Søg
 

Livetalk: Depression - en folkesygdom

Tirsdag d. 05. oktober 2021 kl. 19:00 - 20:00

Livetalken giver inspiration til, hvordan man kan komme sig fra eller leve med depression.

Dato
Tirsdag d. 05. oktober 2021
Tid
Kl. 19:00 - 20:00
Sted
Live på PsykInfos Facebookside fra Høng Bibliotek
Pris
Gratis
Tilmelding
Se nedenfor

​Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Omkring hver femte dansker oplever i større eller mindre grad symptomer på depression i løbet af livet. Depression kan behandles og oftest med et godt resultat. Psykoterapi og medicin er velkendte behandlingsformer, men også viden om sygdommen til den depressionsramte og inddragelse af pårørende er vigtig for behandlingen og for at komme sig.

Livetalken giver inspiration til, hvordan man kan komme sig fra eller leve med depression. Du får indblik i nogle af de personlige udfordringer, der kan være forbundet med at lide af depression, og hvordan man kan arbejde med dem. Og du kan blive klogere på, hvordan man i Psykiatrien samarbejder med patienten om at finde veje til et meningsfuldt liv trods sygdommen.

Livetalken er et online arrangement, hvor du kan se med på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor vi livestreamer. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.

Der vil desuden være et begrænset antal pladser til personer, der er interesserede i at overvære livetalken som publikum. Vi livestreamer fra Høng Bibliotek, Odinsvej 27, 4270 Høng.
 

 

ARRANGØRER
Kalundborg Bibliotek og PsykInfo

Oprettet
14.06.21
Opdateret
20.09.21
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60