Søg
 
Møde i

5. Afrapportering på Medicin Task Force

Åbent

Forretningsudvalget 2018-2021 Brevid: 3871669

Resume

Den regionale Medicin Task Force har afsluttet sit arbejde. Flere projekter er gennemført for at øge kvaliteten af den medicinske behandling og samtidig begrænse lægemiddeludgifterne, og andre aktiviteter er løftet ind i driftsorganisationen.

Sagsfremstilling

Stigende udgifter til medicin i regionen førte til, at Regionsrådet nedsatte en regional Medicin Task Force (MTF) for perioden 2016 til 2018. Gruppen fik til opgave at identificere og igangsætte initiativer, der potentielt kunne øge kvaliteten og begrænse den økonomiske vækst på det medicinske område.

MTF har haft bred repræsentation fra følgende interessenter: Den regionale Lægemiddelkomite, Kvalitet og Udvikling herunder Lægemiddelenheden, Sygehusapoteket, Produktion, Forskning og Innovation (PFI), Klinisk Farmakologisk Enhed, Koncern Økonomi og Koncernservice (KØK) og Primær Sundhed. Vicedirektør ved Holbæk Sygehus og formand for Den regionale Lægemiddelkomite Knut Borch Johnsen har været formand for MTF.

Aktiviteter

Arbejdet i MTF indledtes af en kortlægning af potentielle indsatser på medicinområdet for primær- og sekundærsektoren. Kortlægningen førte til udarbejdelsen af et idékatalog med henblik på prioritering af indsatser.

MTF har på overordnet niveau ledt efter områder, hvor kvaliteten kunne øges og besparelser realiseres og på udvalgte områder været i ’maskinrummet’ og vurderet processer i forhold til at styre økonomi og nedbringe spild ved håndtering og udlevering af medicin.

Eksempler på gennemførte projekter

Der er gennemført et projekt om patentudløb af dyr sygehusmedicin, som har medført beskrevne arbejdsgange og hurtigere omstilling til billigere ligeværdige præparater ved patentudløb. Der er gennemført flere projekter om medicinspild. Et af disse projekter kortlagde arbejdsgange for udlevering af vederlagsfri medicin, opgjorde udgifter til kasseret medicin og identificerede forbedringsforslag. Der er også gennemført et projekt om afprøvning af individualiseret måling af udvalgte biologiske lægemidler som et middel til kvalitetsløft i behandlingen. Projektet vil danne grundlag for kommende guidelines for behandling og har vist sig at medvirke til en mere kost effektiv behandlingsstrategi.

Kommende initiativer

En række initiativer fortsætter i driftsorganisationen. Det er bl.a. et initiativ om palliativ / aktiv behandling af især kræftpatienter som videreføres i regi af Kræftstyregruppen. Og et pilotprojekt om minimering af spild ved udlevering af vederlagsfri medicin, som videreføres i regi af Sygehusapoteket med fokus på at optimere arbejdsgange ved udlevering medicin på afdeling med størst økonomisk besparelsespotentiale.

Der er i vedlagte bilag nærmere beskrivelser af aktiviteter, eksempler på gennemførte projekter samt kommende initiativer.

Økonomi

Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen.

Indstilling

Administrationen indstiller at:

- orienteringen tages til efterretning.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Behandling i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud onsdag den 16. januar 2019, pkt. 4

Orienteringen om medicin task force blev taget til efterretning. Det bemærkes, at der med ophøret af task forcen, er en forventning om at de gode initiativer sikres videreført.

Jens Gredal, Lars Hoppe Søe og Brigitte Klintskov Jerkel deltog ikke i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbuds behandling af sagen.

Beslutning i Forretningsudvalget 2018-2021 mandag den 28. januar 2019, pkt. 5

Anbefales.

Kirsten Devantier, Tina Boel og Per Nørhave deltog ikke i Forretningsudvalget 2018-2021s behandling af sagen.

Bilag til punkt nr. 5:

Afrapportering på Medicin Task Force for perioden 2016-2018


Tilbage til dagsorden

 

 Søg i dagsordener

 

Sådan søger du

Vælg et eller flere søgekriterier og klik på 'søg'.

Søg dagsordener