Søg
 

Kræftpatienter: Information vedrørende din behandling

Hvordan skal du forholde dig til coronavirus, hvis du er i behandling for kræft? Få vigtig information vedrørende kontrol, skanninger, kemoterapi og behandling med zoledronsyre. 

Jeg går til kontrol efter behandling for brystkræft. Er jeg i risiko gruppen?

Du er ikke i risikogruppen. Hvis du får Anti-hormon og/eller zoledronsyre så påvirker det ikke din risiko idet disse behandlinger ikke påvirker immunsystemet.

Hvem er i risiko gruppen?

Som kræftpatient er man i risikogruppen hvis man er i kemobehandling, og/eller hvis man har sygdom i lungerne. Man er også i risikogruppe hvis man fejler andre lidelser så som kronisk hjertesygdom eller KOL.

Skal jeg fortsat have /komme til  Skanninger/ kemo terapi? 

Vi er nu igang med et stort arbejde med at forudse hvilke fremmøder som kan omstilles til telefonkonsultation, hvilke fremmøder der kan udskydes, og hvilke fremmøder der er nødvendige. Vi kontakter dig med brev i e-boks eller pr telefon hvis dine aftaler aflyses eller omlægges til telefonkonsultation. Hører du ikke fra os, regner vi med at du kommer til dine aftalte fremmøder.

I udgangspunktet fortsætter alle patienter der er i kemoterapi med deres behandling, og scanninger gennemføres. Kræftpatienters behandling prioriteres.

Skal jeg have zoledronsyre?

Zoledronsyre er en vigtig behandling, men det er heldigvis en behandling der virker over en lang periode. Forebyggende zoledronsyre hos patienter der er opereret for brystkræft gives over en 4-årig periode, men til gengæld med lange intervaller på et halvt år.

Derfor kan man sagtens udskyde forebyggende zoledronsyrebehandling nogle måneder, og patienter der har tid til forebyggende zoledronsyre behandling vil få besked om at behandlingen bliver udskudt.

Kan jeg få en telefontid til svar?

Telefonkonsultation vil blive indført i alle de situationer hvor det kan lade sig gøre. På afdelingen gennemgår personalet nu alle fremtidige konsultationer for at se hvilke konsultationer som kan laves om til telefonkonsultationer. I udgangspunktet beholder du den planlagte tid, men sidder klar ved telefonen derhjemme og lægen ringer dig op til konsultationen. 

I den forbindelse skal vi også gøre opmærksom på at der kan forekomme forsinkelser, idet personalet kan få ekstra travlt i de kommende uger

Hvilke forholdsregler skal jeg tage i forhold til virus?

Der er et overordnet godt råd: Bliv derhjemme i det omfang det kan lade sig gøre. Adskil det som er nødvendigt (lægebesøg, nødvendige indkøb) fra det som ikke er nødvendigt (alle andre aktiviteter). Det kan være en god ide at gå en tur i det fri, hvis man har brug for at komme ud - som erstatning for de aktiviteter man ellers plejer at gå til.

Og derudover - følg sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Kan jeg tåle kemoterapien hvis jeg bliver smittet?

I udgangspunktet fortsætter alle vores patienter med kemoterapi, fordi det er en vigtig behandling. Naturligvis vurderer vi altid for den enkelte patient om der kan være grund til f.eks. at udskyde en behandling, hvis en patient kommer til at fejle noget andet oveni.

Kendte årsager til at udskyde kemoterapi har tidligere været f.eks. Influenza eller anden infektion, og nu vil det også blive en mulighed at nogle patienter kan blive syge som følge af coronavirus infektion. Vi gør som vi hidtil har gjort, nemlig at vurdere i den konkrete situation om behandlingen kan gives som planlagt eller evt. skal udskydes.

Hvis man får coronavirus infektion efter kemoterapi gives understøttende behandling, hvis det er nødvendigt. Kemoterapi kan give en svækkelse af immunforsvaret, men den er i de fleste tilfælde af kortere varighed.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
16.03.20
Opdateret
24.03.20
Link til denne side:
 

 Spørgsmål om coronavirus

 
Corona Callcenter
Tlf. 57 68 42 22
Få svar på generelle spørsmål om coronavirus.
Åben:
08.00-23.00 i hverdage
10-18 i weekender og på helligdage.

Myndighedsfælles hotline:
Tlf. 70 20 02 33
Åben hele døgnet alle ugens dage.