Din ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg
Du skal tilbydes behandling inden for 30 dage regnet fra den dato, hvor din udredning er afsluttet.
Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg træder derfor i kraft, hvis du skal vente mere end 30 dage på behandling på sygehuset.
Det betyder, at du har ret til at vælge behandling på et privat aftalesygehus, hvis ventetiden til forundersøgelse eller behandling overstiger mere end 30 dage på regionens sygehuse eller samarbejdssygehuse.