Det er et område på kroppen, hvor huden eller det underliggende væv er beskadiget pga. tryk. Det kan resultere i et åbent sår – et sår der kan være lang tid om at hele op.
Et kategori 1-tryksår kan opstå på to timer hvis ikke trykket fordeles eller flyttes.
Forebyggelse af tryksår?
95 % af alle tryksår kan forebygges.
Personalet har forskellige metoder og hjælpemidler til at forebygge tryksår.
Læs mere hvordan du kan bidrage til at forebygge tryksår
Hvorfor opstår tryksår?
Når du opholder dig i samme stilling i længere tid, kan der opstå tryksår.
Tryksår kan også opstå ved:
Vedvarende tryk fra underlaget fra fx seng, kørestol, pude.
Situationer, hvor kroppen ”trækkes” hen over underlaget, hvis du fx glider nedad i sengen eller fremad i stolen.
Tryk fra gipsforbinding, kateterslange, dræn eller iltbriller.