Søg
 

Patientansvarlig læge

Patientansvarlig læge skal give dig, der er i komplicerede og/eller længerevarende behandlingsforløb et bedre overblik og større tryghed.



Patientansvarlig læge er indført for at gøre det mere overskueligt at være patient i det danske sundhedsvæsen, hvor nogle har kontakt til flere læger og hospitaler på én gang.

Din patientansvarlige læge er en navngiven læge, som kan hjælpe med at skabe overblik og tryghed for dig som patient.

Din patientansvarlige læge står sammen med sit team til rådighed, hvis du som patient eller pårørende bliver i tvivl om noget i forhold til dit undersøgelses- eller behandlingsforløb.

Hvis du bliver behandlet på flere afdelinger og har spørgsmål til en konkret undersøgelse eller behandling, er det altid bedst du spørger den læge, der udfører undersøgelsen eller behandlingen.

Ved livstruende situation skal du altid ringe 112.
 

Hvem får tilbudt en patientansvarlig læge?

Ikke alle patienter skal tildeles en patientansvarlig læge.
 
Overordnet er det patienter, der har et komplekst forløb i sundhedsvæsnet, der skal tildeles en patientansvarlig læge. Det er den enkelte læge på din afdeling eller i ambulatoriet som vurderer, om du skal have tilbudt en patientansvarlig læge.
 
Generelt er patientansvarlig læge til dig, der:
  • Har kræft
  • Er i et længere undersøgelses- eller behandlingsforløb
  • Har mere end én sygdom
  • Oplever komplikationer med din(e) kroniske sygdom(me)
  • Ofte er på sygehuset eller indlagt i længere tid
  • Bliver undersøgt eller behandlet flere steder
 
 
Oprettet
19.11.20
Opdateret
19.11.20
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Sundhedsstrategisk Planlægning - Koncern Sundhed
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 52 00