Søg
 

Tidlige tegn på psykose

Tirsdag d. 12. maj 2020 kl. 19:00 - 21:30

Der er flere tegn på en begyndende psykose, som det er vigtigt at reagere på. En hurtig behandling kan nemlig i mange tilfælde helbrede en psykose og øger markant chancerne for at blive rask.

Dato
Tirsdag d. 12. maj 2020
Tid
Kl. 19:00 - 21:30
Sted
Slagelse Bibliotek
Stenstuegade 3
4200 Slagelse
Pris
Gratis
Tilmelding
Se nedenstående link

​Tilmelding: Tilmeld dig her

Psykose er en tilstand, hvor opfattelsen af virkeligheden ændres og man kan få kaotiske tanker og ændret adfærd, ligesom hallucinationer gør sit indtog. Det er ofte unge i alderen 15-25 år, der får en psykose for første gang.
 
Før en psykose udvikler sig helt, er der ofte noget, der ikke er, som det plejer. Måske får man en trang til at isolere sig eller man ser, hører eller mærker ting, andre ikke gør. Det kan også være, man bytter om på dag og nat eller føler en tiltagende tristhed.
 
Der er flere tegn på en begyndende psykose, som det er vigtigt at reagere på. En hurtig behandling kan nemlig i mange tilfælde helbrede en psykose og øger markant chancerne for at blive rask. Hvis man går længe med en psykose uden at få behandling, kan psykosen udvikle sig til svære psykiske sygdomme.
 
På denne aften kan du blive klogere på, hvilke tidlige tegn man skal være opmærksom på, samt hvor og hvordan man får hjælp. Desuden kan du høre en personlig beretning fra en EN AF OS ambassadør, som har oplevet en psykose på egen krop. 
 

PROGRAM
”Da tandbørsten begyndte at tale”
v. Line Marie Christensen, sygeplejestuderende, ambassadør i EN AF OS
 
”En psykose kan vende alting på hovedet”
v. medarbejdere fra TOP - Tidlig Opsporing af Psykose

 

ARRANGØRER
Slagelse bibliotek og PsykInfo

 

Oprettet
12.12.19
Opdateret
07.01.20
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60