Søg
 

Behandlinger og prøver på sygehusene: Sådan er status

Region Sjælland følger udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen. Alle patienter, der får udskudt behandlingen, kontaktes. Mere information her.

​​Den helt ekstraordinære situation omkring COVID-19 betyder, at der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer bliver behov for at drosle ned på flere planlagte aktiviteter på Region Sjællands sygehuse.

Det skal frigøre kapacitet på sygehusene, fordi man forventer en stigning i patienter med COVID-19 med behov for sygehusbehandling.

Kapacitet på intensivområdet øges

Neddroslingen af planlagte behandlinger skaber blandt andet plads til at udvide antallet af intensivpladser.
 

Du får besked, hvis det gælder dig

Alle patienter, der får udskudt behandlingen, kontaktes direkte.

Læs mere om beslutningen i denne nyhed

Blodprøver

Du kan fortsat få taget blodprøver. Mød blot op til den aftalte tid.

Der er normale åbningstider i prøvetagningsambulatoriet og der kan stadig bestilles tid på www.blodproever.dk
  • Hvis du har symptomer på corona smitte bør du ikke møde op.
  • Husk afstand til andre i venteværelset. Er der lang ventetiD, så gå  eventuelt en tur.
Personalet i ambulatoriet kan ikke svare på om dine blodprøver kan vente. Hvis du ønsker at undersøge dette bør du kontakte den afdeling, der har bestilt blodprøverne.
 

Transport til sygehuset

 

Det betyder det for din behandling:

Sundhedsstyrelsen har besluttet, hvilke operationer der kan og ikke kan udsættes. Listen er vejledende, ikke udtømmende.

Gynækologi og obstetrik

Kan ikke udsættes:

  • Udredning og behandling af kræft herunder abrasio, hysteroskopier og vulvabiopsier.
  • Planlagte kejsersnit.
  • Aborter både før og efter 12. uge.

Kan udsættes:

  • Behandling af godartede sygdomme herunder nedsynkning, urininkontinens og blødningsforstyrrelser.
  • Sterilisation.
  • Behandling for følger efter obstetriske skader på endetarmens lukkemuskulatur.

Karkirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Akut kirurgi herunder ved kritisk iskæmi, trombolyse behandling, revaskularisering og operation for dissektion med videre.
  • Anlæggelse af dialyseadgange ved akut dialyse behov.

Kan udsættes:

  • Elektive aneurismeoperationer.
  • Venekirurgi.

Kirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Behandling af kræftsygdomme.
  • Børnekirurgi.

Kan udsættes:

  • Elektiv kirurgi herunder operationer ved hernier, galdestenssygdom, stomitilbagelægning, colonresektioner på benign indikation og fedmekirurgi med videre.

Neurokirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Kræftudredning og behandling.
  • Behandling af umiddelbart livs- og førlighedstruende tilstande.
  • Infektionskirurgi.

Kan udsættes:

  • Funktionel neurokirurgi.
  • Ikke-akut vaskulær neuokirurgi.
  • Behandling af degenerativ nakke- og rygsygdomme uden akut behandlingsindikation.

Ortopædisk kirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Operationer for behandlingskrævende knoglebrud herunder periprostetiske frakturer.
  • Sarkom og infektionskirurgi herunder ved mistanke om alloplastikinfektion.
  • Rygoperationer ved rodpåvirkning med svær parese og/eller sphincterforstyrrelser.

Kan udsættes:

  • Elektive operationer med indsættelse af alloplastik eller lignende.
  • Operationer for benigne tilstande såsom fedtknuder, springfinger, nedgroede negle, karpaltunnelsyndrom og hammertæer.
  • Kikkertundersøgelser.

Oto-rhino-laryngologi

Kan ikke udsættes:

  • Tilstande såsom absces, vedvarende næseblødning, infektioner og luftvejstruende tilstande.
  • Behandling for kræfttilstande.

Kan udsættes:

  • Intet nævnt af Sundhedstyrelsen.

Plastikkirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Kræftrettet onkologisk plastikkirurgi.
  • Behandling af sår herunder brandsår og større erhvervede eller traumatiske sår.

Kan udsættes:

  • Rekonstruktion herunder primær rekonstruktion i forbindelse med onkologisk brystkirurgi.
  • Kønsskiftekirurgi.
  • Medfødte misdannelser (skal særligt vurderes på individniveau i forhold om udsættelse har indflydelse på muligt behandlingsresultat og funktionsniveau).
  • Rekonstruktioner.
  • Korrektion af ansigtslammelse.
  • Følger efter fedmekirurgi.

Tand-, mund- og kæbekirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Behandling af frakturer.
  • Behandling af infektiøse tilstande.
  • Rekonstruktiv kirurgi i direkte relation til kræftkirurgi.
  • Medvirken i samarbejde omkring behandling af malignelidelser i mund- og kæbe-region.

Kan udsættes:

  • Korrektion af medfødte og erhvervede kæbeanomalier og malokklusioner (skal i forhold til de medfødte tilstande særligt vurderes på individniveau i forhold til om udsættelse har indflydelse på muligt behandslingsresultat).
  • Kirurgisk behandling af snorken og søvnapnø.

Thoraxkirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Kræftbehandling.
  • Infektionsbehandling.
  • Pneumothorax.
  • Traumebehandling.
  • Ved behov for revaskulariserende indgreb, ved påvist venstre hovedstammesygdom, dokumenteret ustabil angina pectoris eller angina pectoris smerter umiddelbart efter AMI.

Børnehjertekirurgi

Kan udsættes:

  • Elektive operationer herunder emfysembehandling, revaskulariserende indgreb ved stabil iskæmisk hjertesygdom og kronisk okkluderede kar, hjerteklapoperation og operation på den thorakale del af aorta.

Urologi

Kan ikke udsættes:

  • Kræftudredning og behandling.
  • Aflastningskrævende infektioner og obstruktioner.

Kan udsættes:

Indgreb for benigne tilstande herunder sterilisation, hydrocele, TUR-P, forhudsforsnævring.

Radiologi (invasive indgreb)

Kan ikke udsættes:

  • Invasive behandlinger af kræfttilstande.
  • Invasiv diagnostik og behandling af livstruende tilstande.

Kan udsættes:

  • Interventionsradiologi ved benigne tilstande.
  • Kardiologi (invasive indgreb)

Kan ikke udsættes:

  • Ved behov for revaskulariserende indgreb, ved påvist venstre hovedstammesygdom, dokumenteret ustabil angina pectoris eller angina pectorissmerter umiddelbart efter AMI.

Kan udsættes:

  • KAG ved stabil angina.
  • Elektiv pacemakeranlæggelse.

Endoskopier

Kan ikke udsættes:

  • Skopi som en del af udredning for kræftsygdom.
  • Endoskopisk retrograd cholangiopancre-aticografi, ERCP, hos patienter med ikte-rus, hvor kræft ikke kan udelukkes.
  • EMR (endoskopisk mucosa resektion).

Kan udsættes:

  • På indikation dyspepsi, forstoppelse eller mavesmerter uden alarmsymptomer.
  • Gastro- og koloskopi, fraset patienter med dilatationsbehov.
  • PEG-sonde anlæggelse, såfremt ernæring kan klares midlertidigt på anden vis.

Transplantationskirurgi

Kan ikke udsættes:

  • Transplantationer af vitale organer med nekrodonor.

Kan udsættes:

  • Transplantationer fra levende donor samt alle transplantationer af ikke vitale organer såsom cornea

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
13.03.20
Opdateret
24.03.20
Link til denne side:
 

 Spørgsmål om coronavirus

 
Corona Callcenter
Tlf. 57 68 42 22
Få svar på generelle spørsmål om coronavirus.
Åben:
08.00-23.00 i hverdage
10-18 i weekender og på helligdage.

Myndighedsfælles hotline:
Tlf. 70 20 02 33
Åben hele døgnet alle ugens dage.