Hjælp til akut syge, tilskadekomne eller fødende borgere inden
ankomst til et sygehus, kaldes den præhospitale indsats. Indsatsen har til
formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre
symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb samt at yde omsorg og skabe
tryghed.
Region Sjælland
har en præhospital plan, som beskriver organiseringen af den præhospitale
indsats. Planen beskriver de ressourcer og funktioner, der tilsammen sikrer, at
alle borgere i regionen, der kommer til skade eller bliver syge, får en hurtig
og kvalificeret behandling.
Den præhospitale
plan er politisk besluttet og revideres mindst én gang i hver
regionsrådsperiode. Se hele den præhospitale plan her.
Hurtig hjælp tæt på borgeren
Alle ambulancer,
akutbiler, akutlægehelikopteren, nødbehandlerenheder og 1-1-2 akuthjælpere
sendes til borgerne via AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen er fysisk placeret
i Præhospitalt Center.
Præhospitalt Center blev i december 2018 akkrediteret. Se
pressemeddelelse her.
Præhospitalt Center er ansvarlig for hele det præhospitale område og
står for den daglige organisering af akutberedskabet og den ikke-akutte
patientbefordring. Præhospitalt Center varetager opgaver relateret til
uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for AMK-læger/præhospitale akutlæger,
ambulancereddere, nødbehandlere og frivillige 1-1-2 akuthjælpere.
Ambulancerne i
Region Sjælland er bemandet med paramedicinere, behandlere og assistenter.
Regionen har en akutlægebil, der er placeret i forbindelse med
AMK-Vagtcentralen, og en Præ- og Interhospital Transportenhed (PIT), der er
placeret ved Sjællands Universitetshospital, Køge. Præhospitalt Center har
derudover en række akutbiler og nødbehandlerbiler placeret udvalgte steder i
regionen.
Ambulancerne i Region Sjælland er bemandet med
mindst to personer; en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. Flere af
ambulancerne er bemandet med en paramedicinere i stedet for
ambulanceassistenten eller –behandleren.
En ambulanceassistent er uddannet inden for
anatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, pleje og omsorg og har
som led i uddannelsen været i praktik på et sygehus. (Uddannelsen er nedlagt: på dispensation kan ambulanceassistenter
bemande ambulancer frem til 2029).
En
ambulancebehandler er enten:
- en
ambulanceassistent, der har arbejdet som assistent i mindst halvandet år og
gennemført yderligere teoretisk uddannelse.
- eller er uddannet på den nye
ambulancebehandleruddannelse (opstartet
1. januar 2019) inden for sundhed og sygdomslære, farmakologi, hygiejne,
pleje og omsorg, psykologi, beredskab og har som led i uddannelsen været i
praktik på et sygehus. Uddannelsen tager minimum 3,5 år.
En paramediciner er en ambulancebehandler, som
har modtaget særlig uddannelse og har mindst tre års erfaring som
ambulancebehandler. En paramediciner kan udføre avanceret præhospital
behandling, for eksempel give visse former for medicin intravenøst (direkte i
blodbanen). Regionen har 24 ambulancer, som er bemandet med paramedicinere.
Regionen
har derudover uddannet et antal paramedicinere til Advanced Paramedic (APM).
Uddannelsen til APM er en efteruddannelse, der giver styrkede kompetencer
vedrørende den psykiatriske patient, interhospitale transporter, og vedrørende
præhospital ledelse og indsats på særlige hændelser
Sundhedsfaglig visitation og rådgivning
Når der ved opkald til 1-1-2 er behov for sundhedsfaglig hjælp, bliver
opkaldet stillet om til AMK-Vagtcentralen. Her tager en sygeplejerske, en
paramediciner eller en læge stilling til, hvilken type hjælp, der er nødvendig.
Den borger der ringer ind, får samtidig råd og vejledning til, hvad der gøres
inden ambulancen er fremme.
Et forbedret akutberedskab
Et fintmasket net af ambulancer og andre præhospitale enheder betyder,
at hjælpen kan være hurtigt fremme i alle dele af regionen. I områder med langt
til nærmeste akutsygehus, er ambulancerne suppleret med akutbiler, der er
døgnbemandet med paramedicinere.
Ved specielle
transportbehov, for eksempel en svært overvægtig patient eller en mor med et
for tidligt født barn, har regionen mulighed for at sende en specielt indrettet
specialambulance.
Herudover kan
borgere i særlige situationer få assistance fra en akutlægehelikopter, som er
bemandet med en akutlæge og en paramediciner. Med base i Ringsted dækker
akutlægehelikopteren alle geografiske områder i Region Sjælland indenfor 20-25
minutter.
En nødbehandler er typisk en kommunal
deltidsansat brandmand, der har modtaget en særlig førstehjælpsuddannelse, som
er godkendt og certificeret af Region Sjællands præhospitale lægelige chef.
Nødbehandleren har et udrykningskøretøj, førstehjælpsudstyr og kommunikationsudstyr
til rådighed.
For at
sikre den livreddende førstehjælp i regionens yderområder, som for eksempel på
de mindre øer, hvor det kan være vanskeligt for en ambulance at nå hurtig frem,
har regionen etableret ordninger med kommunale nødbehandlerenheder og lokale
frivillige 1-1-2 akuthjælpere, som på samme måde som ambulancer, kan sendes til
borgerne via AMK-vagtcentralen. Både nødbehandlere og 1-1-2 akuthjælpere bliver
altid suppleret med en ambulance og evt. en akutbil
1-1-2 akuthjælpere er frivillige, der har
modtaget en særlig førstehjælpsuddannelse, som er godkendt og certificeret af
Regions Sjællands præhospitale lægelige chef.
AMK-Vagtcentralen kan kalde 1-1-2
akuthjælperne døgnet rundt ved potentielt livstruende hændelser (kørsel A) for
at sikre hurtig førstehjælp.
Akuthjælperne kaldes via en app. Ved
udkald hentes førstehjælpsudstyret, blandt andet AED (hjertestarter), i
centralt placeret akutskab.
Telemedicin forkorter afstanden
Alle
ambulancer og akutbiler i regionen er udstyret med en elektronisk præhospital
patientjournal, der skaber sammenhæng og overblik i den præhospitale indsats.
Den
præhospitale patientjournal sikrer, at vigtige oplysninger om patientens
tilstand og behandling er tilgængelig på det modtagende sygehus før ambulancen
ankommer.
Samtidig
kan læger og sygeplejersker på sygehuset og i AMK-Vagtcentralen rådgive
ambulancepersonalet om behandling under transporten.