Søg
 

Overblik over godkendte initiativer

På kryds og tværs af Region Sjælland blæser forandringens vinde over diabetesområdet. I alt 11 initiativer er i løbet af 2019 blevet godkendt af Steno Diabetes Center Sjællands (SDCS) bestyrelse.

​De godkendte initiativer er nu i gang med at blive færdigudviklet, afprøvet og implementeret ude i de forskellige klinikker. ​
  

Samme kvalitet i hele regionen

Man skal møde samme gode behandling, uanset hvor i regionen man bliver behandlet for diabetes. Derfor er en af SDCS’ ambitioner at sikre en høj, ensartet kvalitet i hele Region Sjælland. To af de godkendte initiativer drejer sig netop også om dette. Her kigger man på opstartsforløbet for henholdsvis børn og voksne, når de er nyopdagede med type 1-diabetes. Målet er at sikre ensartede og velkoordinerede forløb i hele regionen.
 
Derudover arbejder et andet initiativ på at tilbyde et specialiseret forløb for patienter med både diabetes og hjertekarsygdom. Her skal personalet se på patientens samlede sygdomsbillede fremover. 
 

Fodsår i fokus 

Det kan have store konsekvenser, hvis man får et fodsår, når man har diabetes. Derfor er der hele tre initiativer, der arbejder med at styrke behandlingen på dette område. Et af initiativerne behandler fodkomplikationer i såkaldte multidisciplinære teams (MDT), hvor man på tværs af fagligheder sammen vurderer patientens behandling og muligheder fremadrettet. De øvrige initiativer om fodsår fokuserer på, hvordan man på forskellige måder kan sikre bedst mulig og rettidig behandling samt øge livskvaliteten for disse patienter. 
 
Læs mere om MDT-teams her (kræver login til dagensmedicin.dk)
 

En bus og en Fusionsklinik skal hjælpe de mest sårbare

To initiativer prøver at gøre noget helt andet end tidligere for at nå nogle af de mest sårbare patienter med diabetes. 
 
Det ene initiativ kombinerer diabetes og psykiatri i en fælles Fusionsklinik. Her samler man behandlingen for patienterne under samme enhed, på samme matrikel. Et andet initiativ tager en bus i brug og bringer screening for senkomplikationer ud til nogle af de mest sårbare patienter, der ikke følger screeningsprogrammet på hverken sygehus eller i almen praksis. 
 

Læs mere om Diabetesbussen her (kræver login til dagensmedicin.dk)​
 

Diabetesfilm på tværs af landet

Film kan gøre svær viden letforståelig og nemmere at gå til. Og det er netop dette, der er formålet med initiativet om diabetesfilm. Her skal SDCS og resten af Steno-centrene i Danmark sammen med Helbredsprofilen lave små film, der skal give nem og tilgængelig viden om sygdommen, behandling og hverdagslivet med diabetes og sikre at informationen er den samme på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. 
 
 

Få det samlede overblik

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
05.02.20
Opdateret
07.02.20
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Steno Diabetes Center Sjælland
Akacievej 7, 1.sal.
4300 Holbæk