Glukosemålingssystemer, som fx Freestyle Libre, måler borgerens glukoseværdier i vævet ved hjælp af en lille sensor, som aflæses ved en scanning. Herved undgår borgeren at prikke hul på huden for at aflæse blodsukkerværdi. Glukosemålingssystemer til diabetikere kan både være hjælpemidler og behandlingsredskaber. Om et glukosemålingssystem er et hjælpemiddel, vil afhænge af hvilket behov glukosemålingssystemet skal afhjælpe jf.
Ankestyrelsens principafgørelse 30-17.
Af principafgørelsen fremgår følgende: Det er alene sundhedssektoren, der kan tage stilling til, om der er tale om et behandlingsredskab ifølge
afgrænsningscirkulæret. Hvis det er et behandlingsredskab, skal regionen finansiere udgifterne.
Hvis sundhedssektoren har afgjort, at et produkt ikke kan anses som et behandlingsredskab, skal kommunen afgøre, om der er tale om et hjælpemiddel, der kan bevilges efter serviceloven – herunder foretage en væsentlighedsvurdering.
Principafgørelsen uddyber problemstillingen for tre typer diabetikere:
For voksne velregulerede diabetikere, som ikke har behov for instruktion og assistance til at anvende glukosemålingssystemet hjemme, vil glukosemålingssystemet være et hjælpemiddel. Her er det afgørende, at produktet giver en yderligere afhjælpning af følgerne af sygdommen.
For borgere med manglende sygdomserkendelse eller manglende evne til at anvende traditionelle blodsukkermålinger, vil glukosemålingssystemet ikke være et hjælpemiddel, men et behandlingsredskab. Borgerne vil have behov for assistance fra sundhedsfagligt personale til at anvende glukosemålingssystemet og anvendelsen heraf er kontrolleret af sygehuset eller speciallægepraksis.
For børn og unge, hvor der foreligger lægelige oplysninger om, at glukosemålingssystemet er nødvendigt, vil glukosemålingssystemet ikke være et hjælpemiddel, da det primære formål med brugen af glukosemålingssystemet vil være at opnå en forbedring af kontrollen med barnets eller den unges diabetes. Dermed vil det være et behandlingsredskab.
Væsentlighedsvurdering
Vurderer kommunen, at glukosemålingssystemet er et hjælpemiddel for borger, vil det bero på en konkret og individuel vurdering, om produktet i væsentlig grad yderligere end det allerede bevilgede injektions- og testmateriale kan afhjælpe borgerens varige følger af den nedsatte funktionsevne. Kommunen kan inddrage lægelige oplysninger om eventuelle bivirkninger af det allerede bevilgede injektions- og testmateriale. Dette kan fx være særlige fysiske gener, herunder nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger, enten på grund af meget svingende blodsukker, eller hvis borgers erhverv kræver dette.