Ja! Dine personlige oplysninger i Min Sundhedsplatform bliver behandlet sikkert og fortroligt og efter persondatalovens forskrifter. Min Sundhedsplatform er desuden underlagt de samme strenge og høje sikkerhedskrav som patientjournaler. Kun hvis du giver fuldmagt til en pårørende, kan han eller hun se dine informationer ved at logge ind med sit NemID.
Dine data ligger på regionernes servere i Ringsted og Hvidovre. Epic, der har leveret Sundhedsplatformen, har begrænset adgang til patientdata i Sundhedsplatformen for at kunne udføre vedligehold og fejlretning i systemet.
Hvis der opstår fejl i systemet, er det nødvendigt for EPIC, at de kan se de data, der var til stede, da fejlen opstod. Adgang sker i henhold til gældende sikkerhedsstandarder. Det er kun autoriserede personer, der har adgang.