Borgere, som har brug for sygehusbehandling, bliver henvist til ét af regionens sygehuse. Regionen har fire akutsygehuse, de er beliggende i Nykøbing F., Slagelse, Holbæk og Køge.
Regionen får med sygehusplanen også to specialsygehuse (i Næstved og Roskilde), som primært varetager elektiv ambulant behandling, dvs. planlagt behandling som afsluttes samme dag, og tillige råder over skadeklinikker, der kan tage sig af mindre skader. Næstved Sygehus er på vej til at blive specialsygehus, mens sygehuset i Roskilde varetager en væsentlig del af den specialiserede behandling indtil universitetshospitalet i Køge er færdigbygget.
Henvisning fra praktiserende læge
Borgere henvises til sygehusbehandling af praktiserende læge, hvis der er behov for yderligere undersøgelse og behandling end lægen kan tilbyde. Undersøgelse og behandling kan enten være planlagt, så man i forvejen kender tid og sted eller det kan ske akut, hvis man rammes af akut sygdom eller skade.
På sygehuset kan undersøgelse og behandling ske
under indlæggelse med overnatning på sygehuset
i et forløb, hvor borgere kommer hjem samme dag, det kaldes også ambulant behandling.
Adgang til akut behandling
I Region Sjælland skal man visiteres til regionens akutte behandlingstilbud. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke kan modtage behandling på akutafdelinger, skadestuer m.v. uden forudgående kontakt til 112 eller akuttelefonen.
Der er tre forskellige indgange til akut behandling i Region Sjællands sygehusvæsen
Ved livstruende sygdom eller skade ringes 112, og patienten indbringes til den nærmeste akutafdeling/akutmodtagelse, som kan håndtere den pågældende sygdom/skade
Ved akut, men ikke livstruende, sygdom kontaktes egen læge (i dagtid på hverdage) eller lægevagten. Ved behov kan læge/lægevagten henvise til akutafdeling
Ved ikke livstruende skader kontaktes akuttelefonen i Region Sjælland på 70 15 07 08
Akuttelefonen besvares af behandlersygeplejersker fra regionens fire akutafdelinger, som sikrer, at de personer, der ringer ind, bliver henvist til rette sted eller behandling. Det vil typisk være den nærmeste skadestue, men kan også være for eksempel en skadeklinik, lægevagten, egen læge eller egenomsorg. Viser et opkald sig at være et tilfælde af akut sygdom, henvises til akutafdeling.
Læs mere: Akuttelefonen
Mere ambulant behandling
Mere og mere behandling varetages ambulant. Det skyldes blandt andet, at nye operationsteknikker og arbejdsgange medfører hurtigere og mere skånsom behandling. Samtidig viser erfaringen også, at de fleste patienter kommer sig hurtigere efter et indgreb, når de hurtigt kommer i gang igen i stedet for at ligge i sengen.
Det vurderes altid fra patient til patient, om behandlingen skal foregå ambulant eller under indlæggelse.
Enheder for tværfaglig udredning og behandling
På alle akut- og specialsygehuse etableres der i 2016 enheder for tværfaglig udredning og behandling. Hver enhed består af et tværfagligt center samt et diagnostisk center, hvor læger fra en række specialer tilbyder et sammenhængende udredningsforløb efter princippet om at ”lægen kommer til patienten” i stedet for ”patienten kommer til lægen”. Der er tale om ikke-akutte, ambulante forløb, hvor en ansvarlig speciallæge er tovholder på hele forløbet.
Det tværfaglige center er for multisyge patienter, som har en eller flere kroniske sygdomme, og hvor der er behov for en bedre koordinering i behandlingsforløbet. Behandling og opfølgning skal så vidt muligt ske efter princippet ”samme dag- samme tag”.
Det diagnostiske center er for patienter, som har uklare symptomer og ikke entydigt hører til ét speciale.
Ved etablering af enheder for tværfaglig udredning og behandling på alle seks sygehuse i regionen, sikres der nærhed og ensartede tilbud til regionens borgere. Enhederne udspringer af regionens driftsaftale fra 2012 ”Værdi for borgeren” og hænger sammen med ”jo før – jo bedre (pdf)” fra finanslovsaftalen for 2015.
Læs mere: ”Jo før – jo bedre (pdf)"
Behandlingsansvarlig læge
Som patient på et eller eventuelt flere af regionens sygehuse, vil man i fremtiden få tilknyttet en behandlingsansvarlig læge. Det er et fælles initiativ fra Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger, som ønsker at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene, øge patienternes tryghed og øge den faglige kvalitet i behandlingen.
Initiativet skal gøre det tydeligt for både patient, pårørende og sundhedspersonale, hvem der har ansvaret for den enkelte patient og den behandlingsansvarlige læge har således til opgave at koordinere indsatsen, sikre fremdrift i forløbet og sikre at de rette lægefaglige kompetencer er inddraget. Ved særligt komplicerede forløb på tværs af specialer/sygehuse, evt. uden for regionen, udpeges en tværgående patientansvarlig læge, som får den overordnede koordinerende opgave.
Patientens og de pårørendes dialog med lægerne bliver mere overskuelig og målet er en øget inddragelse af patienter og pårørende, således at behandlingsforløb tilrettelægges i et samarbejde og under hensyntagen til patientens ønsker og samlede livssituation.
Initiativet blev igangsat i 2015 og forventes evalueret i 2017 med henblik på implementering i 2018.