Søg
 

Rygning

18 procent af borgerne i Region Sjælland ryger hver dag.

Sundhedsprofilens afsnit om rygning beskriver karakteristika for rygere og ikkerygere. Afsnittet berører også passiv rygning, råd fra egen læge samt ønske om rygestop og hjælp til rygestop. Du kan læse mere om dette på ipaper i Sundhedsprofilen:

Sundhedsprofilen - kapitel 4.3 

Her følger uddrag fra Sundhedsprofilen om dagligrygere og ikkerygere

Danmark hører til et af de lande i den vestlige verden med højest rygerandel, selvom andelen har været faldende de seneste år.

Af de risikofaktorer, der kan forebygges, anses rygning for at give anledning til flest kroniske sygdomme. Rygning er derfor et væsentligt problem for folkesundheden.

De sygdomme, der oftest kommer af rygning er hjerte-karsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme. En person, der ryger, kan forvente op til 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end en person, der aldrig har røget.

Rygning er skyld i 26 procent af alle dødsfald om året, hvilket svarer til ca. 14.000 borgere i Danmark. Sundhedsvæsenets nettoomkostninger relateret til rygning er 3,4 mia. kr. om året .

Borgerne er i Sundhedsprofilen blevet spurgt om deres rygeadfærd med spørgsmålet ”Ryger du?”, hvortil der var følgende svarmuligheder: ’Ja, hver dag’, ’Ja, mindst én gang om ugen’, Ja, sjældnere end hver uge’, ’Nej, jeg er holdt op’ og ’Nej, jeg har aldrig røget’.

 

Helt overordnet ses det, at 18 procent af borgerne i Region Sjælland ryger hver dag.

  • Der ses lidt flere dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder.
  • Flest dagligrygere ses hos de 45-64-årige, hvor ca. hver 5. person ryger. De unge på 16-24 år har laveste andel af ikke-rygere, mens borgere på 80 år og derover har højeste andel af ikke-rygere.
  • Der er næsten tre gange så mange dagligrygere blandt borgere med grundskole alene som blandt borgere med lang videregående uddannelse. Der ses en social gradient i rygning, da andelen af rygere falder markant med stigende uddannelseslængde. Andelen af ikke-rygere vokser også i med stigende uddannelseslængde fra grundskole til lang videregående uddannelse, men stigningen er ikke så markant som for dagligrygning.
  • Andelen af dagligrygere er næsten dobbelt så høj i gruppen af øvrige ikke-erhvervsaktive borgere og førtidspensionister som blandt beskæftigede, alderspensionister og efterlønsmodtagere. Andelen af ikke-rygere er lavest blandt øvrige ikke-erhvervsaktive og førtidspensionister, og  højest blandt alderspensionister.
  • Andelen af dagligrygere er størst blandt borgere, der ikke bor sammen med en partner, mens andelen af ikke-rygere er størst blandt samlevende.
  • Der ses ingen forskelle i forhold til dagligrygning og ikke-rygning mellem borgere af forskellig etnisk baggrund.

 

Kommunevariation

Andelen af dagligrygere varierer mellem 14 procent i Solrød Kommune og 22 procent i Lolland og Slagelse Kommuner.  Lolland, Odsherred, Slagelse og Vordingborg Kommuner har alle signifikant højere andel af rygere end regionsgennemsnittet, mens Næstved, Roskilde og Solrød Kommuners andele er signifikant lavere. Her ses en tydelig social gradient, da andelene af dagligrygere er større i kommunerne fra kommunesocialgruppe 3 sammenlignet med kommunerne fra gruppe 1. Den sociale gradient er bevaret, når der er taget højde for køn og alder.

Udvikling

18 procent af borgerne i Region Sjælland er dagligrygere i 2013. Der er dermed sket et fald på 5 procentpoint siden 2010.  Størst fald i andelen af dagligrygere er sket i Lolland Kommune, hvor andelen er faldet med 9 procentpoint. Andelen af dagligrygere er også faldet i Kalundborg, Odsherred, Vordingborg, Faxe, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Køge og Solrød Kommuner.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
03.03.14
Opdateret
23.01.18
Link til denne side:
Andre sider under Resultater: Sundhedsadfærd
 

 Kontakt

 
Sundhedsprofilen
Region Sjælland
Data og udviklingsstøtte
Alléen 15
4180 Sorø

Min Sundhedsplatform

MinSundhedsplatform.dk

Se din journal og dine prøvesvar på www.MinSundhedsplatform.dk