Søg
 

Influenza (sæsoninfluenza)

Influenza er en betændelse i luftveje.

Alle kan blive ramt af influenza. Det er dog især ældre over 65 år og andre personer med sygdom, der påvirker immunforsvaret, som har øget risiko for et alvorligt forløb af influenza. Influenza er en typisk vintersygdom. Sæson for influenza er sen efterår og vinter, typisk december til marts. Influenza går normalt over af sig selv i løbet af 1-2 uger.

Hvad er symptomerne? 

Influenza giver feber omkring 38 til 40 grader, ofte hurtig stigende og ofte med kulderystelser, ømme muskler og led, hovedpine og generelt påvirket almindelig tilstand. Influenza kan ågså give træthed og svaghedsfølelse, løbende næse, ondt i halsen og tør hoste, medlede, mavesmerter og evt. opkastning kan forekomme især hos børn.

Feber i mere end 5 dage kan være tegn på, at der er tilstødt betændelse med bakterier. De hyppigste komplikationer er lungebetændelse og mellemørebetændelse. I disse tilfælde skal du kontakte din læge.​

 

Hvad ​er de væsentligste årsager?

​Influenza skyldes influenzavirus (Influenza A og B eller i sjældne tilfælde influenza C virus). Influenza smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører med hænderne.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnose stilles oftest på baggrund af symptomerne. I sjældne tilfælde kan lægen vælge at pode fra næsen eller halsen.​ ​

Hvordan behandles influenza?

Influenza behandles ved indtagelse af rigeligt væske. Symptomerne kan lindres ved brug af smertestillende og febernedsættende medicin (fx paracetamol). Børn kan med fordel ligge højt med hovedet og i et køligt rum for at lette vejrtrækningen. Rygning og tobaksrøg bør undgås. Der er ingen grund til at tage antibiotika- det virker ikke på influenza, da det er et virus .Der findes imidlertid medicin (Tamiflu® og Relenza®) mod influenza. Den afkorter den tid hvor du er syg med omkring en dag, hvis det tages inden for de to første døgn efter symptomerne starter.​​ 

 

Hvordan forbygger man influenza?

Influenza vaccine nedsætter risikoen betydeligt. Vaccinen yder beskyttelse efter 1-2 uger men kun ca. 6 måneder frem. Man skal derfor have en ny en hvert efterår. Man anbefaler vaccine til ældre, gravide, og patienter med kroniske sygdomme, blandt andet kroniske hjerte- eller lungesygdomme. Personer over 65 år samt kronisk syge kan blive vaccineret gratis hos deres læge.​

 

Undgå at smitte og blive smittet af andre

God håndhygiejne er vigtig for at undgå spredning af influenza. Hyppig håndvask og brug af engangslommetørklæder er vigtigt. Ved hoste eller nysen bør dette gøres i engangslommetørklæder eller i ærmet, da dråber herfra smitter. Undgå at pille næse.

Hvornår bør man søge læge?

Ved børn bør lægen kontaktes, hvis de ikke indtager mad og drikke, har høj feber gennem flere dage eller får vejrtrækningsbesvære Særlig patienter med nedsat immunforsvar, hjerte- og lungesyge og ældre bør kontakte lægen, hvis tilstanden forværres eller hvis almentilstanden er meget påvirket.

Dagpleje/daginstitution/skole

Et barn med influenza kan komme tilbage i dagpleje/institution/skole, når almen tilstanden er god, og der ikke længere er feber.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
28.10.14
Opdateret
05.12.19
Link til denne side:

​Få Gratis vaccine mod influenza

 

Du har ret til gratis influenzavaccination hos din egen

læge, hvis

 

  • du er 65 eller ældre – eller fylder 65 år før 15. januar 2020
  • du er førtidspensionist
  • du har hjerte-kar-sygdomme  
  • du er svært overvægtig
  • du har diabetes
  • du har astma eller KOL
  • du er gravid i 2. eller 3. trimester 
  • du har dårligt immunforsvar
  • du har svært ved at trække vejret
  • du har kronisk lever- eller nyresvigt
  • du er pårørende til en person, der ifølge lægen bør beskyttes mod influenza  

Er du i tvivl – så kan din egen læge hjælpe dig