Søg
 
Møde i

2. Medarbejder-repræsentanternes Top 3 over hvad der optager dem i klinikken

Åbent

Politisk styregruppe for Sundhedsplatformen Brevid: 3995348

Som udgangspunkt for en drøftelse på mødet præsenterer den politiske styregruppes medarbejderrepræsentanter de emner, de finder det væsentligst at få adresseret i deres daglige arbejde med Sundhedsplatformen netop nu.

Sagsfremstilling

Som en del af den politiske konstitueringsaftale har det midlertidige udvalg ”den politiske styregruppe for Sundhedsplatformen” fast tilknytning af faglige kompetencer fra klinikere, som deltager i udvalgets arbejde. Udvalget lægger vægt på en arbejdsform, hvor der er åbenhed om styregruppens arbejde og at man har en tillidsfuld og konstruktiv dialog. Arbejdsformen skal bidrage til, at styregruppen får kvalificerede oplæg som baggrund for deres drøftelser og rådgivning af Forretningsudvalg og Regionsrådet.

Bidraget fra medarbejderrepræsentanterne kan være såvel udfordringer som succeshistorier for noget der er lykkes/forbedret mv.

På udvalgets seneste møde den 11. marts 2019 blev det aftalt, at der skulle etableres et nyt notat på baggrund af hvad medarbejderne oplever som de væsentligste områder til forbedring.

Der er forud for mødet ikke modtaget bidrag fra medarbejderrepræsentanterne, hvorfor drøftelsen på mødet tager udgangspunkt i medarbejderrepræsentanternes mundtlige tilkendegivelse på mødet.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Sagen forelægges til drøftelse.

Sagen afgøres af Den politiske styregruppe for Sundhedsplatformen.

Behandling i Politisk styregruppe for Sundhedsplatformen mandag den 13. maj 2019, pkt. 2

Dagsordenspunktet udskydes til næste møde.

Nikolaj Bolsing Bak, Anja Raun, Tonny Nielsen, Birgit Lind Pedersen, Thomas Houe, Charlotte Petersson (A) og Claus Bakke (V) deltog ikke i Politisk styregruppe for Sundhedsplatformens behandling af sagen.


Tilbage til dagsorden

 

 Søg i dagsordener

 

Sådan søger du

Vælg et eller flere søgekriterier og klik på 'søg'.

Søg dagsordener