Alle mennesker udsættes for traumer, men ikke alle traumer forstyrrer hverdagen. Hvis hverdagen er fyldt med angst, flashbacks og indre uro, selv om der ikke er fare, så er der tale om et traume, som man har brug for hjælp til at arbejde med. Selvom det kan virke håbløst, og traumet er kommet til at fylde for meget i livet, så er der en vej at gå for at genfinde en meningsfuld hverdag.
I denne livetalk vil du møde en EN AF OS ambassadør, der deler sine erfaringer med at få sat traumet i baggrunden og livet i forgrunden. En psykiater vil supplere med sin faglige viden og solide erfaring med at hjælpe mennesker, der lever med traumer.
Livetalken er et online arrangement, hvor du kan se med på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor vi livestreamer. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.