I Region Sjælland har vi flere tusinde patientinformationer. Dem arbejder vi løbende på at forbedre, så informationen opfylder de behov, patienter og pårørende har.
Når vi skriver, sker det efter nogle simple principper. For eksempel:
Undgå fagudtryk og lægelatin
Skriv sigende overskrifter
Brug punktopstillinger, der også virker som tjeklister.
Patientinformationerne bliver tilgængelige på regionens hjemmeside i takt med, at de bliver opdateret. Samtidig får de alle sammen et kort link, så de let kan deles.
På www.regionsjaelland.dk/hmaekg kan du se et eksempel. Det handler om et arbejds-ekg, også kaldet en cykeltest.