GRATIS DELTAGELSE, MEN TILMELDING NØDVENDIG:
Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom kan man stå med mange spørgsmål: Kan man komme sig? Hvordan støtter jeg bedst den, som har fået en psykisk sygdom? Hvordan passer jeg på mig selv?
Psykiatrien Region Sjælland byder indenfor til dette pårørendearrangement, hvor vi sætter fokus på netop disse spørgsmål og fortæller om, hvilke muligheder der er for dig, der er pårørende til én, der bliver behandlet i Psykiatrien Region Sjælland.
Arrangementet finder sted i tre forskellige byer henover sensommeren og efteråret. Denne eftermiddag afholdes arrangementet i Slagelse. Der vil både være information om generelle tilbud, men også særlige lokale tilbud.
Arrangør: Psykinfo Region Sjælland