Søg
 

Om evidensbaseret psykiatri

Onsdag d. 11. september 2019 kl. 16:00 - 18:00

Ikke så tosset: PsykInfo inviterer til forskningsarrangementer med psykiatriens forskere. I evidensbaseret praksis indgår både den eksterne evidens, som man finder via forskning og klinikerens erfaring, samt patienternes præferencer.

Dato
Onsdag d. 11. september 2019
Tid
Kl. 16:00 - 18:00
Sted
Slagelse Psykaitrihus
Auditoriet
Fælledvej 6
4200 Slagelse
Pris
Gratis
Tilmelding
Se nedenstående link
​TILMELDING: Tilmeld dig her
IKKE SÅ TOSSET: PsykInfo inviterer til forskningsarrangementer med psykiatriens forskere

Om evidensbaseret psykiatri
Psykiatriske patienter har krav på effektiv evidensbaseret behandling. For hvem ønsker ikke, at den behandling, man får, er baseret på den bedst mulige evidens? Dermed får man ikke blot en behandling, der bygger på den bedste forskning, men der er også mindre risiko for at modtage en behandling, som kan være farlig for ens helbred.
I evidensbaseret praksis indgår både den eksterne evidens, som man finder via forskning og klinikerens erfaring, samt patienternes præferencer.
 
Den eksterne evidens
Den eksterne evidens kan handle om at undersøge effekten af en behandling i gennem lodtrækningsforsøg og systematiske litteratur- og datagennemgange.

Klinikernes erfaring
Klinikernes erfaring bygger på en teoretisk indsigt og refleksion samt personlige erfaringer erhvervet gennem træning i behandling af patienter i forskellige sammenhænge.

Patienternes præferencer
Patientens præferencer handler om patientens personlighed, styrke og svagheder og om de ønsker og særlige bekymringer om behandlingen, som patienten har.

Til arrangementet fortæller psykolog og adj. professor Ole Jakob Storebø om opbygning af lodtrækningsforsøg og systematiske litteratur- og datagennemgange, og hvordan disse forskningsmetoder kan hjælpe patienterne. Han fortæller også om, hvad man skal kigge efter, når man skal vurdere evidens for psykiatriske behandlinger. Endelig vil man også få information om Center for Evidensbaseret Psykiatri og om, hvordan dette Center kan medvirke til at styrke patientbehandlingen i Region Sjælland.
 
STED:
Slagelse Psykiatrisygehus
Auditoriet
Fælledvej 6
4200 Slagelse
 
Der livestreames fra arrangementet – følg med på facebook.com/psykinfosjaelland
Oprettet
04.07.19
Opdateret
06.08.19
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60