Arm- eller benprotese En protese er et hjælpemiddel, der erstatter en manglende legemsdel. Det er kommunens ansvar at bevilge en protese, der passer til personen, når protesen vurderes som et nødvendigt og væsentligt hjælpemiddel i forhold til alle daglige aktiviteter. Når et barn fx vokser fra sin protese, så skal kommunen bevilge en ny. Kommunen afgør internt, hvilken forvaltning, der har ansvaret. Se Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven Briller til børn under 16 år Jf. Bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10349 , yder Region Sjælland tilskud til brilleglas og brillestel. Bopælskommunen udbetaler tilskuddet mod aflevering af specificeret og kvitteret regning til Borgerservice i kommunen. Pengene bliver udbetalt til borgerens Nem-konto. Der sker efterfølgende en udligning mellem kommune og region. Dropfodsbandage eller -skinne Dropfodsbandager anvendes ligesom dropfodsskinner til at rette en fejlstillet fod på plads. Det kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.
Ved sygehusbehandling, tilstanden ikke stationær og tilstanden bliver kontrolleret:
Sygehuset skal udlevere dropfodsbandage eller -skinne som et behandlingsredskab, når der er behov for det som led i behandling af patienten. Se Afgrænsningscirkulæret.
Ved specialiseret genoptræning på sygehus: Sygehuset skal levere dropfodsbandage eller -skinne, hvis den anvendes i træningsforløbet på sygehuset. Se Afgrænsningscirkulæret.
Efter sygehusbehandling, tilstanden er stationær og tilstanden bliver ikke kontrolleret:
Det er i dette tilfælde ikke en sygehusopgave at udlevere dropfodsbandage eller -skinne.
Ved genoptræning i kommunen:
Kommunen skal levere dropfodsbandage eller -skinne, hvis den ifølge genoptræningsplan skal anvendes i træningsforløbet på kommunen og ikke tidligere er udleveret.
Ved varigt nedsat funktionsevne:
Knækapsler Knækapsler anvendes ved ekstremt løse knæskaller og kan være både et behandlingsredskab og hjælpemiddel.
Ved sygehusbehandling, tilstanden ikke stationær og tilstanden bliver kontrolleret:
Sygehuset skal udlevere knækapsler som behandlingsredskaber, når der er behov for det som led i behandling af patienten. Se Afgrænsningscirkulæret.
Ved specialiseret genoptræning på sygehus: Sygehuset skal levere knækapsler, hvis de skal anvendes i træningsforløbet på sygehuset. Se Afgrænsningscirkulæret.
Ved genoptræning i kommunen:
Kommunen skal levere knækapsler, hvis de ifølge genoptræningsplan skal anvendes i træningsforløbet.
Ved varigt nedsat funktionsevne:
Knækfodsskinne Knækfodsskinne kan anvendes hos børn for at rette fodstillingen op, bruges typisk om natten i 1-2 år.
Ved sygehusbehandling, tilstanden ikke stationær og tilstanden bliver kontrolleret:
Sygehuset skal udlevere knækfodsskinnen som et behandlingsredskab, når der er behov for det som led i behandling af patienten. Se Afgrænsningscirkulæret.
Efter sygehusbehandling, tilstanden er stationær og tilstanden bliver ikke kontrolleret:
Ved varigt nedsat funktionsevne:
Kompressionsstrømper Kompressionsstrømpe er et hjælpemiddel, der kan forebygge ødemer. Kompressionsstrømpe ordineres af læge. Indtil der er taget mål til kompressionsstrømpe anvendes kompressionsforbinding.
Under indlæggelse er der sygehusets ansvar at udlevere kompressionsforbinding eller kompressionsstrømpe, hvis det er ordineret af læge. Se Afgrænsningscirkulæret.
Ved varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan kommunen bevilge kompressionsstrømpe som hjælpemiddel efter Serviceloven, når den i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Det er en forudsætning, at hjælpemidlet ikke kan udleveres efter anden lov end Serviceloven.
Sensotex-/lycradragt En Sensotex-/lycra dragt kan anvendes til at forbedre postural stabilitet og fx medvirke til at afhjælpe kyfose. En Sensotex-dragt kan bevilges efter samme principper som fx dropfodsbandage. Det vil sige, patienten skal vurderes af en læge, hvorefter det skal vurderes om sensotex-dragten falder ind under et af følgende kriterier fra Afgrænsningscirkulæret: Ved sygehusbehandling, tilstanden ikke stationær og tilstanden bliver kontrolleret: Sygehuset skal udlevere Sensotex-dragt som et behandlingsredskab, når der er behov for det som led i behandling af patienten. Ved specialiseret genoptræning på sygehus:Sygehuset skal levere Sensotex-dragt, hvis den anvendes i træningsforløbet på sygehuset. Efter endt sygehusbehandling, tilstanden er stationær og tilstanden bliver ikke kontrolleret: Det er i dette tilfælde ikke en sygehusopgave at udlevere Sensotex-dragt. Ved genoptræning i kommunen:Når genoptræningen varetages i kommunen, er de produkter, som patienten har behov for i forbindelse med genoptræningen træningshjælpemidler, som kommunen skal udlevere/afholde udgifterne til efter bestemmelserne i AfgrænsningscirkulæretStrømpepåtager eller gribetang En strømpepåtager eller gribetang er hjælpemidler, som gør det lettere for en borger til selv at tage strømper på, hvis vedkommende ikke kan eller ikke må bukke sig ned. Kommunen kan bevilge en strømpepåtager eller gribetang som hjælpemiddel, under forudsætning af at hjælpemidlet ikke kan udleveres efter anden lovhjemmel end Serviceloven.
I andre tilfælde må borgeren selv betale for en strømpepåtager eller gribetang. Stumpstrømpe eller silikoneliner |
|