Region
Sjællands sundhedsvæsen er gearet til at kunne håndtere uventede begivenheder,
som involverer mange syge eller tilskadekomne. Dette kaldes
sundhedsberedskabet.
Region Sjælland har en målsætning om, at
der ydes en sammenhængende beredskabsindsats af alle, som indgår i
sundhedsberedskabet, herunder blandt andre:
Sygehusene
Ambulancetjenesten
De praktiserende
læger
Kommunerne
Roller og ansvar for parterne i
sundhedsberedskabet er beskrevet i Region Sjællands sundhedsberedskabsplan.
Derudover har kommunerne egne sundhedsberedskabsplaner.
Region Sjællands sundhedsberedskabsplan
blev senest revideret og godkendt af Regionsrådet primo 2020.
Sundhedsberedskabsplanen kan læses her.
Sundhedsberedskabsplanen tager
udgangspunkt i regionens daglige drift. Det betyder, at den, der løser en
opgave til dagligt, også er den, der løser en tilsvarende opgave ved
ekstraordinære hændelser som f.eks. større ulykker.
Ledelse og koordinering
Ved beredskabshændelser er det vigtigt
at have en klar ansvarsfordeling. I Region Sjælland varetages ledelse og
koordinering bl.a. på følgende niveauer:
Akut
Medicinsk Koordination (AMK) leder og koordinerer sundhedsvæsenets samlede
indsats ved for eksempel større ulykker. AMK er placeret i Præhospitalt
Center i Næstved.
Indsatsleder
Sund (ISL SUND) er den øverste sundhedsfaglige kompetence på et
ulykkessted. Alt sundhedsfagligt personale på stedet refererer til
Indsatsleder Sund, som koordinerer indsatsen i samarbejde med AMK.
Den regionale
krisestab består af regionens øverste administrative ledelse suppleret med
øvrige relevante ledere fra regionen, f.eks. sygehusdirektører. Ved
alvorlige og ekstraordinære hændelser skal den regionale krisestab sikre
koordinering og bedst mulig udnyttelse af de samlede ressourcer.
Sygehusberedskab
m.m. De enkelte dele af Region Sjælland, f.eks. sygehusene og Koncern IT,
har egne beredskabsledelser, der skal sikre, at de hver især kan håndtere
hændelser inden for eget område så effektivt som muligt, og at de samtidig
kan bidrage bedst muligt til håndteringen af tværgående hændelser.
Ledelse og
koordinering i en beredskabssituation går også under betegnelsen krisestyring. Krisestyringen består af
følgende opgaver:
Aktivering og drift af krisestyringsorganisationen
Informationshåndtering
Koordination af handlinger og ressourcer
Krisekommunikation
Operativ indsats
Genopretning
Fleksibilitet i indsatsen
Regionens sundhedsvæsen har mulighed for
at iværksætte forskellige typer af tiltag efter behov. For eksempel kan
sygehusene udskrive indlagte patienter for at skaffe plads til nye syge eller
tilskadekomne. Dette sker i samarbejde med de praktiserende læger og
kommunerne.
Derudover råder regionen over en række
lægemidler, antidoter (modgifte) og blodreserver til brug i ekstraordinære
situationer.
Endelig har regionen mulighed for at
iværksætte en såkaldt psykosocial indsats, både i forhold til personer, som er
direkte involveret i en hændelse, og i forhold til personer, som er indirekte
involveret, for eksempel pårørende og vidner.