 tages i brug. Projektet følger den planlagte tidsplan.

Ombygningsprojektet B7 omfatter i alt ca. 12.000 m² brutto etageareal. Der er indgået en aftale med konsulent firmaet Lohfert-Praetorius om at bidrage til grundlag for udarbejdelsen af projektforslag for udvalgte delprojekter, som er en forudsætning for ibrugtagning af den første etape af senge- og behandlingsbygningen. Disse udførelsesprojekter i B7 forventes indgået under gældende rammeaftaler og med start i 2. halvår 2021. De sidste af B7 projekterne afsluttes først efter ibrugtagning af den sidste af de nye bygninger.

For Søg & Find (sporbarhedssystem) arbejdes med udbudsplanlægning og specificering af den ønskede teknologi. Det forventes at udbudsprocessen kan igangsættes i 2. kvartal 2021.

For Bookingsystem til fælles udstyrsordning foretages markedsafdækning af mulige systemer inden den ønskede teknologi kan specificeres for det kommende udbud.

For IT-infrastruktur vedr. aktivt udstyr og den trådløse teknologi (WIFI) arbejdes der med at få afklaret, hvordan IT-infrastrukturen skal udbydes og indkøbes i samarbejde med regionens IT-afdelingen.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1.Kvartalsrapporten for USK for 1. kvartal 2021 godkendes og videresendes til Sundheds- og Ældreministeriet

2.Orienteringen om projektets fremdrift tages til efterretning

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Bilag

1. Bilag 1 Kvartalsrapport for USK 1. kvartal 2021 (DokID: 9859186 - EMN-2020-36757)

2. Controllerenhedens bemærkninger til USK Q1 2021 (DokID: 9799824 - EMN-2020-36757)

3. ledelseserklæring Regionsrådet 1. kvartal 2021 (DokID: 9799870 - EMN-2020-36757)

4. Deponering (DokID: 9799880 - EMN-2020-36757)

5. Udkast følgebrev og erklæring USK Q1 2021 (DokID: 9853533 - EMN-2020-36757)


18 (Åben) Behov for øget lagerkapacitet i Region Sjælland

Sagsresumé

Byggeriet af Universitetshospital Køge forudsætter, at der etableres nye lagerfaciliteter til SUH Køge. Der er samtidig pladsudfordringer på regionens nuværende depoter, og i forbindelse med COVID-19 er der opstået øget behov for lager til værnemidler mv. Der lægges op til at indgå et lejemål i Køge for 10 år til dækning af behovet for lagerkapacitet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Det nye Sjællands Universitetshospital i Køge etableres uden egne lagerfaciliteter. Ved planlægningen og igangsættelsen af kvalitetsfondsbyggerierne var der høj prioritet på at anvende midlerne mest muligt målrettet patienternes behov. Byggeriet af det nye universitetshospital i Køge blev derfor planlagt uden eget lager.

I mellemtiden har regionen undersøgt forskellige muligheder for løsning af lageropgaven. Det nuværende lager på SUH Køge skal flyttes til nye faciliteter, som skal være klar i 2022. I regionens budget for 2021 er der afsat anlægsbevilling til etablering af sterilt lager i lejet lagerbygning på i alt 5 mio. kr. Administrationen har været i dialog med diverse aktører inden for logistikområdet for at afdække eventuel interesse for opgaven, herunder muligheden for at etablere et OPP – offentlig-privat partnerskab. Der har også været overvejelser om etablering af fælles lager for hele regionen, samt været overvejet at sammentænke med medicinlager, men grundlaget for dette har manglet. Derfor anbefaler Administrationen at gå videre som skitseret i denne sagsfremstilling.

Udfordringer med plads på regionens nuværende depoter

Der er nu stigende pladsudfordringer på sygehusenes depoter, samt behov for at udvikle mere fleksible logistikløsninger der bl.a. kan understøtte et tættere samarbejde og leverancer til privat praktiserende læger, speciallæger, hjemmepatienter, sociale institutioner, sygehusapoteker og kommunerne.

På kort sigt er der behov for at løse lagerudfordringen for SUH Køge. Jf. nedenfor er der muligheder for at kombinere dette med lagerbehov som følge af Covid-19, mens der på længere sigt kan ses på en mere samlet løsning for regionens lagerbehov.

Lagerbehov som følge af Covid-19

Som følge af Covid-19-pandemien er der truffet national beslutning om, at alle regioner skal sikre 6 måneders lager af værnemidler og klinisk kritiske produkter. Region Sjælland har indkøbt til lager for mere end 100 mio. kr., som optager ca. 5.000 m3. Disse varer skal foreløbig opbevares og håndteres i egen region. Region Sjælland arbejder sammen med de øvrige regioner, Danske Regioner og Styrelsen for forsyningssikkerhed, på at finde en model der skal fremtidssikre forsyningen af værnemidler til både kommuner og regioner. Dette er endnu ikke afklaret, men det forventes at regionernes lagre også fremover vil spille en vigtig rolle i den nationale forsyningssikkerhed.

Regionerne skal forsat levere værnemidler, som man gør i dag til sygehusene og regionale institutioner og skoler. Det nationale lager får funktion som leverandør af værnemidler til regionerne. Regionernes egne lagerbeholdninger af værnemidler vil dog fortsat være større end før Coronakrisen, grundet større minimumsbeholdning på egne lagre.

Dertil kommer, at det nationale lager ikke kommer til at opbevare klinisk kritiske varer, som anvendes specielt i intensivbehandlingen grundet forskelligt apparatur på tværs af regionerne. Også her er der krav om større minimumsbeholdning.

Tilbud på lagerløsning

Koncern Indkøb har undersøgt markedet og været i dialog med en række mæglere og ejendomsinvestorer, som er klar til at indgå kontrakt, når Region Sjælland har truffet beslutning. Med henblik på at blive klar med lager til SUH Køge fra medio 2022 er det nødvendigt at indgå lejekontrakt og give investor mulighed for at påbegynde byggeprojektet snarest.

Der er indhentet tilbud på etablering af lager i Køge. Tilbuddet indebærer en løsning med leje af bygninger, hvor Region Sjælland selv drifter, og som dermed ikke er udbudspligtig. Der er i det indhentede tilbud taget højde for de krav Region Sjælland har til beliggenhed og funktion samt udvidelsesmuligheder.

De varer, der vedrører COVID-19, kan opbevares i højden, og det forudsættes derfor at et lager på 6000 m2 kan dække hele regionens behov for at opbevare Covidvarer, samt behovet for SUH Køges varer.

Til SUH Køge lager er der behov for 3.000 m2. Det gør det muligt at etablere et område til varemodtagelse/forsendelse, et område med pallereoler, et sterillager, et område til opbevaring/rengøring af mobile skabe og et område med omklædnings- og teknikrum samt lidt kontorplads.

Til COVID-19 lageret er der behov for yderligere 3.000 m2. På hele arealet opstilles der pallereoler. Der kan så være de ca. 4.000 paller som COVID-19 lagret består af. Ca. 25 % af dem er en del af det nationale lager, men skal indtil videre opbevares af regionerne.

Når Styrelsen for forsyningssikkerhed har deres nye fysiske faciliteter til det nationale lager klar, hvilket ser ud til at være primo 2023, reduceres Region Sjællands COVID-19 lagers lagerbeholdning med ca. 25 %, da man kan fjerne den del, der er det nationale lager. Området med pallereoler på SUH Køge lagret kan derved fjernes, og der er plads til at udvide sterillagret.

Disse ændringer gør det så muligt, at have plukpladser til alle de varer der lagerføres i Region Sjælland.

Økonomi

Af nedenstående skema fremgår udgifterne forbundet med etablering af SUH, samt Covid-lager i Køge.

Udgifterne i nedenstående skema udgør med virkning fra 2022 driftsudgifter til husleje, bygningsdrift, transport og personaleudgifter ved fuld implementering af logistikkonceptet (2026), samt anlægsudgifter til etablering af IT, sterillager, kabinetvasker og pallereoler.

Lagerstørrelse m2

6.000

Anlægsudgifter

Etablering af sterillager

5.000.000

Etablering af IT

1.935.000

Diverse

3.185.000

Anlægsudgifter i alt (heraf allerede bevilget 5 mio.)

10.120.000

Årlige bruttodriftsomkostninger

Husleje

3.960.000

Bygningsdrift

1.475.000

Løn

10.415.000

Transport

762.000

Årlige bruttodriftsomkostninger

16.612.000

Anlægsudgifter

De allerede bevilgede anlægsudgifter på 5 mio. kr. i budgetaftalen for 2021 dækker alene etablering af sterillager til SUH Køge, hvorfor SUH Køgeløsningen forudsætter en merbevilling på kr. 5,12 mio. til etablering af IT, pallereoler og kabinetvasker.

Driftsomkostninger

De samlede bruttodriftsomkostninger er opgjort til 16,6 mio. kr.

I forbindelse med opbevaring og håndtering af COVID-19 varer forventes det, at staten refunderer meromkostningerne, så længe der er et krav fra staten om øget lagerbeholdning. Det vurderes, at dette vil svare til en refusion på ca. 2,5 mio. kr. om året.

Fra bruttodriftsomkostningerne fragår desuden de nuværende udgifter til drift af lager m.v. på SUH-Køge, effektiviseringsgevinster i relation til implementering af det nye logistikkoncept på SUH-Køge. Den endelige nettofinansiering og behovet for merbevilling vil indgå i budgetlægningen for 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1.At der indgås en 10 årig kontrakt for et lejemål på i alt 6000 m2 i Køge

2.At de bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i Budget 2022 samt overslagsår

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Bilag

.


19 (Åben) Sporrenovering på Østbanen

Sagsresumé

Skinnerne på Østbanen er slidt ned, og banen skal totalrenoveres, hvis der fremover skal køre tog på banen. Region Sjælland skal inden 30. juni 2021 tage stilling til igangsættelse af udbudsprocessen (fase III), hvis den gældende tidsplan med færdiggørelse i tredje kvartal 2022 skal overholdes.

Sagsfremstilling

Indledning

Skinnerne på Østbanen er slidt ned og banen skal totalrenoveres, hvis der fremover skal køre tog på banen. Region Sjælland har ikke de fornødne økonomiske rammer til at dække udgiften til sporrenoveringen. Der arbejdes derfor intensivt med at få Folketinget/regeringen til at bevilge de nødvendige økonomiske midler til sporrenoveringen.

Der skal senest d. 30. juni 2021 træffes en beslutning om, hvorvidt Region Sjælland ønsker at gå videre med sporrenoveringens fase III, hvor udbudsprocessen sættes i gang.

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 4. november 2019 at igangsætte forberedelsen af sporrenoveringen, den såkaldte programfase (fase I). Regionsrådet besluttede den 24. juni 2020 at fortsætte arbejdet med sporrenoveringen og igangsatte sporrenoveringens næste fase, projekteringsfasen (fase II).

Movia og Lokaltog har oplyst, at det senest den 30. juni 2021 skal besluttes at igangsætte den tredje og sidste fase, udbuds- og anlægsfasen, hvis Østbanen som planlagt skal være færdigrenoveret i tredje kvartal 2022.

Inden udbudsprocessen kan gå i gang, skal Regionrådet beslutte at igangsætte fase III med henblik på at gennemføre sporrenoveringen.

Sagen blev senest behandlet på Forretningsudvalgets møde den 25. januar 2021, hvor der bl.a. blev redegjort for ovenstående. På mødet bad Forretningsudvalget om at få beskrevet eventuelle alternativer og de økonomiske konsekvenser for de kollektive trafik i Region Sjælland, hvis Folketinget eller regeringen ikke bevilger nye midler til renoveringen af Østbanen.

Forespørgselsdebat, Folketingsvedtagelse og økonomiforhandlinger

Der er arbejdet intensivt med at få Folketinget eller Regeringen til at bevilge nye midler til renoveringen af Østbanen.

Senest afholdt Folketinget den 20. april 2021 en forespørgselsdebat om lokalbanernes økonomi. Folketinget vedtog derefter den 22. april 2021 et beslutningsforslag, hvor det konstateres, at regeringen i forbindelse med infrastrukturforhandlingerne vil fremlægge et oplæg til mulig prioritering af skinnenettet til Østbanen og andre lokalbaner i Danmark. Det er uvist, hvornår der indgås en infrastrukturaftale.

Det statslige tilskud til lokalbanerne forventes også at blive et tema til de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at være på plads primo juni.

Igangsættelse af fase III med udbud af skinnerenovering på Østbanen

Fase III (udbuds- og anlægsfasen) af sporrenoveringen på Østbanen indebærer godkendelse af at sporrenoveringen sendes i udbud og senere selve renoveringen.

Hvis tidsplanen for sporrenoveringen skal fastholdes skal Lokaltog sideløbende med udbudsprocessen igangsætte bygherreindkøb af materialer som f.eks. skinner og sveller. Disse indgår ikke i selve udbuddet, hvilket er normal procedure. Movia og Lokaltog skønner, at de nødvendige indkøb udgør udgifter op til 35 mio. kr. Hvis arbejdet med sporrenoveringen stoppes kan de indkøbte materialer ikke kan anvendes som planlagt. En stor del af udgiften må i den situation forventes at være tabt. Lokaltog vil forsøge at minimere tabet. Udgiften til bygherreindkøbene mellemfinansieres af Lokaltog.

Lokaltog vil samtidig skulle indlede erhvervelsen og eventuelt ekspropriering af nødvendige arealer til sporrenoveringen. Igangsættelse af ekspropriering er helt nødvendig for at fastholde tidsplanen. Da ekspropriering berører borgernes ejendom, er det et krav, at eksproprieringer kun sættes i gang, hvis renoveringen gennemføres.

Tilbuddene på sporrenoveringen vil foreligge ultimo 2021 / primo 2022. Regionsrådet forelægges resultatet af udbuddet, inden der tildeles kontrakt.

Den samlede anlægssum til sporrenoveringen af Østbanen forventes at være 510 mio. kr., inkl. de lovpligtige 30 pct. usikkerhedstillæg. Herudover kommer regionens andel af udgiften flytningen af Rødvig station på op til 11,5 mio. kr.

Udgift til sporrenoveringen lånefinansieres. Efter de nuværende låneregler og det nuværende (lave) renteniveau vil dette svare til årlige finansieringsudgifter på ca. 23 mio. kr. Der er mulighed for at indgive ansøgning til Bolig- og Indenrigsministeriet om dispensation til at optage et 40 årigt lån. Dispensation til optagelse af et 40 årigt lån kræver jf. de nuværende regler ”særlige omstændigheder”.

Hvis der ikke sikres ny statslig finansiering skal Region Sjælland tage stilling til finansieringen af de årlige udgifter til renter og afdrag. Der vil i den situation skulle gennemføres en stor sparerunde på den kollektive trafik i Region Sjælland. Det er Movias vurdering, at besparelse på 23 mio. kr. årligt vil betyde, at ca. 22% af busdriften i Region Sjælland vil skulle indstilles. Det vil forårsage et tab af ca. 1,3 mio. passagerer. Alternativt kunne togdriften indskrænkes, så der ikke længere er halvtimesdrift og lokalbanerne dermed udgår af R-nettet. Dette er en væsentlig serviceforringelse og forventelig betyde et tab af ca. 0,6 mio. passagerer.

Mulige alternativer

Alternativerne til at gå videre med sporrenoveringen af Østbanen nu er:

at udskyde renoveringen indtil finansieringen er på plads

at stoppe sporrenoveringen og indsætte busser på strækningen i stedet.

En udskydelse vil på sigt kunne indebære, at der skal etableres busdrift på strækningen. Det er fortsat Movia og Lokaltogs forventning, at Østbanen kan holde frem til renoveringen er gennemført i tredje kvartal af 2022.

Ordinære busser kører langsommere og mindre regelmæssigt end tog. De må derfor anses for at være en væsentlig service-forringelserne for borgerne langs Østbanen. Erstattes Østbanen med busdrifts mistes derudover de synergieffekter, der opstod, da Østbanen i december 2020 blev forlænget med strækningen Køge - Roskilde.

Vilkårene for at omlægge banedrift til busser vil også skulle forhandles på plads med staten. Busdrift er i sig selv væsentlig billigere end banedrift. Men under de nuværende regler vil statens tilskud til regional udvikling blive reduceres, da de bl.a. tildeles på baggrund af antal km. jernbanespor.

Det er jf. fristen for en tilbagemelding til Movia og Lokaltog den 30. juni mulighed for udskyde beslutningen om igangsættelse af fase III af sporrenoveringen til Forretningsudvalgets ordinære møde den 21. juni og det efterfølgende ekstraordinære møde i Regionsrådet samme dag. Det vil give mulighed for at kende resultatet af økonomiaftalen og forventelig også en infrastrukturaftale.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1.at Region Sjælland - i forventning om at Folketinget og regeringen bevilger den nødvendige finansiering - beslutter at igangsætte fase III af sporrenoveringen på Østbanen

eller

2.at Region Sjælland udskyder beslutningen om igangsættelse af fase III til ekstraordinært møde i Regionsrådet den 21. juni 2021.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Forretningsudvalget anbefaler indstillingens punkt 1.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

.


20 (Lukket) Drift og lægevagt

21 (Åben) Orientering om børneattester

Sagsresumé

Der orienteres om børneattester på praksisområderne. Kravet om børneattester er nævnt i overenskomsterne vedr. almen praksis, speciallæger, fysioterapeuter, fodterapeuter og kiropraktorer. For psykologer er indhentning af børneattester baseret på gældende lovgivning. Mulighederne for at eventuelt at udvide krav om børneattester belyses.

Sagsfremstilling

Udvalget for det nære sundhedsvæsen behandlede på møde den 12. november 2020 praksisplan for kiropraktik, og drøftede i den forbindelse brug af børneattester. Udvalget protokollerede at udvalget ønsker, at Regionsrådet på sigt tager en principbeslutning om, hvorvidt der generelt indenfor praksisområdet fremadrettet skal indhentes børneattester for ansatte.

På den baggrund orienteres der om mulighederne for at stille yderligere krav om børneattester.

Hvad er en børneattest?

En børneattest indeholder oplysning om domme, bøder og tiltalefrafald med vilkår for over-trædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi.

Fremgår børneattest af overenskomsterne?

Praksisområderne består af almen praksis, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. Kravet om børneattester er nævnt i overenskomsterne vedr. almen praksis, speciallæger, fysioterapeuter, fodterapeuter og kiropraktorer. Tandlægerne har pt. ingen overenskomst, men reguleres via lov. Der indgår ikke bestemmelse om børneattester i loven.

Selvom børneattest ikke er nævnt i overenskomsten for psykologer, sker der indhentelse af børneattest ud fra gældende lovgivning. Dette er sket siden 2005.

Hvilket personale kan tjekkes og hvornår?

Det fremgår generelt af overenskomsterne, at det er ydernummerindehaverne, der kan indhentes børneattester for i forbindelse med nedsættelse. Administrationen indhenter børneattester for ydernummerindehavere jf. overenskomsternes procedure, inden der gives tilladelse til nedsættelse.

Da det kun er muligt at indhente børneattester i forbindelse med ny-nedsættelse, så kan der være ydernummerindehavere, hvor der ikke er indhentet børneattester, hvis der er sket nedsættelse inden dette krav blev gældende.

Der er ikke hjemmel i overenskomsterne til at indhente eller kræve børneattester for det øvrige personale, som kan fungere under de enkelte ydernumre, og som dermed også varetager behandling af patienter. (Der vil typisk være tale om vikarer, ansatte behandlere og hjælpe-personale.)

Det vil især være på fysioterapiområdet og almen praksis, at der er en stor andel af ansat personale, som fungerer under den enkelte ydernummerindehaver.

Hvad er mulighederne for at stille yderligere krav om børneattester?

Hvis der er et ønske om, at der skal foreligge børneattester på personalet i klinikkerne, så vil dette skulle inddrages i overenskomstsaftalerne.

Når kravet om børneattester for ansatte skal ind i overenskomsterne er det bl.a. for at få klarlagt, hvem som skal indhente børneattester på ansatte, sanktioner og betaling for det ekstra administrative arbejde.

Administrationens vurdering

Det politiske ønske i Region Sjælland om at have fokus på børneattester for ansatte, bør adresseres til drøftelse i de enkelte samarbejdsudvalg med henblik på at afdække, hvor de enkelte yderorganisationer står i forhold til spørgsmålet, og om der er grundlag for at indgå i egentlig forhandling om en lokalaftale. Sådanne aftaler vil på de fleste områder skulle godkendes af de centrale parter indenfor hvert overenskomstområde.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen drøftes i samarbejdsudvalgene med henblik på en vurdering af, om krav om børneattester kan indgå i forhandlinger om lokalaftaler.

Sagen afgøres af Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Supplerende sagsfremstilling efter møde i Udvalget for det nære sundhedsvæsen d. 10. maj 2021

Forretningsudvalget tilkendegav på møde d. 23. november 2020, at Forretningsudvalget ønsker at tage en principiel drøftelse om krav til børneattester med henblik på, at der fremover kan arbejdes for at stille ensartede og generelle krav på alle praksisområder. På den baggrund forelægges sagen nu for Forretningsudvalget.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for det nære sundhedsvæsen

Dato: 10-05-2021

Godkendt.

Fraværende

Christian Wedell-Neergaard (C)

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

.


22 (Åben) Beslutning om praksisplan for fysioterapi 2021-2024

Sagsresumé

Udkast til Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 har været sendt i høring hos relevante parter. På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet et endeligt udkast til praksisplanen, som Samarbejdsudvalget for Fysioterapi har godkendt på sit møde den 28. oktober 2020. Det indstilles at det endelige udkast til Praksisplanen for Fysioterapi godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge overenskomsterne for fysioterapi har Region Sjælland og de 17 sjællandske kommuner ansvaret for at planlægge og tilrettelægge kapaciteten af fysioterapi i praksissektoren. Det følger således af overenskomsten på området, at det er regionsrådet og kommunalbestyrelserne, som skal godkende den endelige fælles praksisplan.

Regionen og kommunerne i regionen udarbejder en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Praksisplanen omfatter både vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi (der er et kommunalt myndighedsområde) samt almen fysioterapi og almen ridefysioterapi (der er et regionalt myndighedsområde). Praksisplanen skal danne grundlag for beslutninger om overenskomstmæssige forhold og sikre den rette kapacitet i hele regionen. Der udarbejdes en praksisplan én gang i hver valgperiode.

Praksisplanen for fysioterapi 2021-2024 har været sendt til godkendelse hos de 17 kommunalbestyrelser, med en svarfrist den 31. marts 2021. Planen fremlægges nu til regional godkendelse.

Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen godkendte på sit møde den 11. maj 2020 et høringsudkast for Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024. Dette høringsudkast blev sendt i høring hos relevante kommuner, foreninger m.fl.

Modtagne høringssvar

Der er modtaget i alt 11 høringssvar – Fra Danske Handicaporganisationer, Dansk Kiropraktor Forening, Foreningen af Danske Fysioterapeuter, Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Greve Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Sorø Kommune og Vordingborg Kommune.

Det overordnede indtryk af høringssvarene har været, at der i kommunerne er stort fokus på stigningen i udgifter på området, samt fokus på evidensen og kvaliteten af behandlingsmulighederne. Der er også et ønske om øget fokus på omfanget af kapaciteterne fremadrettet, samt at sikre muligheden for hjemmebehandling.

Samarbejdsudvalget for Fysioterapi godkendte den 28. oktober 2020 den endelige tilrettede praksisplan.

Det endelige udkast til Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024, fremstår med seks kapitler. Først gives der et resume, og et overblik over de politiske anbefalinger for praksisplanperioden. Anbefalingerne er, at der skal være fokus på hjemmebehandling, løbende analyser af kapaciteten på området, samt fokus på samarbejdet med kommunerne. Disse anbefalinger imødekommer mange af de tilkendegivelser, der har været i høringssvarene.

De øvrige kapitler beskriver fysioterapiområdet, kapaciteten på området, ridefysioterapien, de enkelte kommuners forhold samt giver et overblik over de historisk økonomiske forhold.

Vedlagt er udkast til endelig Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024, høringssvar samt høringsnotat.

Praksisplanen efterfølges af en implementeringsplan der forelægges for Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Implementeringsplanen konkretiserer de indsatser og anbefalinger, som fremgår af praksisplanen og beskriver opgavefordelingen mellem parterne.

Implementeringsplanen vil således også være et nødvendigt prioriteringsredskab i forhold til beslutninger om, hvad der indenfor de økonomiske rammer er mulighed for at løfte i fællesskab. Initiativer i implementeringsplanen, som kræver regional finansiering eller udløser yderligere økonomi til et praksisområde skal godkendes af Regionsrådet, hvis indsatsen skal effektueres.

Børneattester

Udvalget for det nære sundhedsvæsen har ved behandling af praksisplaner i 2020 et særligt fokus på børneattester.

Det er forudsætning for at kunne tiltræde overenskomsterne for fysioterapi, at regionen har indhentet børneattester på klinik ejere og indlejere. Denne procedure er beskrevet i den fremlagte praksisplan for fysioterapi.

Yderligere krav om børneattester på øvrigt ansat personale vil skulle aftales via de landsdækkende overenskomster, hvor forhold som hvem som skal indhente børneattester på ansatte, sanktioner og betaling for det ekstra administrative arbejde skal aftales.

Videre proces

Sagen behandles af Udvalget for det nære sundhedsvæsen og afgøres af Regionsrådet.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at det endelige udkast til Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 godkendes.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Supplerende sagsfremstilling efter møde i Udvalget for det nære sundhedsvæsen d. 10. maj 2021

Forretningsudvalget tilkendegav på møde d. 23. november 2020, at Forretningsudvalget ønsker at tage en principiel drøftelse om krav til børneattester med henblik på, at der fremover kan arbejdes for at stille ensartede og generelle krav på alle praksisområder. På den baggrund forelægges separat sag for Forretningsudvalget om børneattester.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for det nære sundhedsvæsen

Dato: 10-05-2021

Anbefales.

Fraværende

Christian Wedell-Neergaard (C)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. Praksisplan (DokID: 4277327 - EMN-2020-36886)

2. Greve Kommune 1 af 3 (DokID: 4277333 - EMN-2020-36886)

3. Greve Kommune 2 af 3 (DokID: 4277334 - EMN-2020-36886)

4. Greve Kommune 3 af 3 (DokID: 4277335 - EMN-2020-36886)

5. Næstved Kommune (DokID: 4277337 - EMN-2020-36886)

6. Odsherred Kommune (DokID: 4277338 - EMN-2020-36886)

7. Ringsted Kommune (DokID: 4277339 - EMN-2020-36886)

8. Roskilde Kommune (DokID: 4277340 - EMN-2020-36886)

9. Sorø Kommune (DokID: 4277341 - EMN-2020-36886)

10. Vordingborg Kommune (DokID: 4277343 - EMN-2020-36886)

11. Dansk Kiropraktor Forening (DokID: 4277329 - EMN-2020-36886)

12. Danske Fysioterapeuter (DokID: 4277330 - EMN-2020-36886)

13. Danske Handicaporganisationer - Region Sjælland (DokID: 4277331 - EMN-2020-36886)

14. Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen (DokID: 4277342 - EMN-2020-36886)


23 (Åben) Orientering om ny Praksisplan for almen praksis 2021-2024

Sagsresumé

Praksisplan for almen praksis 2021–2024 har været i høring. De indkomne høringssvar har været overvejende positive og har derfor kun afstedkommet få ændringer i udkastet til praksisplan. Praksisplanudvalget godkendte revideret udkast til Praksisplan for almen praksis 2021 - 2024 på møde den 15. april 2021 og den godkendte plan forelægges til orientering.

Sagsfremstilling

Det er fastsat i sundhedsloven, at der i hver region skal nedsættes et praksisplanudvalg - bestående af region, kommuner og almen praksis – som skal udarbejde en praksisplan for almen praksis’ opgavevaretagelse, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt indeholder overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen udarbejdes én gang i hver valgperiode.

Praksisplanen skal vedtages af Praksisplanudvalget. Kun i tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at opnå enighed i udvalget, tilfalder den endelige beslutning Regionsrådet.

Da et enigt Praksisplanudvalg på møde den 15. april 2021 godkendte praksisplanen for perioden 2021-2024, fremlægges praksisplanen derfor til orientering i relevante politiske fora i regionen.

Praksisplan for almen praksis 2021-2024

Praksisplanudvalget udsendte i sommeren 2020 et udkast til Praksisplan for almen praksis 2021-2024 i høring blandt relevante parter. Udvalget for det nære sundhedsvæsen drøftede på sit møde den 5. oktober 2020 høringsudkast til praksisplanen og gav efterfølgende høringssvar.

Praksisplanen omhandler tre temaer med målsætninger for: Lægedækning, sårbare grupper og digitalisering:

Lægedækning: Region Sjælland er udfordret på at sikre tilstrækkelig lægedækning, særligt i regionens geografiske yderområder. Lægedækning handler om at sikre, at alle borgere i regionen fortsat har adgang til et nært almenmedicinsk tilbud.
Derfor er det praksisplanens målsætning at arbejde målrettet både med rekruttering og fastholdelse af almen praktiserende læger, og samtidig have fokus på, hvordan praksis kan organiseres og understøttes, så lægekapaciteten udnyttes bedst muligt.

Fokus på sårbare grupper: Praksisplanen for almen praksis skal ifølge lovgivningen medvirke til at sikre, at Sundhedsaftalens indsatser gennemføres i almen praksis. Derfor er praksisplanens målsætninger for indsatsen for sårbare grupper identiske med Sundhedsaftalens målsætninger.

Konkret er fokus på de samme fire patientgrupper: Sårbare ældre, borgere med kroniske eller langvarige sygdomme, voksne med psykisk sygdom og børn og unge med trivselsudfordringer.

Digitalisering: Praksisplanen har fokus på at udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling giver. Anvendelsen af de digitale løsninger, der er til rådighed, kan være med til at sikre mere effektivitet opgavevaretagelse og fleksibilitet for patienterne.
Praksisplanen lægger vægt på at understøtte digitale tiltag, der kan styrke den almen praktiserende læge i rollen som tovholder og nøgleperson i patienternes forløb.

På baggrund af de indkomne høringssvar har Praksisplanudvalget haft et revideret udkast til praksisplan til drøftelse. De indkomne høringssvar udtrykker generel opbakning til praksisplanens målsætninger og forslag til indsatser. Høringssvarene har primært være mere supplerende, præciserende og af mere teknisk karakter.

Den godkendte Praksisplan for almen praksis 2021-2024 med fremhævede ændringer i forhold til høringsversion er vedlagt som bilag sammen med et sammenfattende høringsnotat.

Praksisplanen har et flerårigt sigte, mens Regionsrådet prioriterer regionens midler årligt. Derfor er der i praksisplanen peget på og anbefalet indsatser, som Regionsrådet med det rette beslutningsgrundlag herefter kan prioritere skal tilgodeses i budgettet for det kommende år. Ligesom der kan ansøges om midler fra eksterne partnere til udviklingsprojekter.

Praksisplanen efterfølges af en implementeringsplan. Implementeringsplanen konkretiserer de indsatser og anbefalinger, som fremgår af praksisplanen og beskriver opgavefordelingen mellem parterne. Implementeringsplanen beskriver endvidere, hvornår de forskellige initiativer skal udvikles og indgå i Praksisplanudvalgets arbejde.

Implementeringsplanen vil således også være et nødvendigt prioriteringsredskab i forhold til beslutninger om, hvad der indenfor de økonomiske rammer er mulighed for at løfte i fællesskab. Initiativer i implementeringsplanen, som kræver regional finansiering eller udløser yderligere økonomi til et praksisområde skal godkendes af Regionsrådet, hvis indsatsen skal effektueres.

Praksisplanudvalget har besluttet at prioritere indsatser i forhold til lægedækning i 2021.

Som bilag til sagen vedlægges overbliksnotat over initiativer og resultater fra den netop afsluttede praksisplansperiode.

Videre proces

Sagen behandles af Udvalget for det nære sundhedsvæsen og derefter af Regionsrådet.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at den endelige version af ”Praksisplan for almen praksis 2021-2024” tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for det nære sundhedsvæsen

Dato: 10-05-2021

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende

Christian Wedell-Neergaard (C)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. Praksisplan Almen Praksis 2021-2024, marts 2021 (DokID: 9764546 - EMN-2020-35727)

2. Høringsnotat vedr. praksisplan for almen praksis.docm (DokID: 9263168 - EMN-2020-35727)

3. Oversigt over lægedækningsinitiativer i regi af Praksisplan 2016-2019.docm (DokID: 9768810 - EMN-2020-35727)


24 (Åben) Godkendelse af Region Sjællands Frivilligpolitik 2021

Sagsresumé

”Region Sjællands Frivilligpolitik 2021 – engagerede borgere i en sund region” har været i ekstern høring og er nu klar til at blive endelig godkendt af Regionsrådet. Administrationen har forberedt forslag til den endelige Frivilligpolitik på baggrund af de indkomne høringssvar.

Sagsfremstilling

Udvalget Sundhed for alle besluttede i mødet den 11. november 2020, at udkast til ny Frivilligpolitik kunne sendes i ekstern høring med frist for indsendelse af høringssvar 10. januar 2021.

Der er indkommet høringssvar fra 19 parter. I alle tilbagemeldingerne giver høringsparterne udtryk for positive holdninger til visionen og tankerne med fornyelsen af Region Sjællands frivilligpolitik. Desuden tilkendegiver kommuner, organisationer og foreninger i samtlige svar, at man sætter pris på åbenheden om samarbejde med regionen, og man indgår gerne i et kommende samarbejde om fælles at udvikle frivilligområdet.

Der er kan fremhæves tre emner, som går igen i høringssvarene. Nogle emner supplerer konstruktivt frivilligpolitikkens indhold og andre giver udtryk for betænkeligheder, som der fremadrettet skal tages højde for:

1.Samarbejdet med kommunerne kan med fordel styrkes især i relation til afsnittet om de samarbejdet med frivillige på tværs af sektorer. Der er blandt andet forslag til fælles netværksmøder med erfaringsudveksling med genblik på fælles udvikling af samarbejdet.

2.Der efterlyses tanker om en organisering af det tværsektorielle indsats, idet dette er en kompleks vision, som baserer sig på at den enkelte borger får tilknyttet en frivillig person.

I den forbindelse er samarbejdet med kommunernes frivilligorganisationer centralt.

3.Der en bekymring omkring datasikkerheden, hvor det tilkendegives, at ansvaret for de digitale løsninger skal ligge hos det sundhedsprofessionelle personale. De frivillige kan alene ”undervise”, ikke udføre.

Ad 1. Der er indarbejdet enkelte tilføjelser, hvor samarbejdet med medarbejdere fra kommunerne præciseres. De nævnte netværksmøder og initiativer med henblik på øget videndeling mellem region, kommuner og organisationer tænkes ind, som en del af implementeringen.

Ad 2. De konkrete initiativer vil i de kommende år skulle organiseres og udvikles i samarbejde med kommuner og organisationer.

Ad 3. Det er blevet præciseret i Frivilligpolitikken, at det er de sundhedspersonalet har ansvaret for sikker brug af nye teknologier, de frivillige kan vejlede og hjælpe borgere.

Alle høringssvar er i deres fulde tekst samlet i det vedlagte bilag. I rubrikken yderst til højre fremgår det, at høringssvaret er behandlet i arbejdsgruppe og netværksgruppe, og hvor de er indarbejdet i den vedlagte udgave af Frivilligpolitik 2021.

På side 3 er nævnt et politisk forord i Frivilligpolitikken. Dette tilføjes forud for Regionsrådets behandling og offentliggørelsen af politikken.

Videre proces

Udvalget for sundhed for alle behandler forslaget, hvorefter sagen afgøres af Regionsrådet.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Region Sjællands Frivilligpolitik 2021 godkendes.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for sundhed for alle

Dato: 05-05-2021

Anbefales. Kirsten Rask og Charlotte Petersson tager forbehold forud for Regionsrådets behandling.

Fraværende

Fraværende

Camilla Aff Bredegaard (A)

Per Nørhaven (O)

Bodil Sø (V)

Anna Bondo Nielsen (Ø)

Charlotte Petersson deltog som stedfortræder for Camilla Aff Bredegaard.

Beslutning

Anbefales.

Enhedslisten tager forbehold frem til Regionsrådets behandling af sagen.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. Frivilligpolitik 2021 pr. 2-2-2021 incl. høringssvar (DokID: 9740933 - EMN-2020-35724)

2. HØRINGSSVAR FVP 13-1-2021 (DokID: 9663812 - EMN-2020-35724)


25 (Åben) Disponering af Region Sjællands tværsektorielle pulje 2021

Sagsresumé

Med budgetaftalen for 2021 har Region Sjælland besluttet igen i 2021 at prioritere midler til et styrket tværsektorielt samarbejde. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter forslag til indsatser i 2021 med henblik på godkendelse.

Sagsfremstilling

På Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 4. december 2020 blev rammerne for udmøntning af regionens tværsektorielle pulje i 2021 godkendt. Puljen er i 2021 på 19,8 mio. kr.

Puljen foreslås disponeret til en række igangværende indsatser, som allerede er politisk godkendt, og til nye indsatser, som indstilles godkendt med denne sagsfremstilling.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte endvidere på mødet den 4. december 2020 rammesætningen for nye indsatser. I det følgende præsenteres forslag til nye indsatser.

Nye indsatser og indsatser, som indstilles videreført

1.Sundhedsaftalens implementering via temagrupperne

Temagruppernes arbejde har i al væsentlighed været sat i bero første kvartal 2021 grundet Covid-19 pandemien. Derfor har temagrupperne ikke haft mulighed for at konkretisere finansieringsbehov for alle indsatser for 2021. Dog har teamgruppen for børn og unge med trivselsudfordringer ansøgt om midler til udarbejdelse af Forløbsprogram for børn og unge med psykiske udfordringer. Der er ansøgt 0,6 mio. kr. i 2020. (se vedlagt bilag)

Det foreslås, at der reserveres en ramme til eventuelle yderligere indsatser under temagrupperne. Puljen foreslås endvidere anvendt til særlige indsatser i det tværsektorielle samarbejde knyttet til beredskabet. (Der foreslås reserveret 3,0 mio. kr.)

2.Styrket behandling tættere på borgernes hverdagsliv

Fire indsatser foreslås igangsat med henblik på at fremme sundhedsaftales målsætninger om styrket behandling tættere på borgernes hverdagslig. Det gælder for følgende:

-Implementering af PreCare-modellen udviklet i Odsherred Kommune (Der forslås reserveret 1 mio. kr. i 2021 og 2022) (se vedlagt bilag).

-Implementering af aftale om IV-behandling jf. Sundhedskoordinationsudvalgets tidligere beslutning og evt. aftaler om dialysebehandling i eget hjem (Der foreslås reserveret 1 mio. kr. i 2020).

-Implementering af telemedicinsk hjemmemonitorering for patienter med hjertesvigt.

Jf. økonomiaftalerne udarbejder alle landsdele implementeringsplaner for Telehjertesvigt i 1. kvartal 2021. Det foreslås, at Region Sjælland fortsætter forberedelse af implementeringen og i den forbindelse sikrer, at forløbsprogrammet for hjertesygdom revideres. (Der foreslås reserveret 1,3 mio. kr. i 2021)

-Videreudvikling af samarbejde om videoløsninger i det tværsektorielle samarbejde.

Med afsæt i erfaringerne fra pilotafprøvningerne i 2019 og 2020 foreslås reserveret midler til implementering af virtuelle sygebesøg jf. Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af sagen den 17. april 2020. (Der foreslås reserveret 0,3 mio. kr. til projektleder i 2. halvår 2021)

Alle de angivne beløb er dels baseret på de indkomne ansøgninger og dels baseret på erfaringer fra tidligere år.

3.Sundhedstrategisk ledelse – fælles data

Sundhedsaftalens målsætning om at udvikle et grundlag for at kunne arbejde strategisk på tværs af sektorer med afsæt i fælles data foreslås fremmet. Konkret foreslås videreudvikling af indsatsen for dataunderstøttelse af sundhedsaftalen og opbygning af tværsektorielt platform til fælles ledelsesinformation. I dette arbejde vil i 2021 indgå bidrag til midtvejsevaluering af sundhedsaftalen. (Der foreslås reserveret 1,6 mio. kr. i 2021 – samme beløb som i 2020)

Igangværende og tidligere godkendte indsatser

De politisk godkendte igangværende indsatser er:

Drift af telemedicinsk hjemmemonitorering for KOL-patienter (Kompetencecenter for lungesygdom) (1.8 mio. kr. – driftbevilling)

EU-fundraising på sundhedsområdet (Greater Copenhagen Office, Bruxelles) (0,7 mio. kr. – driftbevilling)

Kvalitetsindsatser i det tværsektorielle samarbejde (1,0 mio. kr. – driftbevilling)

Implementering af den fælles model for den sårbare ældre medicinske patient (4 mio.kr. årligt – driftbevilling)

Styrket indsats for den akutte patient (2,2 mio. kr. fra 2020 og i en 3-årig periode).

Røgfri fremtid (1,3 mio. kr. fra 2020 og i en 3-årig periode)

Alle ovenstående bevillinger er på uændret niveau ift. 2020 med undtagelse af bevillingen vedr. Røgfri fremtid, som er 0,5 mio. kr. højere i 2021 end i 2020. Se ansøgning vedlagt i bilag.

Således er i alt 11,0 mio. kr. øremærket til igangværende og godkendte indsatser, se vedlagt oversigt.

Dermed er den samlede pulje på 19,8 mio. kr. disponeret for 2021.

Det skal bemærkes, at indsatsen fra 2020 om styrket rådgivning på hygiejneområdet er forsinket og forventes igangsat i 2021. Der er ikke afsat nye midler til denne indsats.

Den gældende praksis fra 2020 med en status på alle udviklingsindsatser på alle møder i Styregruppen for sundhedssamarbejde og i Sundhedskoordinationsudvalget foreslås videreført i 2021.

Økonomi

Økonomi er indeholdt i sagsfremstillingen.

Indstilling

Styregruppen for sundhedssamarbejde indstiller, at

1.Sundhedskoordinationsudvalget indstiller til Regionsrådet, at godkende forslag til disponering af Region Sjællands tværsektorielle pulje i 2021.

2.Sundhedskoordinationsudvalget på alle møder i 2021 modtager en samlet status på igangværende udviklingsindsatser.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Sundhedskoordinationsudvalget

Dato: 22-04-2021

Indstillingerne blev godkendt.

Fraværende

Søren S. Kjær

Kommunaldirektør

Medlem

Søren Due-Andersen

Læge

Medlem

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. Oversigt over den tværsektorielle pulje 2021 PDF (170521) (DokID: 9852077 - EMN-2021-03543)

2. Forslag til konkrete indsatser under den tværsektorielle pulje 2021 (Nærklinikken) (DokID: 9661942 - EMN-2021-00680)

3. One Page tværsektorielle pulje Røgfri Region. økonomi (DokID: 9661945 - EMN-2021-00680)

4. Ansøgning til den tværsektorielle pulje_Forløbsprogram til BørnUnge (DokID: 9661946 - EMN-2021-00680)


26 (Åben) Beslutning om etablering af Klyngehub Sjælland

Sagsresumé

Der gives en status på etableringen af Danish Life Science Cluster og etableringen af et regionalt klyngehub i Region Sjælland. Der skal træffes beslutning i relation til specialisering og bemanding i HUB Sjælland, samt mandat til indgåelse af partnerskabsaftale mellem DLSC og Region Sjælland.

Sagsfremstilling

Regionsrådet bevilgede på møde den 30. november 2020 2,5 mio. kr, fra sundhedsområdet til opstartsfinansiering af et regionalt hub i Region Sjælland under den nye life science klynge: Danish Life Science Cluster (DLSC). Dette mhp. at løfte arbejdet med sundhedsinnovation i samarbejde med relevante aktører regionalt og nationalt.

Status på etablering af DLSC og specialisering i HUB Sjælland
DLSC har etableret hovedkontor i København og et regionalt hub i hver af de øvrige regioner. Bestyrelsen i DLSC har netop godkendt handlingsplaner for 2021.

Det har tidligere været en udfordring at forankre og skabe værdi af de nationale klyngers arbejde i Region Sjælland. Med et regionalt hub af Danish Life Science Cluster i Region Sjælland, er der reelt en mulighed for at ændre på dette bl.a. ved at skabe aktiviteter, som er relevante for virksomheder i og uden for Region Sjælland, videninstitutioner, samt industrien og sygehusene.

I den handlingsplan, som finansieres af Region Sjællands bevilling til DLSC, er der fokus på ”Home Diagnostics”, som spiller direkte ind i regionens strategi for at flytte sundhedsvæsenets ydelser fra hospital til borgernes hjem og implementeringen af digitalisering og ny teknologi. Vekselvirkningen mellem hospital, borger og teknologi bliver det centrale og det unikke i tilbuddet. Aktiviteten vil bl.a. fremme samarbejder mellem kommuner, Knowledge Hub Zealand, praktiserende læger, videninstitutioner, regionens sygehuse, Det Nære Sundhedsvæsen / eHospitalet, FIERS (Fonden for Innovation og Erhvervssamarbejde i Region Sjælland), og små og store virksomheder.

Som led i implementeringen af handlingsplanerne skal der ansættes en række medarbejdere i DLSC, som både skal arbejde centralt på hovedkontoret i København, men som i høj grad også skal forankre klyngeindsatsen ude i regionerne. DLSC sekretariatet afventer nu tilbagemeldinger fra regionerne i forhold til ansættelser og opstart af de aktiviteter inden for sundhedsvæsenet, der er beskrevet i handlingsplanerne. På den baggrund foreslår administrationen, at DLSC opslår en stilling på én medarbejder, som skal arbejde på implementeringen af den sjællandske handlingsplan. Det foreslås, at vedkommende fysisk placeres delt i hhv. København og i Athena-Huset på Nykøbing F. sygehus, hvor der i forvejen er et fagligt miljø, hvor bl.a. FIERS arbejder med innovationssamarbejder, forskning og home diagnostics. Stillingen finansieres som nævnt via regionsbevillingen.

Kommunerne i Region Sjælland lægger op til at afsætte ressourcer til at gennemføre aktiviteter i DLSC omkring erhvervsudvikling i tilknytning til Knowledge Hub Zealand og bioproduktionsmiljøet i Kalundborg. Her vil indsatsområdet være life science produktion, herunder i særdeleshed opskalering samt digitalisering og AI i life science produktion og industriel bæredygtighed i life science produktion.

Samlet set dækker aktiviteter i DLSC i Region Sjælland således både sundheds-og erhvervsudviklingsbenet.

Administrationen foreslår, at de to ovenfor beskrevne indsatsområder udgør specialiseringen i DLSC hub i Region Sjælland. Administrationen foreslår endvidere, at indsatsområderne bliver omdrejningspunktet i den regionale partnerskabsaftale, som Region Sjælland skal indgå med DLSC.

Geografisk placering af HUB Sjælland

Geografisk vil en placering af et klyngehub uden for de store universitetsbyer skille sig markant ud fra de øvrige hubs i lifescienceklyngen. Både i Kalundborg og på NFS/i Athenahuset kan der tilbydes miljøer tæt på produktionen/sygehusene, stærke lokale og regionale økosystemer med kommuner, videninstitutioner (RUC, Absalon, DTU), erhvervsfremmeoperatører, som kan sikre regional forankring af klyngeindsatser.

Det er desuden et fokusområde for de involverede parter regionalt og nationalt, at aktiviteterne i Knowledge Hub Zealand og Athena-Huset koordineres og samtænkes i videst muligt omfang, så mulige synergier mellem de to indsatsområder realiseres, og iværksættere i Region Sjælland indenfor både life science området og det velfærdsteknologiske område støttes bedst muligt i deres samarbejde med de danske forskningsmiljøer, den danske lifescience, bio solutions- og farmaindustri, hospitalerne og den offentlige sektor i øvrigt.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1.Specialiseringerne i Hub Sjælland godkendes som beskrevet

2.Region Sjælland indgår en partnerskabsaftale med DLSC med afsæt i de godkendte specialiseringer

3.DLSC ansætter medarbejder til udmøntning af handlingsplan på sundhedsinnovationsområdet, som får hovedarbejdssted i Athena-Huset på Nykøbing F. sygehus

Sagen afgøres af Forretningsudvalget

Tidligere beslutninger

.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

.


27 (Åben) Bo og Naboskab Sydlolland – Projektforslag for etablering af 7 nye boliger, etape 2

Sagsresumé

Der har vist sig et behov for at udvide med yderligere pladser hos Bo og Naboskab Sydlolland. Etape 2 er et nybyggeri, som bliver identisk med etape 1 nybyggeriet, som Regionsrådet godkendte den 6. januar 2020 for etablering af erstatningsbyggeri for 5 eksisterende pladser og 2 eksisterende særforanstaltninger på Bo og Naboskab Sydlolland.

Sagsfremstilling

Både i Strategi for Socialområdet og i de seneste års budgetaftaler er det formuleret som mål at imødekomme kommunernes efterspørgsel efter tilbud til mennesker med helt særlige behov og derigennem være en foretrukken leverandør af specialtilbud på Socialområdet.

Bo og Naboskab Sydlolland tilbyder specialiseret behandling til voksne udviklingshæmmede kombineret med andre psykiatriske og sociale vanskeligheder.

Nybyggeriet etape 2 skal imødegå den stadige stigning i behovet for specielt tilrettelagte skærmede tilbud til borgere, der har behov for domæneafgrænsning, og som ikke kan få et relevant tilbud i den eksisterende bygningsmasse, der er bygget og beregnet til traditionelle botilbud.

De borgere, der er påtænkt som værende målgruppen for den nye 7 pladser, er alle §108 målgruppen med intensivt støttebehov eller i målgruppen for en individuelt beregnet takst (enkeltmandstilbud).

Projektforslag

Projektforslaget, som ses i vedlagte bilag, skitserer 710 m2 indrettet nybyggeri i en etage samt indkørsel og parkeringspladser.

Nybyggeriet indeholder:

5 lejligheder

2 særforanstaltning lejligheder

Fælles aktivitetsområde

Servicearealer

Indkørsel

Parkeringspladser

I etape 2 projektforslagsfasen er etape 1 projektforslaget anvendt og tilpasset den nye placering.

Proces

Der er til opgaven nedsat en projektorganisation i henhold til Region Sjællands retningslinjer for dette.

I samråd med rådgiver er der nu udarbejdet et projektforslag.

Udbudsstrategien er at udarbejde udbudsmateriale for en hovedentreprise, herved genbruges projektmaterialet fra etape 1 mest optimalt.

Hovedtidsplan

Projektforslag godkendes af Regionsrådet 7. juni 2021

Udbud af hovedentreprise juli 2021

Kontrahering med Totalentreprenør september 2021

Udførsel september 2021 til september 2022

Ibrugtagning oktober 2022

Miljø og bæredygtighed

Der er fokus på trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed, hvilket en god lyd- og rumakustik bl.a. vil medvirke til.

Der foreslås projekteret med belysninger i fællesområder, der udføres med opsamlet energi fra solceller i akkumulator – pris 0,3 mio. kr.

Anvendelse af ”Svanemærkede” byggematerialer, hvor dette er muligt og giver mening – pris 0,8 mio. kr.

Opsamling af regnvand til genbrug i toiletter – pris 0,4 mio. kr.

Der er tale om mulige tilkøb afhængig af licitationsresultatet

Lokalplan

Den eksisterende lokalplan indeholder et byggefelt for det område, der ønskes bebygget.

Økonomi

Som udgangspunkt bliver udgifter/omkostninger på Socialområdet fuldt ud finansieret af kommunerne via takstfinansiering eller finansieret via objektive kriterier, f.eks. ved betaling på baggrund af befolkningstal. Regionerne og staten har således ikke aftalt udgiftslofter på Socialområdet. Finansieringen dækker også anlægsudgifter, da afskrivninger indgår i beregning af takster. Udgifter til anlægsprojekter og afledte driftsudgifter har ingen betydning for Regionens overholdelse af rammer aftalt i Økonomiaftalen. Udgifter til anlæg og udvidelser godkendes af Regionsrådet, og de afledte udgifter/omkostninger indarbejdes i tilbuddets budget.

Anlægsøkonomi

Der er udarbejdet et samlet budget på 18,0 mio. kr. til projektets realisering. Til sammenligning blev den identiske etape 1 gennemført for 15,0 mio. kr.

Vi sparer noget på rådgivning, da vi genbruger mest muligt materiale fra etape 1. Men høje licitationspriser fra etape 1, et relativt presset marked, prisstigninger på materialer og pristalsregulering medfører, at det samlede budget er estimeret 3,0 mio. kr. højere, hvilket medfører et samlet budget på 18,0 mio. kr. fordelt på:

Håndværkerudgifter:  14,6 mio. kr.

Uforudsete udgifter:      1,5 mio. kr.

Projektomkostninger:   1,0 mio. kr.

Bygherreleverancer:      0,9 mio. kr.

Samlet budget i alt: 18,0 mio. kr.

Fordeling af rådighedsbeløb:

2021: 4.000.000 kr.

2022: 14.000.000 kr.

Afhængig af udfaldet af licitationen er der skitseret følgende muligheder for regulering af anlægssummen.

Tilvalgsønsker i tilfælde af gunstig licitation:

1.Udvendige døre og vinduer ændres til aluminium

2.Hoveddøre opgraderes med automatiske døråbnere

3.Døgnrytmelys

4.Anvendelse af ”Svanemærkede” eller miljømærkede materialer

5.Fællesbelysninger udføres med EL fra solceller + akkumulator.

6.Genbrug af regnvand i toiletter

Fravalgsønsker i tilfælde af ugunstig licitation:

1.Spare på haveanlæg

2.Ændre stisystem og flisebelægninger

3.Ændre på p-pladser og belægning

4.Ændre kvalitet på belysninger

5.Ændre bygherreleverancer – kvalitet

Der søges nu om en bevilling på 18,0 mio. kr. til projektets gennemførelse. Den samlede anlægsbevilling er herefter 18,0 mio. kr.

Da projektet gennemføres indenfor socialområdes konto område, har projektets økonomi ingen betydning for regionens samlede anlægsloft i 2021 og 2022.

Driftsøkonomi

Nybyggeriet vil muliggøre en udvidelse af driften og dermed pladstallet for §108 døgnpladserne. Det forventes at nye beboere enten vil blive visiteret til nuværende takstgruppe 3 med en takstpris i 2021 på 4.853 kr. pr. døgn eller hvor taksten forhandles individuelt.

Udgiften til afskrivning af bygningen forventes at have en størrelsesorden på 0,6 mio. kr. årligt i 30 år. Det betyder en skønnet takstmæssig påvirkning for §108 takstgruppe 3 fordelt på et forventet fremtidigt pladstal på i alt 21 pladser på 89,95 kr. pr. plads pr. døgn.

Byggeriet udløser således primært forøgede udgifter til afskrivninger, derudover forventes afledte merudgifter af mindre karakter vedrørende ejendomsudgifter så som vand, rengøring med mere når byggeriet ibrugtages.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1.projektforslaget godkendes

2.der meddeles anlægsbevilling på 18,0 mio. kr. til sagens gennemførelse

3.der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2021

4.at de anførte til- og fravalgsønsker godkendes.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for social og psykiatri

Dato: 17-05-2021

Sagen anbefales.

Fraværende

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. Forslagsbeskrivelse 23.04.2021 (DokID: 9789939 - EMN-2021-03745)

2. Etape 2, Tegninger, 21.04.2021 (DokID: 9789945 - EMN-2021-03745)

3. Redegørelse, tilvalgsønsker, 22.04.2021 (DokID: 9789946 - EMN-2021-03745)


28 (Åben) Marjatta - byggeri af nye boliger på Marjatta skolehjem

Sagsresumé

Marjatta ønsker at opføre en ungdomsbolig til 12 unge beboere efter Servicelovens § 107 til beboere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De samlede anlægsudgifter for byggeriet er anslået til 20,5 mio. kr. excl. moms. Dertil kommer grundanskaffelse for 0,5 mio. kr. excl. moms. Marjatta har driftsoverenskomst med Region Sjælland. Med denne sag anmodes om en regional lånegaranti for omkostningerne til byggeriet, et regionalt gældsbrev for omkostninger ved køb af byggegrund samt anlægsbevilling til byggeriet.

Sagsfremstilling

Marjatta skolehjem optager beboere fra de er 6 år, og de bor som regel på skolehjemmet, til de er 23 år. På skolehjemmet bor 15 beboere i Marjattas ældste bygning. Bygningen blev opført i 1925, og til trods for løbende smårenoveringer fremstår bygningen slidt. Der er dårligt indeklima, og beboelsesarealet er fordelt over 3 etager med en indretning, der ikke er tidssvarende til unge beboere. Indretningen understøtter ikke det pædagogiske arbejde, og der kræves dermed flere ressourcer, end en mere hensigtsmæssigt indrettet bygning vil gøre. Marjatta ønsker derfor at opføre en ny ungdomsbolig, der imødekommer de unge udviklingshæmmedes behov i et lettilgængeligt og handicapvenligt miljø, der samtidigt understøtter det pædagogiske arbejde optimalt.

Med den nye bygning reduceres antallet af beboere fra 15 til 12. Dette sker for at skabe en gruppe, der erfaringsmæssigt er mere overskuelig for beboerne. Pladsnormeringen for Skolehjemmet reduceres således med 3 pladser til i alt 67 døgnpladser.

Projektet gennemføres med bistand af arkitektrådgiver. Det udbydes i storentrepriser/

fagentrepriser i indbudt licitation med tildelingskriteriet laveste pris og forventet ibrugtagning er august 2022.

Myndighedsforhold

Der skal søges dispensation til byggeriet i forhold til strandbeskyttelseslinje. Dispensationen forventes på baggrund af præcedens fra tidligere byggerier og den gældende lokalplan.

Økonomi

Anlægsøkonomi

Som udgangspunkt bliver udgifter/omkostninger på Socialområdet fuldt ud finansieret af kommunerne via takstfinansiering eller finansieret via objektive kriterier, f.eks. ved betaling på baggrund af befolkningstal. Regionerne og staten har således ikke aftalt udgiftslofter på Socialområdet. Finansieringen dækker også anlægsudgifter, da afskrivninger indgår i beregning af takster. Udgifter til anlægsprojekter og afledte driftsudgifter har ingen betydning for Regionens overholdelse af rammer aftalt i Økonomiaftalen.

Byggeriet gennemføres i overensstemmelse med regionens byggeregulativ. Byggeprojektet er baseret på et byggeprogram og økonomisk overslag fra eksterne rådgivere. De samlede anlægsomkostninger udgør 20,5 mio. kr. excl. moms. Hertil kommer udgift til erhvervelse af byggegrund for 0,5 mio. kr. excl. moms – i alt 21 mio. kr. excl. moms.

Rådighedsbeløbet vil fordele sig med 5 mio. kr. i 2021 og 16 mio. kr. i 2022.

Byggegrunden ejes af MarjattaHjemmenes Støttefond, og det er en forudsætning for gennemførelsen af projektet at grunden udstykkes og overdrages til Driftsfonden Marjatta.

Finansieringen opdeles i et lån i KommuneKredit, der skal finansiere byggeudgifterne inkl. moms og et lån hos Region Sjælland, der skal finansiere grundkøbet.

Lånegaranti vedrørende lån til byggeudgifter

Marjatta ønsker at optage lån med en forventet løbetid på 30 år til finansiering af nybygning og anmoder om regional lånegaranti på 26 mio. kr. Lånegarantien dækker budgetterede byggeudgifter 20,5 mio. kr. plus tillæg af moms i alt 25,6 mio.kr, og derudover 0,4 mio. kr. til budgetusikkerhed. Lånegarantien dækker dog max. de afholdte byggeudgifter med tillæg af moms.

Meddelelse af lånegaranti er betinget af:

Den selvejende institution Driftsfonden Marjatta forpligter sig til umiddelbart efter en evt. ophævelse af driftsoverenskomst at indfri de lån, der er ydet med garanti fra Region Sjælland

Ejendommen, der er overdraget driftsfonden, må ikke anvendes til andre formål, pantsættes eller sælges/overdrages til andre uden Regionsrådets godkendelse. Dette sikres gennem tinglysning af en allonge til driftsoverenskomsten på ejendommen.

Hvis lånegarantien imødekommes, skal Regionen, i henhold til lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til garantisummen. Selve byggeriet finansieres ved likviditetstræk på Regionens kassebeholdning, der dækkes gennem den endelige låntagning, når byggeregnskabet foreligger. Ydelser på lånet betales af Region Sjælland, så længe driftsoverenskomsten er i kraft. Bygningen aktiveres ved færdiggørelsen og afskrives over 30 år med 0,68 mio. kr. pr. år. Inventar og udstyr afskrives over 5 år med 0,16 mio. kr. pr. år. Disse afskrivninger indgår i grundlaget for takstbetalingerne fra kommunerne.

Gældsbrev vedrørende køb af byggegrund

Region Sjællands udlæg ved Driftsfondens køb af byggegrunden kan ikke umiddelbart indregnes i takstbetalingerne, da der ikke foretages regnskabsmæssige afskrivninger på grunde. Regionens udlæg sikres derfor ved, at Driftsfonden Marjatta udsteder et rente- og afdragsfrit gældsbrev til Region Sjælland for grundkøbet på op til 0,5 mio. kr. hvor gælden skal indfries ved ophør af driftsoverenskomsten.

Driftsøkonomi

Skolehjemmet får en ekstra årlig udgift til afskrivning på ungdomsboligen, der fratrukket hidtidig lejeafgift på 241.000 kr. betyder en udvidelse af udgifterne med 680.000 kr. Denne udgift indarbejdes i taksten.

Indstilling

Administrationen indstiller at

1.Region Sjælland stiller en lånegaranti på op til 26 mio. kr. dog maximalt de afholdte byggeudgifter inkl. moms til rådighed for opførelsen af en ungdomsbolig med 12 botilbudspladser til Marjatta Skolehjem.

2.Der meddeles anlægsbevilling på 21 mio. kr. excl. moms til byggeprojekt inkl. grunderhvervelse.

3.Der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 5 mio. kr. excl. moms i 2021 og der afsættes 16,0 mio. kr. i 2022.

4.Der oprettes gældsbrev overfor Driftsfonden Marjatta med pålydende på max. 0,5 mio. kr. som sikkerhed for omkostninger forbundet med erhvervelse af byggegrunden.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for social og psykiatri

Dato: 17-05-2021

Sagen anbefales.

Fraværende

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. 2021 11 Programoplæg Ungdomsboliger Marjatta Strandvejen 15 19.3.2021 (DokID: 9792795 - EMN-2021-03924)


29 (Åben) Marjatta - byggeri af nye boliger på Vidarslund

Sagsresumé

Marjatta ønsker at opføre 12 boliger efter Servicelovens § 108 til voksne beboere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De samlede anlægsudgifter for byggeriet er anslået til 32,5 mio. kr. ex. moms. Dertil kommer grundanskaffelse for 0,5 mio.kr. Marjatta har driftsoverenskomst med Region Sjælland. Med denne sag anmodes om en regional lånegaranti for omkostningerne til byggeriet, et regionalt gældsbrev for omkostninger ved køb af byggegrund samt anlægsbevilling til byggeriet.

Sagsfremstilling

Marjatta er kendetegnet ved at være et tilbud, hvor hovedparten af borgerne flytter fra skolehjemmet og ind i et af Marjattas voksencentre efter de er fyldt 23 år. Der er aktuelt ikke ledig kapacitet i voksencentrene, da beboerne stadig bliver ældre. Der er derfor et stigende behov for flere § 108 pladser i voksencentrene. For at afhjælpe det beskrevne kapacitetsproblem er der udarbejdet vedlagte byggeprogram for etablering af en ny bygning (Heimdal) med 12 boliger på Voksencenter Vidarslund i Vindbyholt syd for Faxe.

Nybygning af afdeling med 12 boliger § 108

Den eksisterende grund på Vidarslund rummer mulighed for opførelsen af byggeriet, som udføres som et selvstændigt nybyggeri i samme stil som de eksisterende bygninger. Byggeriet opføres med et bruttoetageareal på 1.160 m2. Opgaven gennemføres ved bistand af arkitektrådgiver og udbydes i storentreprise/fagentreprise i indbudt licitation med tildelingskriteriet laveste pris. Denne udbudsform er valgt, da der bygges et hus, som er næsten identisk med to allerede udførte byggerier på Marjatta, herunder Sagahus i samme voksencenter. Der skal derfor alene laves mindre justeringer af projektmaterialet og byggeprocessen er velkendt.

Projektet forventes ibrugtaget august 2022.

Myndighedsforhold

Lokalplan for området er under udarbejdelse og forventes at foreligge 1. september 2021.

Økonomi

Anlægsøkonomi

Som udgangspunkt bliver udgifter/omkostninger på Socialområdet fuldt ud finansieret af kommunerne via takstfinansiering eller finansieret via objektive kriterier, f.eks. ved betaling på baggrund af befolkningstal. Regionerne og staten har således ikke aftalt udgiftslofter på Socialområdet. Finansieringen dækker også anlægsudgifter, da afskrivninger indgår i beregning af takster. Udgifter til anlægsprojekter og afledte driftsudgifter har ingen betydning for Regionens overholdelse af rammer aftalt i Økonomiaftalen.

Byggeriet gennemføres i overensstemmelse med regionens byggeregulativ. Byggeprojektet er baseret på et byggeprogram og økonomisk overslag fra eksterne rådgivere. De samlede anlægsomkostninger udgør 32,5 mio. kr. excl. moms. Hertil kommer udgifter til erhvervelse af byggegrund for 0,5 mio.kr. excl. moms – i alt 33 mio. kr. excl. moms.

Rådighedsbeløbet vil fordele sig med 7 mio. kr. i 2021 og 26 mio. kr. i 2022.

Byggegrunden ejes af MarjattaHjemmenes Støttefond, og det er en forudsætning for gennemførelsen af projekterne, at grunden udstykkes og overdrages til Driftsfonden Marjatta.

Finansieringen opdeles i et lån i KommuneKredit, der skal finansiere byggeudgifterne incl. moms og et lån hos Region Sjælland, der skal finansiere grundkøbene.

Lånegaranti vedrørende lån til byggeudgifter

Marjatta ønsker at optage lån med en forventet løbetid på 30 år til finansiering af nybygning og anmoder om regional lånegaranti på 41 mio. kr. Lånegarantien dækker budgetterede byggeudgifter 32,5 mio. kr. plus tillæg af moms i alt 40,6 mio.kr, og derudover 0,4 mio.kr. til budgetusikkerhed. Lånegarantien dækker dog max. de afholdte byggeudgifter med tillæg af moms.

Meddelelse af lånegaranti er betinget af:

Den selvejende institution Driftsfonden Marjatta forpligter sig til umiddelbart efter en evt. ophævelse af driftsoverenskomst at indfri de lån, der er ydet med garanti fra Region Sjælland

Ejendommen, der er overdraget driftsfonden, må ikke anvendes til andre formål, pantsættes eller sælges/overdrages til andre uden Regionsrådets godkendelse. Dette sikres gennem tinglysning af en allonge til driftsoverenskomsten på ejendommen.

Hvis lånegarantien imødekommes, skal Regionen, i henhold til lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til garantisummen. Selve byggeriet finansieres ved likviditetstræk på Regionens kassebeholdning, der dækkes gennem den endelige låntagning, når byggeregnskabet foreligger. Ydelser på lånet betales af Region Sjælland, så længe driftsoverenskomsten er i kraft. Bygningen aktiveres ved færdiggørelsen og afskrives over 30 år med 1,077 mio. kr. pr. år. Inventar og udstyr afskrives over 5 år med 0,2 mio. kr. pr. år. Disse afskrivninger indgår i grundlaget for takstbetalingerne fra kommunerne.

Gældsbrev vedrørende køb af byggegrund

Region Sjællands udlæg ved Driftsfondens køb af byggegrunden kan ikke umiddelbart indregnes i takstbetalingerne, da der ikke foretages regnskabsmæssige afskrivninger på grunde. Regionens udlæg sikres derfor ved, at Driftsfonden Marjatta udsteder et rente- og afdragsfrit gældsbrev til Region Sjælland for grundkøbet på op til 0,5 mio. kr. hvor gælden skal indfries ved ophør af driftsoverenskomsten.

Driftsøkonomi

Byggeriet indebærer en udvidelse af Vidarslunds botilbudspladser med 12 § 108-pladser, der forventes at kunne ibrugtages august 2022. Dette sker indenfor eksisterende takst for Vidarslund. Den eksisterende takst i 2021 for Vidarslund er på 1.874 kr. Udgiften til afskrivninger forventes at have en skønnet takstmæssig påvirkning for §108 fordelt på et forventet fremtidigt pladstal på i alt 34 pladser på 86,76 kr. pr. plads pr. døgn.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

1. Region Sjælland stiller en lånegaranti på op til 41 mio. kr. dog max. de afholdte byggeudgifter inkl. moms til rådighed for opførelsen af 12 botilbudspladser på Marjatta. (Heimdal)

2. Der meddeles anlægsbevilling på 33 mio.kr. excl. moms til byggeprojekt inkl. grunderhvervelse.

3. Der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 7 mio. kr. excl. moms i 2021 og der afsættes 26 mio. kr. i 2022.

4. Der oprettes gældsbrev overfor Marjattas Driftsfond med pålydende max. 0,5 mio. kr. som sikkerhed for omkostninger forbundet med erhvervelse af byggegrunden.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for social og psykiatri

Dato: 17-05-2021

Sagen anbefales.

Fraværende

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. 2021 -10 Programoplæg Marjatta - Bofællesskab ved Vidarslund, Vindbyhol... (DokID: 9792796 - EMN-2021-03924)


30 (Åben) Synscenter Refnæs – Ideoplæg for opførelse af 8 nye boliger

Sagsresumé

Synscenter Refsnæs modtager i stigende grad henvendelse fra kommuner, der efterspørger tilbud til unge synshandicappede med komplekse behov i aldersgruppen 18-35 år. Der fremlægges derfor ideoplæg for opførelse af 8 nye boliger efter Servicelovens § 108. Med denne sag søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. og frigivelse af rådighedsbeløb 1,5 mio. kr. i 2021

Sagsfremstilling

På Socialområdet er mål for strategisk udvikling at være en foretrukken leverandør af højt specialiserede tilbud, der imødekommer kommunernes efterspørgsel efter tilbud til mennesker med helt særlige behov. Målet indgår både i Strategi for det regionale Socialområde 2021-2024 og i Budgetaftalen for 2021, hvor man ønsker at udvikle tilbud til borgere med behov for højt specialiserede indsatser. For at Synscenter Refsnæs kan være førende og stadigt levere det høje faglige niveau af tilbud til børn og unge med alvorlige synshandicap er det nødvendigt med de rigtige rammer for at kunne udvikle tilbuddet.

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse, beliggende i Kalundborg. Synscenter Refsnæs tilbyder døgninstitutionspladser til målgruppen af børn og unge, der er berettiget til optagelse i Synsregistret.

Synscenter Refsnæs har på nuværende tidspunkt et §108 voksenbotilbud med kapacitet på 6 beboere, placeret i Birkehuset. Der er fuld belægning af pladserne og derfor ingen mulighed for at udvide pladstallet for den voksne målgruppe med synsnedsættelsen som den primære funktionsnedsættelse. Målgruppen har andre funktionsnedsættelser og komplekse diagnoser, hvor synsnedsættelsen vurderes at være den primære og væsentligste funktionsnedsættelse.

På grund af kommunernes øgede efterspørgsel er der et behov for at øge kapaciteten af højt specialiserede §108 pladser med yderligere 8 nye §108 døgnpladser. De 8 nye pladser skal dække kommunernes øgede efterspørgsel – og det drejer sig dels om behov for nye visitationer eksternt fra, og dels visitationer internt fra Synscenter Refsnæs’ øvrige botilbud af unge som kommunerne ønsker at visitere til §108 tilbud, idet de fylder 18 år.

Beskrivelse af det fremtidige tilbud

Da Synscenter Refsnæs allerede har kendskab til målgruppens komplekse udfordringer, individuelle behov og personaledækning døgnet rundt, vil det fremtidige tilbud indeholde tilsvarende indsatser. Omdrejningspunktet i den specialiserede indsats er trivsel og udvikling af sociale og faglige kompetencer der giver bedst mulige betingelser for selvstændighed, aktiv deltagelse og inklusion i voksenlivet. Hverdagen vil blive tilrettelagt således, at den enkeltes behov vil være i fokus.

Målgruppen vil også have et stort behov for tekniske hjælpemidler i form af liftsystem. Desuden stilles der krav til særlig tilgængelighed og materialer, der er tilpasset målgruppen med synsnedsættelse. Et fokus vil også være rum til sociale fællesskaber og aktiviteter, hvor de sociale og faglige kompetencer får bedst mulige betingelser for udvikling.

Analyse af mulige placeringer

Det er et mål for Synscenter Refsnæs at bygningsmassen tilpasses prognoserne for skole og boenheder, dels ved at rømme og afhænde utidssvarende bygninger, dels ved at ombygge og genbruge egnede eksisterende bygninger, før der etableres nye bygninger.

For at afklare, om de nye pladser kan etableres ved ombygning af eksisterende rømmede bygninger, har Synscentret i samarbejde med administrationen gennemført et analysearbejde af specifikke eksisterende bygningers egnethed til ombygning til tidssvarende §108 boliger.

Rapporten er vedlagt som bilag og konkluderer at de eksisterende bygninger ikke er egnede. Der peges derfor på nybyggeri i umiddelbar tilknytning til de eksisterende botilbud.

Beskrivelse af det ønskede nybyggeri

Bygningen skal bestå af 8 lejligheder samt fælles aktivitetsområde og servicearealer og anslås at have et samlet areal på 750 m2.

Byggeriet skal opføres i en god kvalitet med solide materialer og indrettes, så der er tænkt på enkelhed og gode orienteringsmuligheder for både beboere og personale.

Bygningen kan opføres på arealet nord for Birkehuset i umiddelbar nærhed af Synscenter Refsnæs´ øvrige §108 tilbud. Der foreligger ikke lokalplan for området, byggeriet skal derfor for at opnå byggetilladelse overholde kommuneplanens betingelser. Dette vurderes muligt, da der er plads til nybyggeriet inden for den mulige bebyggelsesprocent, og der kun påtænkes at bygge i et plan.

Udbudsstrategi

Byggeriet projekteres af totalrådgiver valgt på rammeaftale og gennemføres i fagentrepriser efter indbudt licitation.

Hovedtidsplan

Ideoplægget fremlægges for godkendelse af Regionsrådet 7.juni 2021

Projektforslag udarbejdes juni-september 2021

Projektforslag fremlægges for godkendelse af Regionsrådet 27. september 2021

Udbudsprojekt udarbejdes oktober 2021 – februar 2022

Udbud/Licitation februar – marts 2022

Udførsel marts 2022 til marts 2023

Ibrugtagning medio 2023

Økonomi

Udgifter på Socialområdet bliver fuldt ud finansieret af kommunerne via takstfinansiering, eller via objektive kriterier f.eks. ved betaling på baggrund af befolkningstal eller indtægtsdækket virksomhed. Regionerne og staten har således ikke aftalt udgiftslofter på Socialområdet.

Finansieringen dækker også anlægsudgifter, da afskrivninger indgår i beregning af takster. De afledte udgifter/omkostninger ved et byggeri indarbejdes i det sociale tilbuds budget.

Da projektet gennemføres indenfor Socialområdet, vil det ingen betydning have for regionens samlede anlægsloft i 2022/2023.

Anlægsøkonomi

Der er udarbejdet et samlet budget på 20 mio. kr. til projektets realisering.

Håndværkerudgifter inkl. ufo

16.0 mio. kr.

Projektomkostninger

3.0 mio. kr.

Bygherreleverancer

1.0 mio. kr.

Budget i alt

20 mio. kr.

Omkostningerne forventes fordelt med 1,5 mio. kr. i 2021 (projektering), 15 mio. kr. i 2022 (projektering og udførsel) og 3,5 mio. kr. i 2023 (udførsel).

Med denne sag søges anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til projektering.

Driftsøkonomi

Byggeriet vil muliggøre en udvidelse af pladstallet for §108 døgnpladserne med 8 pladser.

Med udgangspunkt i ideoplæggets budgetoverslag, vurderes det, at anlægsbevillingen vil have en takstmæssig påvirkning mellem 160-200 kr. pr. plads pr. døgn. Det forudsættes, at anlægsudgiften vil skulle afskrives over 30 år og inventar og udstyr i forbindelse med byggeriet over 5 år. Det vurderes at byggeriet primært vil forøge driftsudgifter til afskrivninger, derudover forventes afledte merudgifter af mindre karakter vedrørende ejendomsudgifter så som vand, rengøring mm., når byggeriet ibrugtages.

Det endelige skøn for driftsudgifter, herunder afskrivningsbidrag og takst vil blive fremlagt i forbindelse med projektforslaget.

Indstilling

Administrationen indstiller at:

Idéoplægget for Kastanjehuset godkendes

Der meddeles anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til projektering

Der frigives rådighedsbeløb på 1,5 mio.kr. i 2021

Sagen godkendes af Regionsrådet.

Tidligere beslutninger

Udvalg: Udvalget for social og psykiatri

Dato: 17-05-2021

Sagen anbefales.

Fraværende

Beslutning

Anbefales.

Fraværende

Jacob Jensen (V)

Jorun Bech (A)

Bilag

1. Synscenter Refsnæs § 108 boliger - Notat 08.04.2021_ (DokID: 9787712 - EMN-2021-01333)


31 (Åben) Meddelelser

Sagsresumé

.

Sagsfremstilling

.

Økonomi

.