Søg
 

Don't Fear the Weird 2022

Årets filmfestival har fokus på åbenhed omkring psykisk sygdom med foredrag af forfatter Peter Øvig, EN AF OS ambassadører og visning af spritnye brugerfilm.

Dato
Fredag d. 07. oktober 2022 17:30 til
Fredag d. 30. september 2022 kl. 20:30
Sted
VUC Storstrøm Næstved
Teatergade 23
4700 Næstbed
Pris
Gratis
Tilmelding
Ingen tilmelding - bare mød op!
Velkommen til Don't Fear the Weird 2022

Vi glæder os til at sætte fokus på åbenhed og levede erfaringer med psykisk sygdom, når filmfestivalen Don't Fear the Weird for fjerde gang afholdes i Region Sjælland.
I år er filmfestivalen en del af Kulturnatten i Næstved den 7. oktober 2022. I samarbejde med PsykInfos nabo i Næstved, VUC Storstrøm, inviterer vi indenfor til en række kortfilm, samtaler og ikke mindst en times spændende foredrag med forfatter Peter Øvig Knudsen, der deler ud af sine egne erfaringer med psykisk sygdom og hvad det har betydet for ham at være åben omkring det.
Sammen bliver vi forhåbentlig klogere på livet med psykisk sygdom - og måske går du derfra et par fordomme fattigere?

Alle er velkomne - gratis entré.
Vi glæder os til at se dig og alle de venner og familiemedlemmer, du tager med under armen.

Aftenens program:

Kl. 17.30-19.00:
Samtale mellem forfatter Peter Øvig Knudsen og tre EN AF OS ambassadører, der alle har erfaring med at være åbne omkring psykisk sygdom. Undervejs viser vi fire kortfilm produceret af EN AF OS ambassadører, der har psykisk sygdom tæt inde på livet.

Kl. 19.00-19.30: 
Pause

Kl. 19-30-20.30:
Foredrag med Peter Øvig Knudsen, der sætter ord på sine egne oplevelser med indlæggelse på en lukket afdeling og at få elektrochok mod en svær depression - og at være åben omkring det efterfølgende.

Sted:
Auditoriet, VUC Storstrøm Næstved
Teatergade 23
4700 Næstved

Gennem hele aftenen er der mulighed for at købe billig aftensmad i ZBCs Food Hall på VUC. 
Der vil også være mulighed for at blive vist rundt på VUC Storstrøm og høre om deres mange uddannelser, bl.a. HF Men​tor, der er en 3-årig HF-uddannelse til unge med fx. angst og depression. 

Se med online:
PsykInfo livestreamer fra aftenen, så du kan se med online på din skærm hjemmefra kl. 17.30-20.30.
​​​​​
Oprettet
30.09.22
Opdateret
30.09.22
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60